Artikel i Jyllandsposten 15.april 1991

Verdens hurtigste skrivemaskine blev lavet for over 100 år siden

 

Af Christian Barnholdt, cand.polit.

 

Det foto, der vises her, er en historisk sensation.

 

Det er fra 1874[1] og viser en meget speciel skrivemaskine, der kunne skrive fire gange så hurtigt som nutidens skrivemaskiner. Det er ikke ”Skrivekuglen”, der tidligere har været omtalt i Vor Viden, men en specialudgave af denne, beregnet fx til at lave referater af taler i Rigsdagen.

 

Men den er opfundet af den samme mand – præsten og døveforstanderen Rasmus Malling-Hansen.

 

Den gav de mest fingerfærdige brugere en skrivehastighed på 20 tegn i sekundet, 1200 tegn i minuttet, altså tre til fire gange hurtigere end nutidens maskiner, og den skrev hurtigere end nogen rigsdagsmand kunne tale. Den brugte ikke almindeligt papir, men kilometerlange papirbånd, monteret på en spole, som man dengang anvendte på telegrafstationer. Man slap således for at skifte papir.

 

Det er den hurtigste skrivemaskine, der nogensinde er opfundet, så det var med fuld ret, at Malling-Hansen døbte den ”Takygrafen” (græsk for ”hurtigskriver”) da han, i 1872, første gang beskrev principperne i maskinen og ansøgte om patent på den.

 

Den blev produceret i et ukendt antal fra 1872 til omkring 1885, i mange forskellige og stadig mere effektive modeller.[2] Men allerede i 1890erne forsvandt den i glemselens mørke. Den er sporadisk omtalt i datidens beundrende artikler om Malling-Hansens opfindelser, men den har hverken været omtalt eller set i dette århundrede, og selv eksperterne har været i tvivl om, hvorvidt den nogensinde har eksisteret, eller kun nåede til Malling-Hansens tegnebord.

 

Men den har altså eksisteret. Beviset er dette foto, som, takket være Vor Videns læsere, er fundet, sammen med mange andre enestående dokumenter, hos forlaget ”Vandrer mod Lyset” i København.

 

Ved hjælp af disse dokumenter kan Takygrafens historie nu skildres i grove træk:

 

Tastaturet er det samme som Skrivekuglens, idet det er perfekt tilpasset hændernes form, når disse lægges på den halvkugle, hvor tasterne sidder. Og tasterne er placeret efter de samme geniale principper som på Skrivekuglen: De mest brugte bogstaver ligger lige under fingerspidserne, med vokalerne til venstre og konsonanterne til højre. Det giver den store fordel, at den samme finger kun sjældent skal lave to anslag efter hinanden, fordi vokaler og konsonanter så at sige skiftes ad i sproget. Det er disse principper, der gør Malling-Hansens maskiner langt hurtigere end nutidens tastaturer.

 

1200 anslag per minut

 

Men hvor skrivekuglens tophastighed var 800 anslag i minuttet, så kunne Takygrafen nå op på 1200. Og det skyldtes den helt anderledes konstruktion af stemplerne. Som det ses på billedet, så lå stemplerne ca. 20 centimeter væk fra tasterne. Og hvad der ikke kan ses, så går der en metalskinne fra hver tast hen til et stempel.Det mest besynderlige er dog, at stemplerne ikke rammer ét fælles punkt, men ligger i to rækker på hver side af papirstrimlen, med hver sit anslagspunkt.

 

Det er en yderst kompliceret og genial konstruktion, hvor bogstaverne ikke rammer papiret i den rækkefølge de trykkes ned, men først, når det ”rigtige” sted på papirstrimlen passerer forbi.

 

Antallet af taster på Takygrafen er, i denne udgave, 27, det vil sige hele alfabetet, undtagen x, q og z, og en blank-tast. Den kunne kun skrive store bogstaver.

 

Blandt de fundne dokumenter er tre ”strimmelbreve”, skrevet af Malling-Hansen selv. De er skrevet i 1878, og på det tidspunkt kunne Takygrafen også skrive tal.[3]

 

Skrivekuglen havde i begyndelsen kun 24 taster, men i senere modeller 54, med både små og store bogstaver. Den samme udvikling må være sket med Takygrafen, efterhånden som Malling-Hansen – og de instrumentmagere der producerede hans opfindelser – forfinede de anvendte metoder, så flere taster kunne placeres på kuglefladen.[4]

 

Takygrafen blev fremvist på Verdensudstillingen i Paris i 1878, sammen med Skrivekuglen, der skaffede Malling-Hansen en guldmedalje – og verdensberømmelse.[5]

 

Men, som næsten alt andet dette geni opfandt, blev det aldrig markedsført professionelt, og han søgte aldrig hjælp i en af datidens andre ”opfindelser” – banken.

 

Hvis han havde gjort det, havde alverdens kontorer utvivlsomt i dag været forsynet med tastaturer, der var tre-fire gange hurtigere end dem, som vi nu bruger.

 

Hvor mange eksemplarer af Takygrafen der blev produceret, og hvor mange der blev solgt, vides ikke. Men solgt, dét blev den, blandt andet til telegrafkontorer i England, og med stor sandsynlighed også i Danmark.[6]

 

Hvis nogen af læserne er i besiddelse af et eksemplar, eller kender til ét, så vil vi meget gerne høre om det!Og, hvis eksemplarer virker, vil det kunne erobre den bestående verdensrekord i hurtigskrivning!

 

Fotnoter:

 

[1] SA: Christian Barnholdt var en av de store pionerene, som gjenoppdaget og forsket i Malling-Hansens ulike oppfinnelser tidlig på 1990-tallet. Man hadde ikke særlig mye viten om Takygrafen den gangen, men siden har vi kunnet danne oss et mer utfyllende bildet av Takygrafens historie. Den fikk i realiteten en meget kortlivet ”karriere”, og det finnes dessverre ingen dokumentasjon på at den overhode ble solgt. Bildet av Takygrafen som ledsager artikkelen må være tatt enda tidligere enn 1874, for det ble vedlagt patensøknaden i Tyskland, som ble bevilget i 1873. Når det gjelder Takyrafens skrivehastighet bør det kanskje fortelles at ingen i moderne tid har hatt anledning til å etterprøve Malling-Hansens opplysninger om at man kan skrive på den med 1200 tastetrykk i minuttet, i og med at ingen eksisterende Takygrafer er kjent pr i dag.

 

[2] SA: Vi vet i dag(i 2012) at det kun ble utviklet to modeller av Takygrafen i løpet av de første få årene, kalt Takygraf 1 og Takygraf 2. Takygrafen ble patentert i Danmark, Sverige, Tyskland og Østerrike i løpet av 1872/73. Det siste patentet ble bevilget i USA i 1875, og deretter forsvinner Takygrafen ut av historien.

 

[3] SA: De omtalte brevene på papirstrimler ble ikke skrevet på Takygrafen, men på en skrivekugle for papirstrimler, som RMH utviklet spesielt med tanke på verdensutstillingen i Paris, 1878. En slik skrivekugle finnes i samlingen til Teknisk Museum i Helsingør, Danmark. Den er montert på en liten, rund trefot. På et enkelt bilde som vi kjenner til, ses en slik skrivekugle montert sammen med en stor papirspole på en treplate.

 

[4] SA: Da Takygrafen ble bygget, var allerede tastaturet på skrivekuglen utviklet til å telle over 50 taster, slik at tastaturet på Takygrafen ikke har gjennomgått den samme utviklingen som på skrivekuglen.

 

[5] SA: I 1878 var dessverre Takygrafen ikke lengre særlig aktuell, og RMH satset i stedet på å utvikle skrivekuglen videre. I Paris det året stilte han ut fire modeller: Den nye, høye modellen med fargebånd, papirstrimmelmodellen, samt to eksemplarer av den høye modellen med henholdsvis moon- og braille blindeskrift på tastaturet. RMH vant en gullmedalje i klassen for skrivemaskiner og en sølvmedalje i klassen for undervisningsapparater. Takygrafen var etter all sansynlighet utstilt sammen med skrivekuglen på industriutstillingen i København i 1872 og i Wien på verdensutstillingen der i 1873. Men selv dette vet vi ikke med 100% sikkerhet. RMH vant i hvert fall førsteprismedalje ved begge anledningene.

 

[6] SA: Det ikke var Takygrafen, men den store, flate skrivekuglemodellen som ble solgt til telegrafkontorer, nærmere bestemt til Store Nordiske i København og Newcastle. Vi vet intet om det ble solgt noen Takygrafer. Et ubekreftet rykte hevder at den var i bruk ved en rettssal i Nederland, men dette er høyst usikkert.