1872.09.17 From General Georg Christensen

General Georg Christensen, 1819-1883, dansk rustmester, krigsråd og formand for ndustriforeningen.

[1]Til Hr. Pastor R. Malling Hansen

 

17 Septbr. 1872.

 

I Anledning af Deres ærede Brev af 7. dennes undlader jeg ikke at meddele,
at der er solgt meget faa Lodsedler og at hele Indkjöbet af Gevinster ikke
andrager  omend 3000 Rdlr., hvorfor Komiteen har bestemt ikkun at
indkjöbe Gjenstande, der kunne finde almindelig Anvendelse, saasom Meubler
og Huusgeraadsgjenstande. Der vil saaledes for Tiden ikke kunne blive
Spörgsmaal om at kjöbe en Skrivekugle, hvor gjerne jeg end maatte önske at
imödekomme Deres ........(ulæseligt ord).

 

 

(Vor kopi af brevet har ingen underskrift, men alt tyder på at det er skrevet af Georg Christensen[2])

 

SA: Og brevet er altså et svar på en forespørsel fra Malling-Hansen, skrevet 1872.09.07.

 

 


[1] JMC: Dette håndskrevne brev er fra General Georg Christensen, 1819-1883, som var chef for Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872, hvor Malling-Hansen udstillede fire forskellige modeller af skrivekuglerne og også nogle skriftprøver. Georg Christensens svarede på Malling-Hansens brev af den 7 september 1872 (se dette i vor brevsamling).  Christensens håndskrift er meget svær at tyde; han bruger en alfabettype af ældre datum.

[2] JMC: Georg Christensen var dansk rustmester, krigsråd og formand for Industriforeningen. Han blev uddannet til bøssemager, suppleret med undervisning på de Massmanske Søndagsskoler – en slags aftenskole for voksne. Med hjælp af midler fra den Reiersenske Fond vandrede han i Europa og opholdt sig 2 år i Paris. Han var politisk aktiv og blev medlem af den grundlovgivende rigsdagsforsamling. I 1849 tog han borgerskab som bøssemager. 1861 udnævnt til rustmester.  Christensen blev medlem af Industriforeningens bestyrelse i 1865, og han var nøglepersonen for planlægningen af Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872. I 1876 blev han chef for Industriforeningen. I 1879 blev han tillige formand for den nyoprettede ”Fællesrepræsentationen for dansk industri og Haandværk”, en sammenslutning af alle landets industri- og håndværkerforeninger. Se videre i den danske Wikipedia og Dansk Biografisk Leksikon.