det kongelige

døvstumme-institut                                                                                                                                                           

                                                                                                  den 10 juli 1876

     kjäre gode broder  !  iforgaars kom jeg da hjem fra den i mange henseender herlige stokholms  tur. der ligger nu en saadan bunke arbejde og venter paa mig her, at jeg maa fatte mig i korthed og vist först om et par dage vil kunne slutte mit brev til amerikaneren. – jeg havde den äre at blive valgt til ”ordförer” – dirigent ved dövstumme-sectionens sammenkomster, og havde den gläde at andre – og jeg selv med – opdagede at jeg havde et ikke ganske ringe talent til at udfylde en saadan post. det gav mig et meget BETYDELIGt arbeide, men jeg havde den gläde at vi gjennem en altid rolig og upersonlig debat naaede til ikke saa faa og meget gode resolutioner, der ville kunne blive til nytte for dövstummesagens udvikling. keller var formand for de meget faa og korte samlede möder. i dövstummeafdelingen var der over 80 medlemmer, og i den blinde kun 7 og i idioten 14.

min elskelige cäthe havde haft det meget anstrengt under min fravärelse, da flere af de velsignede smaaputter havde faaet skaalkopper som afslutning paa skarlagensfeberen – haaber jeg. de ere dog alle oppe. jeg havde den äre at fremvise skrivekuglen for hans svenske majestät. han tiltalte mig i höj grad, forstod strax min maskine, udtalte sig särdeles smigrende om den. skrev selv med den og paa dansk.[1]

     de inderligste og hjerteligste hilsner fra os alle til kjäre gode moder, til dig og til kjäre broder john fra os alle.

                                              DIN INDERLIGT HENGIVNE BRODER R. M. H.

Fotnoter:

[1] JMC: Den svenske kongen var en meget språkkyndig mann. Følgende står å lese i "Historien om Sverige; ånga och dynamit", Norstedts Förlag, Stockholm 1999, ISBN 91-1-300744-0, s.293:

"Oscar, som var hertig av Östergötland, uppfostrades tillsammans med sina äldre bröder. Han framstod tidigt som den mest studiebegåvade av dem och lärde sig norska lika bra som svenska. Till sina danska vänner skrev han på danska. Han talade obehindrat latin, tyska, franska och engelska".