Brev fra Kjøbenhavns Magistrat til Malling-Hansen, 1 september 1881.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjon: Sverre Avnskog.
Brevet var et svar på det skrivekuglebrev, som RMH sendte til Magistraten den 24 august 1881. Magistratens skrivelse er håndskrevet og findes på Rigsarkivet i mappen med dokumenter angående Døvstumme-instituttets byggesager.
Kjøbenhavns Magistrat
Kjøbenhavn, den 1ste September 1881.
I Anledning af Deres Forespørgsel i Skrivelse af 24de f.M. meddeles Dem herved, at Kloakanlægget igjennem Citadelsvej ikke vil foranledige nogen Tilkastning af Grøften forbi det kongelige Døvstummeinstitut, samt at Afledningen herfra til sin Tid bliver at føre til en stor Kloak, som imidlertid ikke endnu kan udføres.
Ehlers[1].
Til Hr. R. Malling-Hansen
Forstander for det Kgl. Døvstumme-Institut.
[1] JMC: Det handler om Edvard Diderik Ehlers, 1812-1893, polyteknikumingeniør, teknisk borgmester for Magistratens 4. Afdeling 1858-1885. Under Magistratens 4. afdeling hørte (fra omorganisationen i 1857): stadsarkitekten, stadsbygmesteren, stadsingeniøren, stadslægen, brolægnings- og vejvæsen, brandvæsen, torvevæsenet, bygningskommissionen, boligtilsynet, sundhedskommissionen, samt renovations- og kloakvæsenet (Kilder: Dansk Wikipedia og Københavns Magistrat).