1887.12.16 Danish
K J Ö B E N H A V N DEN 16 DECEMBER 1887
KJÄRE HR. ETATSRAAD S T E E N S T R U P[1]
HJERTELIGST TAK FOR DERES VENLIGE BREV. JEG HUSKER IKKE NÖJAGTIGT HVAD JEG SKREV PAA VEDKOMMENDE STED, MEN ANTAGER, AT DET VAR OMTRENT SAALEDES. - "DET ER MIG EN STOR GLÄDE, AT MINE ARBEJDER, UAGTET JEG IKKE ER STEMPLET SOM DANSK VIDENSKABSMAND, DOG HAVE VUNDET ANERKJENDELSE I UDLANDET SOM VIDENSKABELIGE." JEG HUSKER IALTFALD, HVAD DER LEDEDE MIG TIL AT KOMME MED UDTRYKKET OM STEMPLINGEN, DET VAR ERINDRINGEN OM, AT PROF. H. LEHMANN, LÄGE VED INSTITUTTET HER, EN GANG, MEDENS JEG VISTE HAM DE OMTRENT FÄRDIGE ARBEJDER TIL TREDJE FRAGMENT, SAGDE, AT JEG BURDE INDGIVE SAMME MED ANSÖGNING OM ANTAGELSE TIL AT DISPUTERE FOR DOCTERGRADEN, HVORTIL JEG SVAREDE, AT DERTIL HAVDE JEG HVERKEN LYST, TID ELLER RAAD, SAMT AT JEG DRISTIGT HAABEDE, AT MINE ARBEJDER NOK VILDE BLIVE GODKJENDTE SOM BRUGBARE OG NYTTIGE, SELV OM DE UDKOM UDEN DOCTER-STEMPEL PAA.
HERTIL KAN JEG FÖJE, AT FOR UDLANDETS VEDKOMMENDE ER MIT HAAB GAAET I OPFYLDELSE LANGT OVER FORVENTNING; OG HVAD DANMARK ANGAAR, SAA HAR JO EN VÄSENTLIG DEL AF DEN DANSKE VIDENSKABELIGE VERDEN VIST SIN ANERKENDELSE AF MINE ARBEJDER VED AT GIVE MIG OG SKAFFE MIG DE FORNÖDNE PENGE[2], MEDENS DERIMOD DE TRYKTE UDTALELSER FRA VIDENSKABSMÄND HER-HJEMME INDSKRÄNKER SIG TIL TO, EN FORSTAAENDE OG RET ANERKJENDENDE FRA DEN UNGE DR. PHIL. A. LEHMANN, POLYTEKNIKER, [3] OG EN HÖJKRITISK OVERLEGEN SAMT NEDSÄTTENDE, RIGTIGNOK GJENNEM DE MORSOMSTE FEJLTAGELSER, FRA EN LÄGE OG CAND.MAG I MATHEMATIK KRARUP I "BIBLIOTHEK FOR LÄGER".
DENNE MODSÄTNING MELLEM DANSK KRITIK PAA TRYK OG TYSK DO - DO [4] MELLEM DANSK TAVSHED &[5] OVERLEGENHED - OG DET STORE ANTAL UDENLANDSKE UDTALELSER, FORUDEN PAA TRYK SAA OGSAA i EN MÄNGDE FYLDIGE BREVE[6], ER RET INTERESSANT, MEN SELVFÖLGELIG UDEN NOGENSOMHELST INDFLYDELSE PAA MIN ARBEJDSLYST OG DEN UAFBRUDTE FREMGANG I MINE ARBEJDER HERHJEMME I MIN STUE.
MEN I ET PAR HENSEENDER KUNDE DOG MAASKE DEN DANSKE TAVSHED O.S.V. FAA NOGEN HÄMMENDE INDFLYDELSE, DEN KAN MAASKE GJÖRE DET NOGET VANSKELIGT FOR MIG ATTER AT VINDE UNDERSTØTTELSE FRA STATEN, OG TILLIGE VANSKELIG-GJÖRE INDFÖRELSEN HERHJEMME AF DAGLIGE VEJNINGER & MAALINGER PAA ET PASSENDE ANTAL STEDER. MEN "DE OR VÄL BÄER I MAAREN"[7] - IALTFALD ER DER PRÄGTIG FART I MINE ARBEJDER HERHJEMME INDEN DÖRE.
DET ER OGSAA RIGTIGT GODT DANSK[8], AT NÄPPE HALVDELEN AF DE 150 PERSONER HER I LANDET, TIL HVEM JEG HAR SENDT MIT SIDSTE ARBEJDE[9], HAR TAGET SIG DEN ULEJLIGHED PAA BLOT AT KVITTERE FOR MODTAGELSEN. TIL UDLANDET ER DER KUN GAAET EN 60 EXEMPL., KUN GANSKE FAA PERSONER HAR UNDLADT AT SVARE.
MED STÖRSTE HÖJAGTELSE
DERES ÄRBÖDIGST HENGIVNE
R. Malling-Hansen
(I bunden af brevet står der endvidere - noget besynderligt:)
HÖJVELBAARNE
HR. ETATSRAAD DR. MED & PHIL S T E E N S T R U P, STORKORS AF DB OG DBM. P.P[10]
[1] Japetus Steenstrup var en af samtidens største videnskabsmænd, zoolog, professor ved universitet og direktør for Zoologisk Museum og broder til faderen til RMHs kone nummer 2 Anne Steenstrup, Michael Vogelius Steenstrup. Det er indlysende, at RMH drøftede sine undersøgelser af Børns Vækst og Solens Varme med ham.
[2] CB: En dejlig - og interessant oplysning. Jeg har gennem årene forsøgt mange steder at finde ud af, hvem der gav penge til RMHs undersøgelse om Børns vækst. Jeg VED, at han fik penge fra Carlsberg fondet - eller direkte fra Carlsbergs grundlægger - hvad var det nu han hed I. P Jacobsen?? Men jeg har aldrig fået et svar! Endnu en ting der kræver nærmere studier!
[3] CB: I Salmonsens leksikon er nævnt: Alfred Lehmann, 1858 - 1921, psykolog. Oprettede i 1886 et psyko-fysisk laboratorium. Professor i 1910.
SA: Denne Lehmann hadde også kontakt med en av RMHs døtre, Johanne Agerskov, i 1915. Et brev fra henne til Lehmann fra 1915 er bevart. Brevvekslingen gjaldt diktsamlingen "Hilsen til Danmark", som ble utgitt i 1915 av Johanne Agerskovs mann, Michael Agerskov. Ekteparet Agerskov hadde etter eget utsagn mottatt diktene gjennom mediumistisk tankeinspirasjon av avdøde, store danske diktere.
[4] CB: do -do betyder ditto -ditto - altså det samme som "kritik på tryk"
[5] CB: Her er sandelig et og-tegn: &!!!! Det må der altså være en tast med på denne model!
[6] CB: Igen må vi begræde, at alle RMHs arkiver er forvundet, det meste af det brændt i 1911.
SA: I følge RMHs svigersønn, Michael Agerskov, var det som ble brent i 1911 en del notisbøker, der RMH hadde notert ned noen midlertidige hypoteser vedrørende sine undersøkelser av barns vekst - men intet av dette var ment for publikasjon. Resten av notisbøkene be gitt til Antropologisk Komité i 1911, ved dets formann Søren Hansen. Kilde: Michael Agerskov: Nogle psykiske Oplevelser, København, 1922.
[7] CB: Her gør han altså grin med en mig ukendt dansk dialekt, og en fatalistisk livsholdning: "Det går nok bedre i morgen", tror jeg, det betyder
[8] CB: Understregningen er sket med håndkraft - der er altså (endnu?) ikke 'Underscore' tegn på skrivekuglen!
[9] CB: Der er formodentlig tale om det, der blev RMHs hovedværk: Bogen og det enorme tabelværk fra 1886 med titlen: Perioder i Børns Vækst og Solens Varme. Bogen har den mærkelige undertitel "Fragment III A" og tabelværket hedder "Fragment III B". Det er ekstremt beskedent af RMH at kalde det et fragment! Vi har hørt om fragment I, men så vidt jeg ved, kender vi ikke noget til et fragment II. Jeg har begge dele af Fragment III i min samling.
[10] CB: Dette er ret morsomt. Japetus Steenstrup levede fra 1813 til 1897 - var altså mere end 20 år ældre end RMH, men overlevede ham med 7 år. Steenstrup havde så mange fine titler. DB må betyde Dannebrog. DBM må betyde Dannebrogsmand. og P.P betyder - ifølge Salmonsens Leksikon simpelt: og så videre - på en pæn måde. Altså: Han har så mange titler, at RMH slipper udenom at nævne dem alle med dette P.P. - fra Latin Præter Plura!½