1885.06.28: RMH til Wolfhagen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Dette er et håndskrevet brev, fundet i Rigsarkivets samling med Wolfhagens dokumenter.
Jr. 29 Juni 1885. Nr. 214.[1]
DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN
28 Juni 1885.
Fra Deres Højvelbaarenhed modtog jeg under 23 April d.A. Opfordring til at yttre mig angaaende et Andragende (Directeurens Prot: No 147, 149, 153) om Optagelse som skolesøgende Elev paa de Kellerske Anstalter af den døvstumme dreng Anders Jørgen Viggo Andersen af Utterslev Mark, Georgsvej No 3. - Da der angaaende samme Dreng manglede skematisk Indberetning, tillod jeg mig samme Dag at henstille til Deres Højvelbaarenhed, om det ikke ville være rettest at forlange af vedkommende Sognepræst at give de befalede skematiske Oplysninger - I den Formening, at Deres Højvelbaarenhed ikke endnu har modtaget de ønskelige Oplysninger, tillade jeg mig at henstille, om der ikke burde ske en fornyet Opfordring (eventuelt) til Sognepræsten i Brøndshøj.
Allerærbødigst
R. Malling-Hansen.
Højvelbaarne
Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkors af Db og Dbm p.p.
Directeur for de Kgl: Døvstumme-Instituter
[1] JMC: Wolfhagens notat.