Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

At brevet er et fragment fremgår tydeligt af, at det består af fire sider, og de er paginerede fra 5 til 8. Vi mangler altså desværre siderne 1-4.

Teksten nævner flere danske og græske kongelige personer, og lad mig som baggrundsinformation her ganske kort ridse de danske og græske kongelige familjers navne og årstal op.

Christian 9, 1818-1906, var konge af Danmark fra 1863 til sin død. Han var gift med Louise af Hessen, 1817-1898. De fik 6 børn: Frederik 8., 1843-1912; Alexandra, Dronning af Storbritanien, 1844-1925; Georg 1., 1845-1913, konge af Grækenland fra 1863 til 1913; Dagmar, 1847-1928, kejserinde af Rusland; Thyra, 1853-1933, Hertuginde af Cumberland; Prins Valdemar, 1858-1939.

Prins Vilhelm til Danmark, 1845-1913, blev konge af Grækenland i 1863, blot 17 år gammel. Hans hustru var Olga Konstantinovna, 1851-1926, fra Rusland. De fik 8 børn: Konstantin,1868-1923; Georgios, 1869-1957; Alexandra, 1870-1891; Nikolaos, 1872-1938; Maria, 1876-1940; Olga, 1880-1880; Andreas 1882-1944; Christophoros, 1888-1940.

De kongelige besøgere på det kgl Døvstummeinstitut var:

1. Den danske dronning Louise
2. Den græske konge Georg I
3. Den danske prins Valdemar
4. 3 græske prinser – kronprinsen Konstantin, og, formoder jeg, Georgios og Nikolaos
5. 2 græske prinsesser – Alexandra og Maria.

På vor hjemmeside har vi en anden skildring af samme besøg, nemlig den som Fritz August Bech havde med i sine erindringer. Den afviger noget fra teksten her, men lad os se det som, at de to tekster kompletterer hinanden. Malling-Hansens skildring er livfuld og charmerende og formidler en virkelig god fornemmelse for stemningen og de kongeliges ganske forskellige personligheder.

- - - - -

Prosten[1] har Ordet:

”Næste Dag kom det store Dronningebesøg her. Vognen rullede ind i Gaarden, just paa den bestemte Tid, tre Kvarter til 11. Jeg stod naturligvis i fineste Puds i Døren; - ud tren Dronningen af Danmark. Saa Kong Georg; saa hans Dronning. Georg gav Poten; op ad Trapperne; Dronningen var lidt utaalmodig over,at den anden Vogn med Prins Valdemar og de græske Kongebørn ikke endnu vare komne. – Ind i store Skolestue, stor Bukning af Lærere og Elever og Nejen af Lærerinder o.s.v.

Vor Dronning henvendte strax nogle glade, naturlige og venlige Ord til flere af Lærerne. Kong Georg var lidt stiv; hans Dronning er noget af det yndigst naturlige, jeg nogensinde har set. Begge Dronninger vare yderst tarveligt paaklædte, vor Dronning dog i Silke, den anden i en mørk sirtsagtig Kjole med Smaablomster paa; den mindede mig om en brun Kjole med smaa Buketter i, som Moder bar i vor Barndom.

Den græske Dronning taler virkelig aldeles fejlfrit Dansk, dog med en lidt fremmed Accent. Under Prøven paa Undervisningen kom Prins Valdemar med tre græske Prinser og to Do. Prinsesser, søde Pigebørn. De gjorde nogle Løjer og lidt Larm op ad Trappen, og Kong Georg gik i en Fart ud og talte dem lidt haardt til. De kom alle noget højtidelige ind. Kongen gik kort efter. Undervisningen morede dem alle meget; de udspurgte smukt og livligt, især Dronningerne, angaaende Døvstumme-forholdene.

Dronning Louise fortalte: ”Min Svigerdatter vil saa gjerne se saadanne Anstalter; hun vilde gjerne have oprettet lignende hjemme hos sig; men det er jo saa vanskeligt.”Hun havde læst om mit Foredrag paa Kongressen og fuldstændig forstaaet Referatet, kunde huske Forskjellen mellem mine og andres Vejninger og Hovedresultaterne, jeg var kommen til.

– Ind paa Drengenes store Sovesal. Stor Forundring over, hvor stort og rent. Vor Dronning strax op paa Vægten. Den græske Kronprinds, en ung Mand paa 15 Aar, men et halvt Hoved højere end jeg og af Vægt 160 P., prøvede paa at veje sin Bedstemoder, men det gik ikke. Jeg maatte til, sagde at Dronningen vejede 48 Kilogram. Dr. meget forundret herover, men beroligedes, da jeg fortalte, det var 96 P. Saa maatte jeg veje alle Prinserne og Valdemar med.

Han vejede 150 P. Dronn. Af Grækenland tilbød sig ikke til Vejning, men spurgte, om jeg havde saa store og kraftige Drenge i den Alder her paa Inst. som hendes to ældste, det glædede hende, at jeg maatte sige, at deres Vægt og Højde var aldeles ualmindelig. Dronning L. talte med en rørende Glæde om sine store og smukke Børnebørn og pegede paa den næstældste: Ham faa vi Lov at beholde, han skall ind i vor Marine.”

– Saa ned i Kjøkkenet, der meget tiltalte. Jeg skød Jærnlaaget til Side fra Børnenes store Middagsgryde. Alle Grækerne vare nær ved at gaa paa Hovedet ned i Ærterne. Frøken Brüel maatte skære Brød for dem, og de smaa Grækerinder spiste væk paa Rugbrødet, som om de aldrig havde faaet Mad før. Dronning L. smagte med stort Behag paa vort Sigtebrød og forundrede sig ved, at saadant dejligt Brød ikke fandt Vej til hendes Taffel.

Saa besaa de Pigerne ved deres Haandarbejde o.s.v. – i enhver Henseende et højst behageligt og interessant Besøg.” Prosten har talt. –

              De allerkjærligste Hilsner

              Din inderlig hengivne Svoger

                                 Jørgen

Til Slut vil jeg fortælle lidt om et kongeligt Besøg paa Instituttet i Midten af Firserne. 

Forstander Malling-Hansen var foruden Forstander og Præst tillige Opfinder. Han havde som den første i Verden lavet en Skrivemaskine, men han prøvede paa mange andre Ting. Paa den Tid, jeg kom til Instituttet, vejede og maalte han Børnene hver Morgen og Aften.

Han skrev Tallene op i en Bog og beviste, at de ikke tiltog lidt i Vægt og Højde hver Dag Aaret rundt, men at de tiltog meget stærkt i Vægt i August-December, lidt i December-April og næsten stod stille i April-Juli, medens de derimod voksede mest i Højden i April-Juli, mindst i August-December.

En dejlig Sommerdag kom saa den kgl. Familie kørende ud til Instituttet i de fine Ekvipager (Vogne) med de røde Kuske og Tjenere paa Bukken. Der var den gamle Kong Christian IX[1] og Dronning Louise[2] og nogle af deres Gæster bl.a. deres Svigerdatter, den yndige Dronning Olga af Grækenland[3] med sine 2 Sønner, Kronprins Constantin[4] og Prins Georg[5], henholdsvis 16 og 15 Aar gamle.

Det kan nok være, at de døvstumme Børn var betagne af Synet, men de blev hurtigt sendt op i Klasserne, medens Modtagelsen fandt Sted. Forstanderen havde faaet Bud om Besøget et Par Dage før, og hele Instituttet var i den reneste og fineste Orden.

Lærerne stod hver i sin Klasse i sort Frakke med hvid Handske paa venstre Haand, og Drengene rejste sig og bukkede, og Pigerne nejede, medens Herskaberne bevægede sig fra den ene Klasse til den anden og stod lidt og saa paa Undervisningen.  Men Dronning Louise. Der havde hørt noget om Forstanderens Vejninger, begyndte at tale med ham derom og ytrede Ønske om selv at blive vejet.

Naturligvis førte Forstanderen saa Herskabet ind paa Sovesalen, hvor den store Vægt stod, og Dronningen kom op paa Vægten, det viste sig at hun kun vejede 95 Pund (47½ kg), men hun var jo lille og højt oppe i Aarene. ”Men nu skal vi se, hvad de store Prinser fra Grækenland vejer,” sagde Hds. Majestæt, ”hvor er de?” Forsvundne var de, men da en af Lærerne straks løb rundt efter dem, fandt han dem siddende paa Køkkenbordet nede i Kælderen, gnavende paa en tyk Rundtenom Rugbrød med Fedt. Den smagte dem udmærket.