1887.10.18 Danish

     

     DET KONGELIGE

 

 DØVSTUMME-INSTITUT                                            DEN  18 OCTOBER 1887.[1]

      I KJØBENHAVN

 

 

 

 

 

 

HR.  PROFESSOR   DR.  V.  R Y D B E R G[2]

  I HAAB OM, AT ET OG ANDET I MINE ARBEJDSRESULTATER VILDE KUNNE INTERESSERE HR. PROFESSOREN DRISTER JEG MIG TIL AT SENDE DEM DEN MEDFÖLGENDE BOG. ”PERIODEN IM GEWICHT DER KINDER UND IN DER SONNENWÄRME”.  [3]

 

  JEG TILLADER MIG SÄRLIGT AT HENVISE TIL SIDE 203, 217 OG 246, HVOR DEN SLUTNINGS-HYPOTESE, SOM MINE ARBEJDER HAVE FÖRT TIL, NÄVNES.

 

  UNDER FORTSATTE ARBEJDER, HVIS RESULTATER VILLE FORELIGGE I SLUTNINGEN AF AARET, ER DENNE HYPOTHESE YDRELIGERE BLEVEN BEKRÆFTET..

 

– JEG BEDER DEM MODTAGE MIT ARBEJDE SOM ET BEVIS PAA DEN STORE TAKNEMME-LIGHED, JEG NÄRER TIL DEM, FOR AL DEN GLÄDE OG NYTTE, JEG HAR HAFT AF DERES RIGE FORFATTERVIRKSOMHED

 

 

                            MED STÖRSTE HÖJAGTELSE OG ÄRBÖDIGHED

 

 

 

                                                R. Malling-Hansen.       

 

 

 

 

[1] Dette er det første af tre breve til Prof. Rydberg – de øvrige er 18871126dk og 18871128dk.

[2] JMC: Se fakta om Viktor Rydberg efter brevet

[3] CB: Dette er den tyske udgave af RMHs kæmpeværk fra 1886: ”Perioder i Børns Vækst og Solens Varme”

Viktor Rydberg, 1828-1895, her på et fotografi fra 1880
RMHs foredrag under Legekongressen i København i 1884 ble trykket og utgitt på tysk i 1884 under tittelen "Tägliche Wägungen". Copyright: Privat

 

 

 

FAKTA OM VIKTOR RYDBERG:

 

 

Abraham Viktor Rydberg (1828–1895) var en svensk forfatter, poet, journalist, lingvist, religionsfilosof og kulturhistoriker. Han er i dag mest kendt og husket for romanen Singoalla og digtværket Tomten (Nissen). Han anses være Sveriges mest betydningsfulde forfatter og kulturpersonlighed mellem de to andre giganter Carl Jonas Love Almqvist (1793-1866) og August Strindberg (1849-1912).

VR var stærkt interesseret i magi og førkristne trosforestillinger. Den svenske afdeling af Teosofiske Samfund blev grundlagt i Rydbergs hjem, men selv blev han aldrig medlem (Teosoferne blev en del af den spiritistiske bevægelse, og en udløber af teosofien blev den af Rudolf Steiner i 1913 grundlagte antroposofiske bevægelse). Rydberg blev berømt – og berygtet – på grund af at han benægtede Jesus’ guddommelighed (”Biblens lære om Kristus”). Bogen udkom 1862 da Sverige endnu ikke havde religionsfrihed. Rydberg plæderede for religionsfrihed og at kirke og stat skulle være adskilt -  noget som først blev gennemført i 1952 respektive år 2000.

Rydberg var i mange år journalist; riksdagsmand 1870-72; forelæste ved universitetet i filosofi og kulturhistorie 1876-80. 1877 hædersdoktor i Uppsala og samme år invalgt i den Svenske Akademi. Professor i kulturhistorie ved Stockholms Universitet 1884. Medlem af Videnskabsakademiet fra 1889 og af Akademiet for den Frie Kunst” fra 1887.

Mange af Rydbergs værker udkom i flere forskellige og ændrede oplag, fordi han aldrig var helt tilfreds med sine værker og til stadighed lavede ændringer. De titler som udkom under Rydbergs livstid var:

 

  • ”De vandrande djäknarna” (= gammelt ord for fattige studenter), 1856, roman
  • ”Fribytaren på Östersjön”, 1857/1866/1877, roman (dansk oversættelse  1858,1875 og 1906)
  • ”Singoalla”, 1857/1865/1876/1894, roman (på dansk 1866 og 1895))
  • ”Den siste Atenaren”, 1859/1866/1876/1880/1892, roman (på dansk 1874 og 1906)
  • ”Bibelns lära om Kristus”, 1862/1868/1880, teologisk afhandling
  • ”Medeltidens magi”, 1865/1893, kulturhistorie
  • ”Romerska sägner om apostlarna Petrus och Paulus”, 1874, fortællinger
  • ”Lille Viggs äventyr på julafton”, 1871/1875, eventyr (på dansk 1900)
  • ”Faust”, 1876/1878, oversættelse af Goethes drama på vers
  • ”Romerska dagar”, 1877, kulturhistorie
  • ”Dikter: första samlingen”, 1882
  • ”Undersökningar i germanisk mythologi i två delar, 1886/1889, mytologi
  • ”Fädernas gudasaga”, 1887, mytologi
  • ”Vapensmeden”, 1891, roman (på dansk 1892 og 1906)
  • ”Dikter: andra samlingen”, 1891
  • ”Varia”, 1894, blandet.

Rent tidsmæssigt indebærer det at RMH teoretisk set har kunnet læse en stor del af Rydbergs omfattende produktion og fire af dem i dansk oversættelse. Det er imidlertid også sandsynligt at RMH har kunnet læse Rydberg på svensk. RMH må også ha kendt til VR gennem danske aviser og den løbende debat.

 

Jørgen Malling Christensen