1897.04.20 fra Thomas Jørgen Hansen til Johan Frederik Hansen.

Thomas Jørgen Hansen, 1837-1919.
Johan Frederik Hansen, 1839-1912.
Brødrenes niese, Malling-Hansens datter, Emma Malling-Hansen g. Mathiesen, 1869-1954. Foto: Privat.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette lange brev fra Jørgen bekræfter endnu en gang den meget nære og hjertelige forbindelse mellem de to brødre og deres familier.

 

Vi får information om, at Johan Frederik var ramt af sygdom i denne periode, og mellem linjerne forstår man, at det handlede om en meget stresset arbejds-situation. Johan Frederik var førstelærer på Skjelstrup Skole og desuden organist i Hunseby Kirke.

 

Jørgen havde åbenbart været på besøg hos Johan Frederik og Nielsine i Hunseby i nogle dage og fortæller udførligt om den lange og omstændelige Rejse tilbage til Ringsted.

 

Thomas Jørgen nævner også et brev fra Emma Malling-Hansen, hvori Anna Malling-Hansens helbred omtales. Anna døde den 11 maj 1897.

 

- - - - -

 

Th. J. Hansen,
Førstelærer,
Translatør i Engelsk.
Ringsted Borger- &
Realskole
[1]                                20/4 1897.

 

     Min egen allerkæreste Broder!

 

     Vor Herre være takket og priset for det Billede jeg bevarer af Dig, og som staar for mig bestandig, naar jeg tænker paa dit kærlige elskelige Ansigt, saadant som jeg saa det, da jeg stod i Toget og tog Afsked med Dig med de faa Ord, der kunne lyde som Trivialiteter i Fremmedes Øren, men som der dog kan ligge saa meget bag ved, og det ved jeg, var Tilfældet her fra begges Sider. Det var dog et andet Ansigtsudtryk end det, hvormed vi mødtes. Gud give nu, at det Aasyn maa bevares paa Dig, saa vil det tilsvarende Indre være roligt og lyst og til Glæde for Dig og for dine Kære.

 

     Det er saa smukt at være ydmyg for Gud, og det er rent til Fortabelse, om vi ikke ere det og af Hjertet sige: ”Herre, jeg er ringere end al din Miskundhed mod mig.” men for Mennesker kan og bør vi tage mod al den Velvillie, som de yde os uden at prøve paa at beregne, hvor stor en Brøkdel eller, hvor ringe en Brøkdel vi have Krav paa. Jeg tænker paa Muligheden af, at en Hjælpelærer antages. Her staar min Forstand stille; men jeg beder Vor Herre saa inderligt, at hann vil indgive Eder de rette Tanker, og jeg beder Eder saa mindeligt ikke at lade Tanken om nogen Udgift eller Gene deraf veje med i den Afgørelse, I træffe. Jeg tør sige, at dit Ve og Vel, Du kæreste Broder, ligger mig paa Hjerte, som om det var mit eget, og føjer hertil, at det kun er Sygdommen, der volder mig Bekymring og intet som helst andet. Kunde Sygdommen blot hæves, saa forsvandt alt andet som Dunst og Taage og onde Drømme. Den kære Gud styrke Dig og gøre Dig sund!

 

     Kærligst og hjerteligst Tak til din elskelige Hustru og til Dig for de Dage, jeg tilbragte hos Eder, og for al den Kærlighed, der vistes mig! Hvor megen Vemod, der end var knyttet til dette Besøg, saa er det mig dog saa kært at have været hos Eder, og det var mig en stor Opmuntring og Glæde at møde saa mange Beviser paa den Kærlighed og – jeg kan fuldt ud sige – Højagtelse, hvormed Du omfattes, da jeg i end højere Grad nærer de samme Følelser for Dig.

 

     Rejsen var ikke ganske heldig, men dog i mange Stykker behagelig. Der var saa stor en ........ (JMC: ’Skylder’?), at jeg kun har set noget lignende i Roskilde i Pinsen, da der var stor Haandværkerfest i Nestved. Men jeg havde behageligt og venligt Rejseselskab. Paa Falster mærkede man vel nogen Blæst; men Storm var der langfra. Senere lagde Blæsten sig mer og mer. Paa Lolland havde jeg Selskab af Hr. Birkedal og hans Datter. Paa Falster af nogle vakre Nykøbingere; paa Sjælland af nogle elskværdige Nakskovitter, deriblandt Jessen, der er Borger i London og kendte Kontorchef ved ”Store Nordiske” Nielsen. Vi passiarede meget om London og londonske Forhold[2]. Men – hvor vi maatte vente paa Tyskerne ved Ørehoved[3]! For at komme til Ringsted med det rette Tog maatte jeg være i Roskilde inden 7,39.

 

Da Klokken var 7,39 vare vi endnu ikke komne til Køge. Vi kom omtr. en Time for sent til Roskilde. Jag gik da straks op og telegraferede: Sydtog forsinket. Kommer 12,21. Saa maatte jeg vente 2-3 Timer i Roskilde, og mit Haab om, at man vilde lade mig komme med Iltoget og i en Snup holde mig ud i Ringsted, glippede aldeles. Hustruen og Børnene, som vare gaaede ud for at tage imod mig, maatte efter at have ventet i 3 Kvarter gaa hjem med uforrettet Sag – alle Tog vare forsinkede.

 

Saa kom jeg hjem over Midnat i smukt Vejr og dejligt Maaneskin. Alt var, Gud ske Lov, vel; men der laa et trist Brev fra Emma. Svigerinde Anna er saa svag. Kuren trætter og svækker og afmagrer hende, og hun lider af Aandedrætsbesværligheder, der rimeligvis stamme fra en (ny) Knude i Brystet. De ere fattede paa, at hun snart gaar bort. Stakkels Anna – og stakkels Fru Steenstrup[4]! Emma bad dog, at vi ikke skulde skrive, som om vi nærede nogen Frygt. Der er nok alle Vegne. Det gør mig ondt i Dag at se, hvor træt og udslidt Mathilde er; men hun er lige kærlig og elskværdig derfor.

 

     Jeg sender Dig herved Lotteriseddel og Lotteriplan. Gid der maatte være Held med den! Det glæder mig meget at Du har faaet et nyt Nummer, ikke fordi jeg eller Du trænger til et Bevis for, at jeg har gjort mig Umage i den Retning; - det ved jeg, der ikke behøves imellem os to - ; men kun fordi jed ved Du har ønsket en Forandring deri.

 

     Nu de kærligste Hilsner til din kære Hustru, kære Dig og de kære Børn fra os alle, men først og sidst fra mig med Ønske om al vor Herres Velsignelse og Fred, og Naade over Eder Alle!

 

                   Din inderlig hengivne

 

                        Broder

 

                        Jørgen.

 

Det kan være, at jeg een af Dagene kan sende Dig en Bog, der er en halv Snes Aar gammel og indeholder lidt om Gartnereksamen[5].

 


[1] JMC: Navn og titel er stemplet i brevets øverste venstre hjørne.

[2] JMC: Jørgen havde været i London i perioder for sprogstudier.

[3] JMC: Ørehoved er beliggende på Nordfalster, ved det sydlige fæste af  den nuværende Storstrømsbro, og ”tyskerne” var sandsynligvis rejsende fra Tyskland, som var kommet med færge til Gedser og skulle videre nordpå. Storstrømsbroen blev først indviet i 1937, så alle rejsende i 1897 måtte transporteres med færge til Sjælland.

[4] JMC: Der er tale om Anna Malling-Hansens mor, Abelone Antoinette, født Steenstrup, som var født i 1814 og levede til 1906.

[5] JMC: Johan Frederiks og Nielsines søn, Jørgen Frederik Jeppe Johan Hansen, født 6 november 1880 var gartnerelev. Han døde af tuberkulose alerede den 14 september 1900 og fik ingen efterkommere. Det er min formodning at bogen, som Thomas Jørgen nævner, var til denne søn.


Anna Steenstrup, g. Malling-Hansen, 1842-1897. Foto: Privat.
Abelone Antoinette Steenstrup, f. Lyngbye, 1814-1906. Foto: Privat.
Jørgen Frederik Jeppe Johan Hansen, 1880-1900, gartnerelev. Foto: Privat.
Det originale brevet.