1890.08.16 Malling-Hansen til Wolfhagen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.
Dette håndskrevne brev er et af de sidste af Malling-Hansens skrivelser, dateret den 16 august 1890, kun en måned og 11 dage før hans pludselige død den 27 september 1890. Det blev fundet i Rigsarkivets samling med Wolfhagens dokumenter.
Skrivelsen vidner om at et år efter at Malling-Hansen havde været primus motor i udarbejdelsen af kommissionsrapporten, publiceret i oktober 1889, angående organisationen af landets undervisning af døvstumme, havde han desuden en rolle i kommissionen som skulle fremlægge forslag om den fremtidige åndssvageforsorg.
SA: Dette er i realiteten en og samme kommisjon. Dens oppgave var todelt: For det første å fremlegge et forslag for organiseringen av undervisngen for døvstumme, og dertil å presentere en anbefaling for organiseringen av åndssvakeforsorgen. Dessverre så døde RMH før han fikk anledning til å fullføre sin rolle som sekretær for den andre oppgaven.
Jr. 17 Aug 1890[1]
DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN. Ø.
Den 16. August 1890.
Hr: Sekretairen i Kommissions-Udvalget angaaende Aandssvagesagen har i dag spurgt mig i Henhold til Udtalelser fra Deres Højvelbaarenhed, om jeg i den nærmeste Tid kunde fremlægge i et Kommissionsmøde de foreløbige Resultater, hvortil man i Udvalget maatte være kommen.
I Anledning heraf beder jeg meget om, at jeg velvilligst maatte blive fritaget for at fremlægge Udvalgets Arbejder eller Uddrag deraf, før vi ere helt færdige. Det vilde tage mig megen Tid at gjøre ett saadant Uddrag; men dette Uddrag vilde desuden paa flere Punkter indeholde Resultater, der kun ere foreløbige og muligen ville blive helt forandrede, inden Udvalget slutter sine Arbejder. Dels paa Grund heraf og dels fordi flere væsentlige Spørgsmaal endnu ikke ere behandlede, vilde det eventuelt fremlagte Uddrag slet ikke kunne være Gjenstand for nogen Kritik fra Kommissionens Side. En saadan Redegjørelse vilde saaledes for Tiden kun være sinkende for Udvalgets Arbejder og næppe være til Fremgang for Sagen i det Hele.
Allerærbødigst
R. Malling-Hansen
Højvelbaarne
Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkors af Db: og Dbm. P.p.
Formand i Kommissionen angaaende Aandssvagesagen.
[1] JMC: Modtagerens journalbetegnelse.