1883.06.22 fra Otto Jensen til Rasmus Malling-Hansen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Brevet fra Otto Jensen var et svar på Malling-Hansens forespørgsel dagen inden (se dette).
Den arkitekt som Otto Jensen foreslog, var Jens Vilhelm Dahlerup, 1836-1907, en af 1800-tallets mest anvendte arkitekter i Danmark. Udover at have tegnet talrige kendte bygninger var Dahlerup også en fremragende kunstnerisk tegner og illustratør og havde den usædvanlige egenskab at kunne tegne med begge hænder (ambidexter). Han havde mange tillidshverv, blandt andet var han jurymedlem og arrangør ved verdensudstillingen i Paris 1878, hvor Malling-Hansen fejrede store triumfer med sine skrivekugler.
- - - - -
DET KGL.OPFOSTRINGSHUS
KJØBENHAVN 22.6.83.
Kjære Ven!
ad 1. Til 104, men der kan være 110
ad 2. 3. De 2 have hver en god Lejlighed paa 4 Værelser m.m.;
den 3die tog Soverum paa Sovesalen.
ad 3. Ja! Hver Etage c. 1700 Alen
ad 4. 5½ Alen
ad 5. Hele Nyggeforetagendet uden Grund: 154,236 Kr.; regnes
Udhuse og Asfaltering fra bliver det c. 144,000 Kr!
Skoleinventariet (Møbler, ikke Bøger og Kort): 50
Tomandsborde 1400 Kroner (nu billigere),
Tegneborde........c. 500 Kr. Gardiner 60 Kroner.
Kathedere c. 200 Kr.
Tegningerne medfølge.
Nu maa de gjøre alt muligt for at faa Prof. Dahlerup til at bygge; han forstaar sig paa de Dele som ingen anden her hjemme.
Kan jeg være til Tjeneste, vil det være mig kjært.
Deres hengivne
Otto Jensen.