1889.12.17 fra RMH til stadslæge Tryde.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Det drejer sig om en håndskrevet brevkladde, fundet august 2020 i Rigsarkivets mapper med dokumenter fra Rasmus Malling-Hansen. Baggrunden for brevet var den grasserende influenza-epidemi. Influenzaen 1889-90 var en pandemi af globale dimensioner. Den fik sit udbrud i St.Petersburg, hvor den var på sit højdepunkt omkring 1 december 1889, nåede hurtigt til København, hvor et højdepunkt registreredes i perioden 8 – 29 december og blev samtidig spredt til alle europæiske storbyer.
Malling-Hansen, som i årevis havde gennemført regelmæssige (daglige) målinger af sine elevers kropsudvikling i højde og drøjde, mærkede snart en effekt af influenzaepidemien. Sygdommen påvirkede børnenes vægtudvikling fra den 23 november til den 11 december 1889 – de ældste piger tog slet ikke på, og de ældste drenge øgede betydlig mindre i vægt, end de havde gjort i samme tidsperiode i 1888.
Malling-Hansens konklusion – som han forklarede i en artikel, publiceret i Nationaltidende den 4 januar 1890 – var, at selvom kun en mindre del af instituttets elever havde udvist influenza-symptomer i den pågældende periode, havde samtlige elever været ramt af smitten!
17/12 89.
Hr. Stadslæge Tryde[1]!
Jeg har i flere Aar ventet med nogen Spænding paa at faa Lejlighed til at iagttage, om en Farsot, selv om den tilsyneladende ikke angreb Eleverne her, dog maaske indvirkede saaledes paa deres Sundhedstilstand, at den sædvanlige Vægtforøgelse udeblev.
Medens 6 af de 9 Lærere her nu har haft Influenza, saa har Eleverne kun haft de almindelige Infektionstilfælde, synes det. Men Opgjørelsen af Børnenes Vægtforøgelse viser, at medens Børnene i Tiden fra deres Ankomst til Institutet efter Sommerferien har haft den sædvanlige Vægtforøgelse indtil henimod Slutningen af November, saa har Vægtforøgelsen derimod været i en paafaldende Grad abnorme ringe siden da. – Vægtkurverne vise endogsaa med stor Tydelighed at Dagen for de abnorme T.................kan sættes til den 23 November[2]. I de 4 Uger fra 23 Nov. Til 21 December ere Børnene i Gjennemsnit, baade Piger og Drenge, c: 1½ Hekto (nøjagtigen c: 700 Gram) mindre pr. Individ end de tilsvarende Uger i det foregaaende Aar.
Hensigten med disse Linjer er nu den, at bede Dem om, at De .........(?) vilde lade mig vide, hvorvidt det er konstateret ved bemeldte Tilfælde, at Influenzaen begyndte her i Byen omkring ved den nævnte Tid, 23 Novbr:
Med hjærteligste Ønsker om et glædeligt Nytaar for Dem,
Deres .......(?)
Deres hengivne
.......(?) Kollega
RMH.
Ap.p:
Aandssvage-Udvalget
har haft 4 Møder og
synes at arbejde meget pænt![3]
[1] JMC: Just Adam Christian Tryde, 1834-1904. Dr.med. 1861; fra 1860 læge ved sindssygehospitalet i Slesvig, hvor han gjorde tjeneste frem til krigens udbrud i januar 1864, da han – i lighed med Rasmus Malling-Hansen og mange andre danske tjenestemænd – måtte flygte hals over hoved fra Slesvig. Det er derfor sandsynligt, at de to mænd kendte hinanden fra tiden i Slesvig, hvor Malling-Hansen jo var døvstummelærer og derefter forstander fra 1 oktober 1862 til 6 februar 1864. De var jo desuden af samme årgang, født 1834 respektive 1835. I 1865 oprettede Tryde et institut for medicinsk elektricitet i København. Fra 1877 til 1886 var han politilæge i København, og fra 1886 til 1897 stadslæge i hovedstaden.
[2] JMC: Her har RMH i brevets margen skrevet: ”Anm: Den tidligste Tid, som den efter Vægtkurverne kan sættes til, er den 10. Novbr. –”
[3] JMC: Dette post scriptum refererer til, at Malling-Hansen på dette tidspunkt arbejdede med slutfasen af det kommissionsarbejde, som handlede om at planlægge landets fremtidige foranstaltninger for døvstumme og for det som dengang blev kaldt de ’åndssvage’. Kommissionens betænkning blev afgivet i oktober 1889, men man må formode, at der var et antal møder efter at det blev præsenteret. Et af kommissionsmedlemmerne var netop stadslæge Tryde.