1883.06.21 fra Malling-Hansen til Otto Jensen.

Frederik Lauritz Levy, 1851-1924, arkitekt.
Forstander Otto Nicolai Jensen, 1840-1915, Foto: DKB.
Jens Jensen, 1796-1875, forstander ved Jonstrup Statsseminarium 1838-1868.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

I perioden juni til december 1883 var Rasmus Malling-Hansen travlt optaget med at – i samarbejde med arkitekt Frederik Levy – lægge planer for en udvidelse af det kgl-Døvstummeinstitut. Tanken var at på en hensigtmæssig måde kunne optage op til 130 elever, og dette skulle ske enten ved en udbygning af det eksisterende institut eller ved en udflytning til  anden plads i landet.

 

Rigsarkivet har registreret talrige skrivelser til og fra Malling-Hansen i dette ærinde, godt dokumenteret af en fortegnelse som findes i Rigsarkivets mappe med betegnelsen HB-010b: ”1823-1982 Byggesagsmateriale”, ”planer for tilbygn- og udflytning 1880-1942”. Fortegnelsen neden dækker imidlertid kun perioden fra 21 juni til 8 december 1883. Malling-Hansen nedenstående brev til Otto Jensen er blandt disse skrivelser.

 

Otto Nicolai Jensen, 1840-1915, var teolog og forstander for det Kgl. Opfostringshus 1874-1915. Han blev født på Jonstrup Statsseminarium som søn af Jens Jensen, forstander 1838-1868. Malling-Hansen dimitteredes fra Jonstrup i 1854 og kendte derfor Otto Jensen fra denne periode. I 1880erne samarbejdede Otto Jensen og Malling-Hansen i forbindelse med forskningen om periodicitet i elevers vægt- og højdeudvikling, og Otto Jensen sørgede for at Opfostringshuset udførte daglige målinger i overensstemmelse med Malling-Hansens instruktioner.

 

Enkelte ord har jeg ikke formået at tyde.

 

- - - - -


DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN

 

21-6-83

 

         Kjære Forstander Jensen!

 

     I Anledning af Planer til Nybygningen her vilde det være mig kjært, om jeg maatte ulejlige Dem med Følgende: -

 

 

1, Til hvormange Elever er Opfostringshuset bygget?

 

 

2, Hvormange af Lærerpersonalet bor paa det, og hvormange Værelser har hver?

 

 

3, Der er jo Stue, første og anden Sal (forude Kjælder og Loft), hvormange Kvadratalen Gulvplads disse 3 Etager tilsammen?

 

 

4, Hvor høit er der til Loftet i de forskjellige Etager?

 

 

5, Hvormeget kostede Bygningens Opførelse (ikke medregnet Udhuse, Grund, Asfaltering af Legeplads)? Og hvor meget Skoles...........riet? – I Bygningen medregnes Gas- og Vandinlæg samt Varme- og Ventilationsapparater.

 

 

     Dersom De havde Tegningerne til Anstalten og vilde laane mig dem et Par Dage, vilde jeg være Dem meget taknemmelig – og jeg vilde..........kunne ........No.3. -

 

              Venligste Hilsner
              Deres hengivne
              R. Malling-Hansen


Det kongelige Opfostringshus. Foto fra internett.
Det originale brevet.
Rigsarkivets perm med utgyggingssakene.
Liste over skriv i permen.
Andre del av innholdsfortegnelsen.