1876.06.13 Danish

DET KONGELIGE

DØVSTUMME-INSTITUT

 

                                                                                           DEN 13 JUNI 1876.

 

 

   KJÄRE GODE  B R O D E R !  _ _ HJERTELIGST TAK FOR DIT KJÄRE BREV AF 10 D.M. JEG ER MEGET GLAD FOR BESTILLINGEN PAA ROBORANTSDRAABER. IDAG ERE DE INDPAKKEDE, - MEN FÖRST  IMORGEN KUNNE DE BLIVE SENDTE AFSTED. MAATTE DE NU VÄRE RIGTIGT NYTTIGE FOR VOR INDERLIGT KJÄRE MODER. MAATTE DOG DEN SLEMME TANDPINE HURTIGST FORTRÄKKE; DEN KJENDER JEG SOM EN HÄSLIG GJÄST.

 

  SYGEPLEJERSKEN FORSVANDT MEGET SNART; HUN BLEV SELV DAARLIG, OG NU HAR VI I DE SIDSTE TI  DAGE MAATTET HJÄLPE OS SELV OG MED DEN ENE PIGE, OG MIN EGEN CÄTHE MENER, AT DET GAAER ALLERBEDST SAALEDES. OM AFTENEN SIDDER INSTITUTTETS SYGEKONE HER EN TIMES TID, MEDENS CÄTHE OG JEG FAAE OS EN LILLE SPADSERETUR. IGAAR TOGE VI ENDOGSAA ET PAR TIMER I SKOVEN FOR FÖRSTE GANG; CÄTHEMOER TRÄNGTE SVÄRT TIL LIDT FRISK LUFT.

 

DU VEED JO, AT JEG NYLIG HAR FAAET NOGET SVÄRTEPAPIR, HVIS SKRIFT SIDDER UDMÄRKET FAST UDEN AT DET BEHÖVER COPIERES.  NU ER DET OGSAA LYKKEDES MIG AT FREMBRINGE COPIER VED HJÄLP AF DEN ALMINDELIGE COPIPRESSE; ATTER EN GANSKE BETYDELIG FORDEL.  HIDTIL HAR JEG JO KUN KUNNET ERHOLDE COPIER VED HJÄLP AF MIN SATINERMASKINE, DER JO ER FLERE GANGE DYRERE END EN COPI-PRESSE, DER TILLIGE HAR DEN FORDEL FOR SATINERMASKINEN, AT DEN COPIERER I EN [1]BOG, MASKINEN DERIMOD KUN PAA LÖSE BLADE.  DERNÄST HAR DE ALLERFLESTE, SOM KUNNE FAAE LYST TIL EN SKRIVEKUGLE, I FORVEJEN EN COPIPRESSE[2], MEN INGEN SATINERMASKINE.  DET GJALDT AT FINDE EN VÄSKE, DER STRÖGET PAA DET PAPIR, SOM SKULDE TAGE MOD AFTRYKKET AF KUGLESKRIFTEN, KUNNE BEVIRKE SAAMEGEN OPLÖSNING AF FARVEN, AT EN DEEL AF DENNE VED PRESSENS TRYK BLEV OVERFÖRT PAA DET MODTAGENDE PAPIR. TIL COPIERING AF PENNESKRIFT BRUGES JO KUN VAND; MEN DET HAR ALDELES INGEN INDFLYDELSE PAA SKRIVEKUGLENS OLIESKRIFT.  SAA HAR JEG PRÖVET BENZIN M. M.  FORGJÄVES, - SPURGT EN LÄRD KEMIKER TILRAADS, MEN GLEMT AT SPÖRGE MIN EGEN MODER OG MIN EGEN CÄTHEMOER TILRAADS. DE VILLE RIMELIGVIIS BEGGE STRAX HAVE SAGT: "SÄBEVAND NATURLIGVIIS !".  ENDELIG FALDT DET SÄBEVAND MIG SELV I HOVEDET, JEG TIL APOTHEKEREN, FIK LAVET 4 SLAGS SÄBEVAND, EFTERAT JEG HAVDE PRÖVET NOGET, SOM CÄTHE HAVDE LAVET MIG. MEGET TYND SÄBESPIRITUS HAR VIIST SIG AT VÄRE DET BEDSTE. HVOR FOLK DOG ERE DUMME  !   !   !

 

   NU SKAL DU IKKE ÄRGRE DIG OVER SKRIFTEN OG FEJLENE I DETTE HERSENS; JEG HAR SKREVET DET UDEN AT SEE PAA TANGENTERNE[3]; MEN DERI HAR JEG ENDNU KUN RINGE ÖVELSE.

 

   MASSER AF DE KJÄRLIGSTE HILSNER FRA OS ALLE TIL EDER ALLE, I HJERTENS-

KJÄRE    !

 

 

                                                  DIN INDERLIGT HENGIVNE BRODER R.M.H.

 

[1] CB: Her kunne jeg skrive en fodnote på 5 sider. (ja - med Sverre senere tilkomne oplysninger - så er det næsten rigtigt! RMH havde jo i 1872 'opfundet' Xerografien' - et ord som han selv opfandt, fra græsk. Det  betyder tørtryk. Det offentliggjorde han i store artikler, der gik verden rundt, og senere blev så glemt af all,  at Xerox-koncernen bestrider det. Officielt er Xerografien derfor først opfundet i 1939.

 

Med RMHs Xerografi kunne man, så vidt jeg har forstået det, første gang i verden lave mange kopier af breve, uden at skulle på et trykkeri med dem. Kort fortalt gik det ud på,  at RMH lagde et bunke med 5 stykker papir og frem stykker sværtepapir, med sværten opdad, ind i skrivekuglen samtidig.

Når han skrevet et brev fik han således 5 spejlvendte kopier af teksten.

 

Han puttede så rent papir mellem de 5 ark med spejlvendt og sendte dem igennem en presse . kaldet en satinermaskine og fik dermed 5 fuldstændige kopier af sit brev. Han opdagede også, at farven Berliner Blau - dokumenteret af Dieter Eberwein - var særlig god til sværtepapir, så man kunne genbruge de 5 stykker sværtepapir 15-20 gange og dermed lave 100 kopier på få minutter.

 

Sverre: Såvidt jeg har forstået, så var de 5 stykke papir han startede med noget specielt 'olieeret' papir. RMH fortæller endvidere, at han nu kan bruge en almindelige kopipresse til denne kopiering, hvis han stryger sæbevand i en bestemt opløsning på oliepapiret. Ellers havde han bruget en satinermaskine, der var meget kostbarere end en kopimaskine.

 

CB: Det må betyde - overraskende for mig - at der allerede fandtes 'kopimaskiner' i forvejen. Så RMH var heller ikke opfundet den!

[2] Sverre: Jeg mener, at det geniale ved RMHs opdagelse var, at han ikke bare kopierede et brev, men at han fandt på først at lave de spejlvendte kopier, som han derefter kørte igennem kopipressen, og fik lavet 5 kopier hver gang, hvor ingen før havde tænkt på at lave mere end een kopi.

 

[3] CB: Denne undskyldning er helt overflødig, det er et meget flot brev i opstillingen, og dybt imponerende, at det er skrevet med blindskrift - måske det første brev i verden? Hvorfor gjorde han mon det - sad han og kiggede på et manuskrift imens? Sverre: Måske ville han blot prøve om han kunne skrive uden at se på tangenterne?