1870.02.22 fra RMH til gårdmand Lars Hansen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Vi har her en håndskrevet brevkladde, fundet i Rigsarkivets mapper med dokumenter fra Rasmus Malling-Hansen. Brevet viser, at Malling-Hansen var omhyggelig med elevernes ve og vel og med at holde deres forældre informerede om børnenes helbred. I februar 1870 havde Danmark en streng vinter, og Dagbladet København meddelte den 21 februar, at der var store mængder drivis i de danske farvande med deraf følgende problemer for skibsfarten. Et fartøj med post og passagerere på vej fra Danmark til Sverige forliste på grund af isen, og bælterne mellem øerne var isfyldte.
30/1870[1]
Til Gmd. Lars Hansen i Kongsted pr.Sorø.
Deres Datter Ane er desværre ikke vel i disse Dage. Hun maatte gaae til Sengs igaar. Lægen[2] siger imidlertid, at der vistnok ikke er nogen øieblikkelig Fare; men hendes Bryst er dog meget angrebet. Idag befinder hun sig noget bedre end igaar. Det er jo ikke et saadant Veir, at det kan være tilraadeligt at lade hende reise hjem; hun ønsker også selv at blive her paa Institutet. De skal snart høre fra mig igjen.
22/2 70. R.M.H.
[1] JMC: Instituttets diariebetegnelse.
[2] JMC: Døvstummeinstituttets læge var Hans Marcus Mackeprang, 1793-1874, som også var regimentskirurg fra 1838. Han var desuden læge ved Tugthuset på Christianshavn. Hans periode som læge ved det kgl Døvstummeinstitut var meget lang: Han tiltrådte den 1 januar 1826 og virkede i den funktion til sin død den 26 juni 1874. I 1870 var han altså 77 år gammel.