1873.06.12 fra Juliane Hansen til Engelke Malling-Hansen.

Dette portrettet av Juliane Hansen, 1809-1885, finnes i flere versjoner hos etterkommere i Hansen-slekten. Denne utgaven var en stor innrammet versjon som var eid av etterkommere etter Johan Frederik Hansen. Bildet er digitalt bearbeidet. Foto: Privat.
Et ungdombilde av de tre eldste døtrene til Rasmus Malling-Hansen, Juliane (bak), Emma (til venstre) og Engelke (til høyre). Bildet er digitalt bearbeidet. Foto: Privat.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Da farmor Juliane skriver dette brev, er Engelke 5 år gammel og hendes søster Juliane, som også nævnes, er 7 år. Juliane var den førstfødte af Cathrine og Rasmus Malling-Hansens 7 døtre, født 1866. Engelke blev født to år senere. Farmor Juliane Hansen var på dette tidspunkt 64 år gammel.

 

Brevet er håndskrevet, og skriften er meget personlig – bogstaverne er en blanding af de gamle gotiske og en mere moderne form.

 

Juliane angiver sin adresse som ”Skjelstrup Skole”, og dette er en interessant og vigtig detalje! Så vidt vi ved begyndte Johan Frederik Hansen sin lærergerning på Hunseby Skole. Han Pensioneredes ved juletid 1905, og i den forbindelse modtog han en fornem gave i form af en smuk bog med en hyldest-adresse fra Hunseby kommunes borgere. Den indledes med ordene: ”Hr Lærer J.F.Hansen, Skjelstrup. Gennem det lange Tidsrum af 44 Aar har De ved Skole og Kirke i vor Kommune varetaget den Gerning, som De nu af Helbredshensyn har ment Dem henvist til at opgive”. Denne hyldestadresse er sirligt underskrevet af mange hundrede borgere.

 

Vi må altså regne med at Johan Frederik Hansen begyndte sin gerning i Hunseby Skole ca 3 år efter sin dimittering fra Jonstrup Statsseminarium i 1858 og forblev der i nogle år – hvilket også indebærer, at han og hans mor Juliane også har boet i Hunseby, på skolen. På et tidspunkt har Johan Frederik fået en tjeneste på den noget større, nærbeliggende, Skjelstrup skole og flyttede derfor antagelig til lærerboligen på denne skole sammen med moderen. Han blev gift med Nielsine Jeppesen den 18 april 1878, og de fik Juliane Marie født 26 april 1879 og Jørgen Frederik Jeppe Johan, født 6 november 1880.

 

Brevet er fra private familiearkiver. De biografiske data er fra mit eksemplar af Johan Frederik Hansens håndskrevne slægtstavle.

 

- - - - -

 

 

Skjelstrup Skole den 12 Juni 1873

 

              Min kjære lille Engelke!

 

 

Det har glædet mig meget at modtage et lille Arbeid fra Dig selv, som jeg ved at Dine egne smaa Hænder har haft travlt med at faa færdig. Jeg glæder mig ogsaa ved, at Du saa venligt har tænkt paa at give Bedstemoder noget, og derfor takker jeg Dig ogsaa meget for den Gave. Jeg gjemmer den som en kjær Erindring om Dig fra den Tid, da Du blev saa stor en Pige at Du kunde begynde at bestille noget.

 

 

Jeg glæder mig ogsaa ved at tænke paa at baade Du og Juliane ere flittige smaa Piger med Alt hvad I skulle lære, og saa veed jeg, at baade Fader og Moder ere rigtig glade ved Eder. Kan Du nu hjærteligt hilse fra mig, baade Fader og Moder og alle dine Søstre, og dig selv paa det kjærligste fra

 

 

                                 Din
                        hengivne Bedstemoder

 

                        Juliane Hansen.


Det originale brevet.