1908.05.25 fra Thomas Jørgen Hansen til Johan Frederik og Nielsine Hansen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

I dette lange og indholdsrige brev hæfter jeg mig særlig ved to ting:

1)Thomas Jørgens kommentarer om datteren Thyra, som døde af tuberkulose den 11 april.

2)Hans markante interesse for politik, som her kommer til udtryk, - en interesse, som han åbenbart delte med sin bror Johan Frederik.

Og i slutningen af hans berettelse om de politiske debatter skriver han noget meget tankevækkende: ”Vi to er født for tidligt til Verden”. Det er en karakteristik, som jeg på mange måder også ville bruge om Rasmus Malling-Hansen, hvis skrivekugler kom for tidligt i den gryende danske industrialiseringsproces og dermed ikke fandt nogen grogrund i form af en moderne fabrik med tilstrækkelig kapacitet til at producere det antal skrivekugler, som markedet efterspurgte; (der var også andre faktorer, som spillede ind, naturligvis, for eks Malling-Hansens helbred; hans mangefacet-terede virksomhed; og hans helbred).

Samme epitet kan man med god grund give Malling-Hansens naturviden-skabelige forskning, som var klart forud for sin tid.

- - - - -

Maglekildevej 7,I    25/5 1908.

         I kære to!

     I skal ret hjertelig have Tak for eders Breve af 16de, kærligst Tak for dem!

     Det glæder os, at I for Alvor tænker paa at komme. Det var dejligt, om I begge kunde besøge os. Vi trænger rigtig meget til at tale med eder.

     Det er kønt og kærligt, hvad du skriver, kære Svigerinde! at vi to Brødre især skulde mødes saa ofte og saa meget, vi kan. Vi er jo de ældste, og naar man som jeg er kommet over ”Støvets Aar”, saa maa man mer end nogen Sinde tænke paa, at ethvert Møde kan være det sidste i denne Verden, om man end maa søge Trøst og Opmuntring i den Tanke, at ”Herrens Venner ingen Sinde mødes skal for sidste Gang”.

     Vi haaber imidlertid at se eder begge. Tiden gaar – men den forringer ikke vort Savn. Jeg lever bestandig Fortiden, navnlig den sidste Dag Thyra levede, om igen, og undrer mig over, hvor stor hun forekommer mig, - langt forud for os, ret som en lille Helgen. Hendes Afsked med Andreas og hendes Formaninger til ham var det skønneste og mest indtrængende, jeg kan tænke mig, - og hvor kærlige var ikke ogsaa de Ord: ”Jeg har dog haft megen Glæde i min korte Tilværelse.”

     For at faa noget at udfylde Tiden med kaster jeg mig over Studier, mest Engelsk, det hjælper noget, og det gaar – om en jeg mærker, at den Hukommelse og Snarraadighed, jeg før har haft til at erindre og faa fat i de fremmede Ord, jeg har Brug for, er gaaet noget tilbage.

     Jeg havde den Fornøjelse i Forgaars at faa 50 Kr. af ”Selskabet for jydsk Historie og Topografi”[1] (og faar rimeligvis om kort Tid yderligere 28 Kr.) for en Del af Svigerfaders[2] Optegnelser fra Mors 1834 – 1836 – 39 39 Sider er optaget deraf i Tidsskriftet.

     Men I kan tro, det gaar os ligesom eder; vi har god Brug for vore Penge og maa indskrænke os meget, navnlig med Hensyn til Klæder (naturligvis ogsaa i Henseende til Udflugter og Fornøjelser.) Og hvor er dog en Begravelse kostbar her i København!Ja det kan vi nu tale nærmere sammen om, naar vi med Guds Hjælp inden ret længe mødes.

– Vi har ogsaa Gæld at afbetale, 200 Kr. i Ringsted Sparekasse (300 Kr. har vi betalt herinde), og 25 Kr. med Renter af den resterende Kapital har vi herinde at afbetale i 6 Kvartaler.  Huslejen er 500 Kr., Præmien for Overlevelsesrente og Enkekasser c. 320 Kr. Skat 120 Kr.; men den bliver nu lidt mindre. Brændsel bliver i Aar meget over 100 Kr.

     I Lørdags var jeg til Folketingsmøde. Jeg ønskede at overvære Forhandlingerne om Dr. Frænkels[3] Klage over den Behandling, han har lidt af Udenrigsministeriet, da han var Konsul i Sydamerika. Sagen var imidlertid bleven behandlet om Formiddagen. Jeg hørte saa Forhandlinger fra 1 til 2¼, idet man jaskede forskellige Sager igennem, en Lov om Forældelse af Regningskrav, en Lov om Havneanlæg i Esbjerg og en Forespørgsel om, hvornaar der kunde ventes forelagt et Lovforslag om en uforandret Inddeling af Valgkredsene.

Det var Borgbjerg[4], der stillede Forespørgslen. Han var fornøjet med Premierministerens Svar, men polemiserede skarpt og ondskabsfuldt mod dem, der mente, at dette Spørgsmaal burde løses ved en Grundlovsforandring. Ministeren svarede roligt, at det var noget, man kunde diskutere, naar Forslaget var fremlagt. Det hele lød mig saa lidet alvorsfuldt, saa blottet for al Højtidelighed, at jeg blev hel trist tilmode. Ministeren talte næsten lige saa jydsk som Formanden. Saa blev Mødet udsat i 3 Kvarter.

Kl. 3 strømmede Folketingsmænd ind igen, nu langt fler end før. Jeg tænkte: Nu faar jeg noget for min lange Ventetid; nu kommer det interessante. Nej, det var ikke andet end Oplæsning af 4 Navne paa Folketingsmænd, der sattes ind i et eller andet (Udvalg?); derpaa højtidelig Oplæsning af det kongelige Brev om Rigsdagssæsonens Slutning; saa et: ”Leve Kongen og Grundloven!” 9 Gange Hurra og saa ikke mere.

     Nu roser man sig af de mange udmærkede Love, der er vedtagne i denne Samling. Gud véd, hvad Gavn og Glæde, der kommer af Valgloven og Toldloven? – Forsvarskommitteen har ikke ladet høre fra sig.

     Vi to er født for tidligt til Verden. Nu er vel Lærerstanden ret vel fornøjet. Jensen i Maglemer er langtfra fornøjet. Den Hensynsfuldhed, man talte om at vise ham, falder – som I nok ved – ud til, at man fordrer, han skal søge sin Afsked. Jeg tror, det bedrøver og trykker ham ikke saa lidt.

     Nu de kærligste Hilsner til eder fra os tre. Hils ogsaa Niece og Kusine Marie og hendes Familie fra os.

                        Eders inderlig hengivne

                            Jørgen.