1890.08.23 fra Christian Elster til Rasmus Malling-Hansen.

Robert Wilhelm Bunsen, 1811-1899, opfandt en gasbrænder til belysningsformål i 1850, og langsomt vandt den udbredelse. Bildet er digitalt behandlet.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

 

Dette håndskrevne brev er fundet i Rigsarkivets mappe med Døvstummeinstituttets byggesager. Man forstår af brevets indhold, at Malling-Hansen på et tidspunkt har købt en gasdrevet lampe, som har voldt problemer.

 

Desværre er der nogle ord som jeg ikke har kunnet tyde.

 

Illustrationerne er fra ”Opfindelsernes Bog” af André Lütken og Helge Holst, Bind IV, udgivet i 1914.

 

Vi noterer at det var et af de sidste breve Malling-Hansen modtog; han døde den 27 september 1890.

 

Dette var jo før elektriciteten blev indført i København, og belysning indendørs blev besørget af stearinlys og petroleumslamper. Imidlertid opfandt Robert Wilhelm Bunsen, 1811-1899, en gasbrænder til belysningsformål i 1850, og langsomt vandt den udbredelse i hans eller efterligneres udgaver, gradvist forbedrede og både for indendørs- og udendørsbrug. I København indførtes de første gasdrevne gadebelysninger i 1857. I 1870 kom gaslygter til Nørrebros gader og først i 1878 til Østerbro.

 

- - - - -

 

CHRISTIAN ELSTER
KJØBENHAVN den 23 Aug. 1890

 

Telegram Adr, ”ELSTER”

 

              Hr. Pastor Malling-Hansen

 

                        Rid.af Dbr. p.p.

 

     Efter at have sat en ny Brænder paa Deres .......Lampe, sendte jeg Dem den tilbage uden videre at prøve den, da det hastede saa stærkt, - skulde den imidlertid blive ved med at dunste, saa ligger det i Utæthed i Proppen, der sidder foroven, og jeg beder dem da om at sende mig den ind igjen. Imens den bliver istandsat kan De faae en anden ........

 

Når Lysstyrken undertiden viser sig svagere end alminde.... er Tilfreds, saa ligger det som oftest i, at der mangler Allo...... i Beholderen eller ogsaa, at Tilførslen af Gas er bleven forringet ved f.E. Tilstopning af de inde i Beholderen liggende Rør, hvilket foraarsages, naar der stødestil Lampen eller denne af anden Aarsag kommer i Bevægelse inden den er varm og Allo........flydende. – Undertiden kan den mindre tilfredsstillende Lysstyrke ogsaa have sin Grund i en forbrændt Brænder.

 

              Med en venlig Hilsen forbliver jeg Deres

 

                            Ærbødigst heng.

 

                            Christian Elster.


Robert Wilhelm Bunsen, 1811-1899, opfandt en gasbrænder til belysningsformål i 1850.
Illustrationerne er fra ”Opfindelsernes Bog” af André Lütken og Helge Holst, Bind IV, udgivet i 1914.
Her ses det indre av en gassglødelampe.
Det originale brevet.