1879.03.31 Danish

K   J  Ö  B  E  N  H  A  V  N    DEN   31 MARTS  1879.

 

 

 

        HR.     DIRECTEUR    B  E  R  N  H  A  R  D     OLSEN[1]

 

 

        JEG HAR DEN STÖRSTE LYST TIL AT GAAE INDPAA DERES FORSLAG I DERES VENLIGE BREV AF 5D.M. ;  -  MEN DE HERVÄRENDE LÄRERINDER I HAANDGJERNING ANSEE DET FOR ALDELES UMULIGT, AT DER VIL KUNNE BLIVE TID TILOVERS TIL ANDRE FRUENTIMMER–ARBEIDER END DE ALDELES NÖDVENDIGE.   JEG HAR SENDT DERES BREV TIL FORESTANDER  PROFESSOR KELLER[2] , DER ER ADMINISTRERENDE DIRECTEUR FOR ARBEIDSHJEMMET FOR DÖVSTUMME PIGER;   FORHAABENTLIG VIL SAGEN DER BLIVE VELKOMMEN.

 

 

                        DERES ÄRBÖDIGSTE

 

                        RMH.

 

 


[1] JMC: Skrivekuglebrev til Bernhard Olsen (1836 – 1922),  dansk museumsmand; grundlægger af Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet, leder heraf hhv. 1885-1920 og 1901-1920. Olsen var uddannet tegner og xylograph og mangeårig medarbejder ved Illustreret Tidende; hans store interesse for historiske dragter førte senere til en karriere som kostumier ved Det Kongelige Teater. 1868-85 var han artistisk direktør for Tivoli. Ved den kunstindustrielle udstilling i København 1879 tilbød han at samle, ordne og udstille en afdeling for landbostanden og skabte derved grundstammen for sit museum, Dansk Folkemuseum. Med sin opstilling i interiører skabte han en ny museal udstillingsform. Vi har ikke fundet Olsens brev til RMH, men det forekommer sandsynligt at det var en forespørgsel om at fra Døvstummeinstituttets side bidrage med håndværksarbejder til den kunstindustrielle udstilling i København i 1879.

[2] JMC: Johan Keller (1830-1884), grundlægger af den kellerske anstalter, som underviste de som kaldtes “åndssløve” og “egentlig døvstumme”. Keller og RMH havde i perioder et godt samarbejde, med der opstod også konflikter mellem dem . De lå i en slags konkurrenceforhold om eleverne, eftersom Kellers anstalter ønskede at optage så mange elever som muligt, da det gjorde at de fik store statstilskud. Se yderligere information om Keller samt billeder i fodnoter til brev 18790512 fra RMH til Keller.

Bernhard Olsen, 1836-1922. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Johan Keller, 1830-1884. Foto: Det Kongelige Bibliotek