1884.04.07 fra Ludvig Arntzen til Rasmus Malling-Hansen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Det drejer sig om et håndskrevet brev, fundet i Rigsarkivets mappe med Døvstummeinstituttets byggesager. Brevet skal ses mod baggrund af, at Malling-Hansen og hans foretrukne arkitekt, Frederik Levy, i denne periode var travlt optaget af at planlægge enten for en udvidelse af det eksisterende kgl. Døvstummeinstitut i København eller, alternativt, dets udflytning til andre lokaliteter.

 

Ludvig Arntzen levede fra 1844 til 1913.

 

Jeg fandt også Claus Jensens originalbrev i samme mappe.

Jeg har ikke kunnet finde personinformationer om Claus Jensen, men i Dagbladet (København) den 14 maj 1884 fandt jeg en lille notits med følgende indhold:
”Proprietær C. Jensen har ifølge Kbhvns Amtsav. i Torsdags solgt ”Tjørnegaard” i Gjentofte Sogn til Grosserer Joseph Owen & Sønner i Kjøbenhavn for 120,000 Kr. uden Besætning og Inventarium.”

 

- - - - -

 

LUDVIG ARNTZEN                 Kjøbenhavn, d. 7.April 1884
Højesteretssagfører
-Gl.Strand 48-

 

Hr. Pastor Malling-Hansen
         R.af Dbg. p.p.
         Døvstumme-Institutet
              Citadelsveien.

 

I Henhold til den Samtale jeg for nogle Dage siden havde den Ære at have med Dem, tillader jeg mig herved at fremsende Tilbud fra Proprietær Claus Jensen, Tjørnegaard pf. Gjentofte angaaende eventuelt Salg af Jord til Døvstumme-Institutet.

 

                   Deres ærbødige

                   Ludvig Arntzen


Ludvig Arntzen, 1844-1913, højesteretssagfører.
Begge portrettene tilhører DKB, og er digitalt forbedret.