1884.12.05 fra RMH til Wolfhagen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Et håndskrevet brev, fundet i Rigsarkivets mappe med dokumenter angående planer om udflytning, tilbygninger og forbedringer ved det Kgl. Døvstummeinstitut i København.
Pr.5/12 84. N.16.
DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN. Ø.
Deres Højvelbaarenheds skriftlige Meddelelse om, at Hr: Excellence Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet vil udsætte til næste Finansaar at foreslaa for Rigsdagen Opførelse af Nybygninger ved det Kgl:Døvstumme-Institut i Fredericia, samt et Forslag angaaende Tilbygninger til Institutet her ogsaa – og for anden Gang skal udsættes til et nyt Finantsaar - - har meget overrasket og meget bekymret mig; og dette saa meget mere som Rigsdagen hidtil har beviljet Alt, og med stor Velvillie har bevilget Alt, hvad der fra Regjeringens Side er bleven foreslaaet til Bedste for Døvstummesagen her i Landet. – Jeg drister mig derfor til at udtale Haab om, at Deres Højvelbaarenhed, efter velvilligst at have givet mig Lejlighed til yderligere – maaske mundtlige – Udtalelser og Begrundelser angaaende det Foreliggende, vilde yder Deres Bistand til, at disse Udsættelser – om paa nogen Maade muligt – da ikke finde Sted.
Kjøbenhavn den 5 December 1884.
Allerærbødigst
R. Malling-Hansen.
Højvelbaarne
Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkors af Db.
og Dbm: p.p., Direkteur for de Kgl: Døvstumme-Instituter.