Brev fra Juliane Marie Hansen til Johan Frederik Hansen den 21 oktober 1857


1867.07.23 Danish from NN to Rasmus Malling-Hansen

Edward Miner Gallaudet, 1837-1917.
Thomas Hopkins Gallaudet, 1777-1851

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette er det hidtil ældste brev vi har fundet til eller fra Malling-Hansen. Jeg fandt det i efteråret 2019 på det Kongelige Bibliotek i København. Desværre kan jeg ikke tyde signaturen. Brevets tone samt oplysningen om, at afsenderen snart ”skal paa Landet” tyder på, at det handler om en velhavende og socialt højtstående person, og jeg tolker også brevet som at han har kendt Malling-Hansen godt.

 

Jeg funderede først på, om det kunne være fra kultusministeren, men han hed på dette tidspunkt Rosenørn-Teilmann (minister fra 1865 til efteråret 1867), så det er det ikke. Det kan ikke heller være Jens Peter Trap, Malling-Hansens nærmeste chef.

 

Og jeg har også udelukket forstanderen for det kgl Blindeinstitut, Moldenhawer, for bogstavskombinationen passer ikke. Johan Keller er det heller ikke. Min gisning er, at det måske er en departementschef i Kultusministeriet. Det ville jo være naturligt for en besøger som Gallaudet at gå den officielle vej – dvs via ministeriet – for at få adgang til at besøge det kgl Døvstummeinstitut i København.

 

Derimod er besøgeren, Edward Miner Gallaudet, 1837-1917, en kendt gestalt indenfor den amerikanske undervisning og uddannelse af døve.

 

129/1867[1]

 

Hr. Pastor Malling-Hansen!

 

Christianshavn 23 Juli 1867.

 

Ved disse Linier tillader jeg mig at anbefale til venlig Modtagelse en ung Amerikaner, Forstander for en Døvstummeskole i Washington, Mr. E.M. Gallaudet[2], som har bragt mig Brev fra en Ven i Stockholm. Han Har besøgt de fleste bedre Døvstummeskoler i Europa og ønskede gjerne at lære det danske Institut at kjende. Da jeg lige skal paa Landet, kan jeg desværre ikke ”anbringe” ham.

 

Venligst og ærbødigst,

 

(ulæselig signatur)

 


[1] JMC: Brevets diariebetegnelse ved modtagelsen

[2] JMC: Gallaudet grundlagde i 1864 den første amerikanske mellemstadie/gymnasieskole (’college’) for døve. Denne institution blev langt senere, i 1986, til Gallaudet University. Gallaudets virksomhed satte sig meget dybe spor. Han var president for ’Colombia Institute for the Deaf
i hele 46 år – fra 1864 til 1910. Gallaudet var st
ærk tilhænger af tegnsproget som værende den mest naturlige kommunikationsform og undervisningsmiddel for døve. Samtidig betegnedes han som pragmatisk og anbefalede, at man tilpassede metoderne efter hver enkelt elevs forudsætninger og begavelse. Han var søn af Thomas Hopkins Gallaudet, 1777-1851, som i 1817 grundlagde Amerikas første permanente institut for døveundervisning. (Kilde: Engelsk Wikipedia).


Det originale dokumentet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.