1869.06.10 fra RHM til Kjøbenhavns almindelige Hospital.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette brev, fundet i Rigsarkivets samlinger under betegnelsen ’Direktionens skrivelser’ er en af de ældste skrivelser vi  hidtil har fundet fra Rasmus Malling-Hansens hånd! Jeg har dog gode forhåbninger om, at vi ved fortsatte efterforskninger på Rigsarkivet skal kunne grave endnu ældre skrivelser frem – fra eller til Malling-Hansen. Det drejer sig her helt tydeligt om Malling-Hansens egen kladde til det egentlige brev, som han sendte til hospitalet – kladden er ikke dateret, men vi har brevet af den 10 juni 1869 fra hospitalet, og på det har RMH noteret: ”svar samme dag”. Desuden vidner hans meddelelse om det samme, nemlig at han modtog den døve dreng om morgenen den 10 juni 1869, og at han ganske snart fandt ud af hans nationalitet og skolemæssige baggrund.

 

 

 

112/1869[1]

 

Medfølgende Dreng, der blev bragt hertil imorges fra A. Hospital til Undersøgelse er ganske rigtig døv. Han taler svensk og maa vistnok i nogen Tid have nydt Undervisning i en Døvstummeskole i Malmø.  Her paa Institutet er der et Portrait af Læreren ved denne Skole, den døvstumme Dahlgren. Dette Portrait gjenkendte han og sagde at Dh. havde lært ham at skrive. Han kan imidlertid ikke skrive Navne paa Gjenstande, men kun Talværdier kjender han og kan angive med Haanden, men ikke Tallene. De Oplysninger han kan give om Hjemstavnen o.s.v. ere højst  taagede og usikre. Han har lært lidt af Skomagerhaandværket. Sit eget Navn, Forældrenes Navne eller Bynavn kjender han.....[2]

 

 

 


[1] JMC: Malling-Hansens notat; det er samme diarienummer, som han anvendte på brevet fra Kjøbenhavns almindelige Hospital.

[2] JMC: Her slutter brevkladden, og der må findes en side to, som jeg ikke kunne finde i mappen. Men vi har dog tilstrækkeligt for at kunne forstå, at Malling-Hansen lykkedes at løse gåden med den døve dreng, og vi må formode at drengen blev sluset videre – via Kjøbenhavns almindelige Hospital og måske Magistraten – tilbage til Malmø og til den skole, hvor Dahlgren var virksom.


Københavns almindelige Hospital, tegnet i 1860 av H. G. F. Holm.
Det originale brevet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.