1857.10.21 Danish From Juliane Marie Hansen to Johan Frederik Hansen, Rasmus Malling-Hansen's youngest brother.

Brødrene Hansens mor, Juliane Hansen, f. Matzen, 1809-1885. Foto: Privat.
Julianes yngste sønn, Johan Frederik Oluf Emanuel Hansen, 1839-1912, som brevet er skrevet til. Portrettet er et utsnitt av et gruppebilde av de tre brødrene, og det er bearbeidet med moderne billedteknologi. Foto: Privat.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Dette meget gamle brev er yderst vanskeligt for mig at tyde. Hvor jeg har måttet give op, er det markeret med ....... Jeg er taknemmelig for hjælp fra læsere, som er dygtigere til at tyde gotisk håndskrift!

Brevet er foldet på en sådan måde, at brevpapiret i sig selv udgør konvolutten[1], og brevet er adresseret til ”Hr. Seminarieelev J. F. Hansen paa Jonstrup, Ballerup, Kjøbenhavn”.

 

Alle de tre brødre Hansen – og deres plejefar Rasmus Malling på sin tid – gik på Jonstrup (tidligere Blaagaard Seminarium). Den yngste broder Johan Frederik Oluf Emanuel Hansen, 1839-1912, var indskrevet som nr 451 på Jonstrup og begyndte som elev i sommeren 1857 og udeksamineredes sommeren 1859 efter to års studier med karakteren ’meget duelig’, hvilket var den næsthøjeste karakter. Han fik snart arbejde som hjælpelærer i Våbensted – fra 1 september 1859. Fra den 22 marts 1861 var han lærer ved skolen i Hunseby, og den 9 marts 1877 fik han stillingen som førstelærer ved Skjelstrup skole og samtidig organist i Hunseby Kirke[2]. I denne stilling forblev han frem til pensioneringen i december 1905.

 

- - - - -

 

Hunseby den 21 October 1857

 

         Min kjære gode Johan!

 

Jeg trængte meget til at høre fra Dig, da jeg modtog Dit sidste Brev, og derfor kan Du være hvis paa at det var mig meget kjærkomment. Det forekom mig den Gang at det var saa meget længe siden jeg havde hørt fra Dig, og det paakom mig en næsten urimelig Længsel efter Dig, og deraf kom saa ogsaa ogsaa Frygt for at Du ikke var rask, og saa veed Du min kjære Johan at jeg ikke har det godt, naar saadan Frygt kommer over mig.

 

Det glæder mig at Du har været i Kjøbenhavn og moret Dig noget, der maa jo lidt Adspredelse til, ........saa Arbeide igjen. Jeg er meget glad .....Du fortæller mig om hvorledes det gaaer Dig, ...............alle Dine...., og ............det med Guds Hjælp nok .....at gaae godt fremad. Rasmus[3] skrev at han havde talt med dine Lærere, og han glædede sig meget ved at skrive, at de.......tilfredse med Dig, dette har jeg rigtignok haabet, men det er dog saa kjært, at høre et godt Haab bekræftet. Hvilken en Glæde for mig, naar jeg tænker paa min lille fadersløse Johan, som jeg saa inderlig bad til Gud for at der maatte blive noget godt af ham, den kjærlige Fader har hørt mig, og ved hans Hjælp vil Du snart blive en tro Arbeider i hans Gjerning.

 

Naar Du og Dine Brødre ogsaa tænke paa det jeg har talt med Eder om, hvor nidkjær Eder Fader var i sin Skolegjerning, og i tænke paa vor ædle Greve, der saa faderlig tog sig af Eder, saa maa det ogsaa.....at gaa fremefter. Jeg har ogsaa det Haab, som er ....alle Haab at Gud vil....styrke og befæste i Eder den sande evindelige Troe, og  .....gjøre ..... i alt godt og evigt høre Gud til. Thi ........Missionsprædiken her i Kirken, og Du kan nok forestille Dig, at naar den.........Kraft saa...., og ........
Søndag saa deilige Traditioner saa jeg saa tilfreds jeg kunde høre dem altid altid, ..................igjennem......har jeg nu været fri ...gigt, saa jeg har kunnet komme i Kirke hver Søndag og mine .....saa skikkelige....gaaet til Kirken.

 

I Gaar maate de gaa til Knuthenborg............at Hedevig[4]....inden Winteren.....det var rigtignok næsten ....mine Kræfter, men jeg kom dog saa ....igjennem... og kan dog gaae i Dag. Jeg .....nu i denne Tid paa Strømpegarn.....ikke gaa saa hurtigt som jeg ønskede, men jeg maa jo være taknemmelig at det dog er saa meget bedre. Jeg tror næppe jeg kan have dine Strømper og Trøie færdig før til Juul, mon Du dog ...ikke skulde savne det, kjære Johan. Dine.....bad at meget hilse Dig...han er meget beskjæftiget, ....arbeider troligt. Ogsaa fra Hedevig skal jeg hilse, fra ... og Bodil[5] og din gamle ...samt flere Bekjendte. Jeg beder Dig at hilse Petersen, og ...Du skriver til Rasmus, ....saa hils ham mange Gange, og sig ham tillige, at .......Krøl...helidag at trække sig fri fra .....  Skriv nu snart til os kjære Johan.  Og nu et .....fra

 

                                           Din

 

                            Stedse kjærlige Moder

 

                            Juliane Hansen.

 

(JMC: I kanten af brevet står):

 

Den gode Grevinde[6] lider saa meget af Gigt,saa hun har været sendt til .. i Tyskland, men det har desværre ikke hjulpet saa meget.

 


[1] JMC: Frimærket var klippet af. I december 2021 fandt jeg frimærket fra dette brev -  i Vildriks (død 1979) gamle frimærkesamling. Det første danske frimærke blev udgivet i 1851, og dette mærke fra 1857 er altså et af de meget tidlige.

[2] JMC: Kilden er Anders Petersens ”Den Jonstrupske Stat, Personalhistoriske Meddelelser”, udgaven fra 1891.

[3] JMC: I denne periode bor Rasmus Malling-Hansen i København og studerer som privatist til studentereksamen.

[4] JMC: Det ville være interessant at vide, hvem Hedevig var.

[5] JMC: Uklart for mig hvem Bodil er.

 

[6] JMC: Det drejer sig om lensgrevinde Karen Knuth, født Rothe, 1815-1877, hustru til lensgreve Frederik Marcus Knuth, som var den som bekostede de tre Hansen sønners studier hele vejen igennem. Karen Knuth var datter af Carl Adolph Rothe (Tybjerggaard) og Benedicte Ulfsparre de Tuxen.


Lehnsgreve Frederik Marcus Knuth, 1813-1856.
Lensgrevinde Karen Knuth, født Rothe, 1815-1877.
Det originale brevet.