Brev 19 november 1884 fra Scavenius til Wolfhagen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Dette håndskrevne brev, underskrevet af J. F. Scavenius, minister for kirke- og undervisningsväsen, er fundet i Rigsarkivet blandt Wolfhagens dokumenter. Det er ministeriets officielle bekräftelse på at Hans Majestät, Christian 9., havde udnävnt Wolfhagen til direktør for de kgl. Døvstumme-Institutter – og dermed Rasmus Malling-Hansens og Georg Jørgensens nye chef i ministeriet. Vi ser da også, at Wolfhagen har tilføjet notatet: ”Jr. 21/11 84. N.1” i øverste venstre hjørne, dvs hans journal over indkommende skrivelser, datoen for modtagelsen, og skrivelsens løbenummer – den første officielle skrivelse i hans personlige arkivsystem.
Jr. 21/11 84. N.1.
MINISTERIET
FOR
KIRKE- OG UNDERVIISNINGSVÄSENET.
Paa Ministeriets derom medlagte allerunderdanigste Forestilling har det under 13de d.M.behaget Hans Majestät Kongen allernaadigst at beskikke Hr. Kammerherren til Direktør for de kgl. Døvstumme-Instituter i Kjøbenhavn og Fredericia.
Hvilket Ministeriet hermed tjenstligst skulde meddele Dem til behagelig Efterretning med Tilføiende, at Geheimekonferentsraad Trap har ønsket at fraträde sin Stilling som Medlem af og Formand for den Comité, der paa Statens Vegne fører Tilsyn med de Kellerske Anstalter, og at det er Ministeriets Agt ligeledes at fritage Comitéens øvrige Medlemmer fra deres Hverv som Medlemmer af samme, hvorefter det vil blive overdraget Dem i Deres Egenskab af Direktør for de kgl. Døvstumme-Instituter at indträde som Medlem af og Formand for den nye Tilsynscomité, der herefter vil blive dannet for de Kellerske Anstalter; angaaende denne nye Comités øvrige Sammensätning vil De senere erholde närmere Meddelelse.
Kjøbenhavn den 19de November 1884.
J. F. Scavenius.[1]
[1] JMC: Jacob Frederik Brønnum Scavenius, 1838-1915, var kultusminister fra 24 august 1880 til 6 juli 1891.