1885.04.16.fra RMH til Wolfhagen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Et håndskrevet brev, fundet i Rigsarkivets mappe med handlinger vedrørende planer om udflytning, udbygning og forbedringer ved det Kgl. Døvstummeinstitut i København.
Pr. 16 April 1885. N.134.
DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN.Ø.
Den 16.April 1885.
I Skrivelse af 23 December f:A: forlangte Deres Højvelbaarenhed Indsendelse af det af mig udarbejdede Forslag til Nybygning ved Institutet her, hvilken Nybygning i Forbindelse med Forandringer i det nuværende Institut skulde sætte Anstalten istand til paa hensigtsmæssig Maade at rumme c:80 internerede Elever.
At jeg har nølet med Indsendelsen af dette Forslag ligger væsentlig deri, at jeg ikke kunde undlade at sætte den af mig udarbejdede Plan i Forbindelse med Afgjørelsen af Spørgsmaalet om Forandringer ved Institutet her til Fjernelse af Brandfare for Eleverne. Da det nu er bevilget, at disse Forandringer tillige skulle omfatte Opførelse af 2 nye Jerntrapper i Gavlene af Anstaltsbygningen, saa ville de omtalte Planer ikke passe sammen hermed, og skulde jeg derfor være villig til at indrømme Hensigtsmæssigheden af, at mine Byggeplaner henlægges indtil videre, om saadant skulde finde Hr: Directeurens Bifald.
Allerærbødigst
R. Malling-Hansen.
Højvelbaarne
Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkors af Db: og
Dbm: p.p.Directeur for de Kgl: Døvstumme-Instituter.