1871.03.13 Danish

SA: Her følger ytterligere et av RMH-brevene fra arkivet til det danske konsulatet i New York. Vi kjenner foreløpig kun til en transkribert versjon, og kan således ikke fastslå med 100% sikkerhet om originalen var håndskrevet, eller skrevet på skrivekugle, men da et av ordene ikke har latt seg tyde, er det ganske sikkert at originalen var håndskrevet, og RMHs håndskrift var ikke alltid like enkel å tyde. Brevet er til den danske konsulen i New York, general Christian Thomsen Christensen, som var innehadde dette embedet fra 1870 til 1873. RMH strever fortsatt med å få et amerikansk patent, og som vi vet, oppnådde ikke skrivekuglen den suksess i USA som RMH gadde håpet - desverre. Og han klager over at produskjonen av nye maskiner i Danmark går svært langsomt, og særlig er det graveringen av stemplene som tar lang tid.  I konsulatets arkiv, er brevet katalogisert under koden KNY 1871/109. Avskriveren har modernisert skrivemåten en del, bl. a. sløyfet stor forbokstav i substantiv og bruker å i stedet for aa, og vi gjengir her brevet i den moderniserte form.

13/3 1871

R. Malling-Hansen,

København

Med mine maskiner går det fremad, stadig fremad, skønt fabrikationen riktignok endnu sker altfor sørgeligt langsomt. Hr. patentagent Clausen har for længere tid siden forlangt en maskine tilsendt, den vil også komme, men dog rimeligvis ikke kunne afgå herfra før sidst i denne måned. Det, der stadig forvolder forsinkelsen, er graveringen. I det håb, at de har bevaret Deres interesse for min Skrivekugle, vil jeg tillade mig at sende det nye apparat til Dem[1] med bøn om, at De godhedsfuldt efter at have undersøgt og prøvet det vil sende det til hr. Clausen, hvem jeg allerede for et par måneder siden har sendt en model af stempelhovederne[2] med anmodning om at betale (på min regning) en ung mand for at øve sig flittig på den, således at han straks med nogen hurtighed må kunn skrive på maskinen, når den kommer. Jeg har meget længtes efter at se et par linier fra Deres Højvelbårenhed, især for at vide, hvad De synes om skriften i mine to til Dem med skrivekuglen skrevne breve.[3] Min nyeste skrivekugle skriver endu bedre, som De vil se af vedlagte, der er autografisk stentryk efter kugleskriften. Det ses altså heraf, at skrivekuglen også vil kunne benyttes som en art sættemaskine. Jeg frygter imidlertid for, at hr. Clausen udsætter for længe med at tage patentet.[4] Deres Højvelbårenhed har imidlertid anbefalet ham på det bedste, og jeg har da også al god grund til at antage, at han har grebet sagen (NB! ord ej tydet) an og med interesse, men jeg må dog meget bede Dem om, at De ikke vil slippe sagens udvikling af syne, men også bevare Deres interesse for sagen. Det ville være mig til stor glæde og beroligelse, om De blot ville sende mig et par linier.

(Herpå er med general Christensens hånd tilføjet: ”Kære Thonny (NB! Konsulatssekretær Thomas Schmidt). Vil du venligst sende ven Clausen dette til gennemlæsning og tilbagesending. C”)

(Heri vedlagt en skriftprøve, der er modtaget i konsulatet 30/3 1871)

KNY 1871/109

[1] SA: Av senere brev vet vi at RMH omsider fikk sendt en skrivekugle til USA, et ekspamplar av den store flate modellen, men han sendte den ikke til general Christensen, men direkte til Clausen. I et brevet til generalen beklager han at han måtte sende maskinen direkte til Clausen, og forklarer det med at det var knyttet stort besvær til å pakke maskinen ut og så inn igjen for en eventuell videresendelse til Clausen.

[2] SA: Dette er en meget interessant opplysning. Vi vet at RMH fikk laget porselensmodeller av skrivekugletastaturet, som han lånte ut til forskjellige firmaer som en prøve på skrivekuglen, sikkert i håp om at de etterpå ville kjøpe en komplett maskin. To slike porselensmodeller er kjent i dag, en hvit og en svart.

[3] SA: Disse to skrivekuglebrevene til general Christensen kjenner vi dessverre ikke til pr dags dato.

[4] SA: Til tross for RMHs bekymring, lyktes det virkelig Clausen å skaffe ham patent på skrivekuglen i USA. I et brev til Thomas Schmidt fra april 1872 forteller Clausen at patentet er i orden, men at RMH krever en meget høy sum for å selge det; 25000$ kontant. Det skulle vise seg å bli meget vanskelig å finne en kjøper til patentet, og Clausen måtte til slutt gi opp, og sendte hele saken over til Thomas Schmidt i New York.