1908.04.27 fra Thomas Jørgen Hansen til Johan Frederik og Nielsine Hansen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Af denne beskrivelse, som sædvanlig meget velformuleret, fremgår det tydeligt, at Thyra var et specielt menneske, som i sin korte livstid gjorde et stort indtryk på mange mennesker omkring hende.

Begravelsen fandt sted på det som dengang hed Fasankirkegården, - idag: Solbjerg Kirkegård.

Jeg håber at fremover finde biografiske data om pastor Storm og om Andreas datter Grethes efterkommere.

- - - - -

Maglekildevej 7,I d. 27 April 1908.

     Kære Broder! og
     Kære Svigerinde!

     I skal ret have hjertelig Tak fra Mathilde og Andreas og mig for den smukke Krans til vor uforglemmelige Thyras Grav.

     Den kom frisk og pæn d.21de og blev samme Dag baaren ud paa Kirkegaarden.

     Tak ogsaa for hver kærlig Tanke paa os og paa Thyra; Tak for hver kærlig Forbøn for os!

     Vi forstod saa godt, hvad der laa bag ved de deltagende Ord i dine Breve. For de sidste Breves Vedkommende behøvedes den Tilbageholdenhed ikke; men det kunde vi ikke bestemt vide, da den kære Thyra lagde Mærke til hvergang Postbudet ringede, og undertiden endog hørte ham sige: ”Her er to (eller flere)Breve”, og saa vilde hun saa gerne vide, hvem de var fra o.s.v.

     En Dag, da jeg var fraværende, besøgte Pastor Storm hende. Thyra var saa glad derover og fortalte mig noget derom. Efter hendes Død sagde Pastor Storm til mig: ”Vi talte sammen om alvorlige Emner, ogsaa om Evighedshaabet og om Dommen; men jeg har ikke forberedt hende til Døden, og De skal ikke bebrejde Dem, at De ikke gjorde det. Hvad der skete siden, har forvisset mig om, at Guds Aand har forberedt hende langt bedre, end vi kunde gøre det.”

     Hvor vi dog savner det kære Barn mer og mer! Den Trøst kan ikke veje op mod Savnet, at vi haaber, hun er gaaet ind til hvile og Herlighed, og at vi ved, hun er sparet for meget, der kunde have ramt hende og været uendelig sørgeligere end Døden.

     Begravelsen var, som I ved, Skærtorsdag. Vejret var dejligt, Kapellet saa hyggeligt, og havde Deltagelsen været stor under Thyras Sygdom, saa var den det ikke mindre nu. Følget var saa talrigt, at det fyldte hele Kapellet. 86 Kranse og Kors bedækkede Kisten og Omgivelser (om Onsdagen var der paa een Gang kommet 20 fra Ringsted.), deriblandt to store Palmekranse – fra Trifolium[1] med signerede Baand og fra Kammerater i Ringsted – og to mindre Palmekranse.

     Efter Thyras Ønske blev der først sungen (til Orgel og et lille tostemmigt Damekor): ”I Nazaret i trange Kaar”; og efter Talen: ”Dejlig er Jorden”. Da Kisten bares ud af Slægt og Venner, sang Koret: ”Amen raaber hver en Tunge” – I en hjertelig, gribende Tale tegnede Pastor Storm et smukt og sanddru Billede af Thyra og viste hen til den rette Trøst og Støtte for os. Graven er tæt ved Kapellet, mærket 186; vi har allerede været der flere Gange.

     Tak for din kærlige Tanke, du kære Broder! at du vilde have givet Møde ved Begravelsen! Det var og er mit Haab at se eder begge herinde. Jeg skal sige fra Mathilde og mig selv, at vi godt har Plads og Logi til eder. I kan jo meget lettere komme til os, end vi kan komme til eder. Der er endnu længe meget, der binder Mathilde og mig til Hjemmet, og Andreas[2] har jo sin faste Plads, der gør Krav paa ham de 6 Dage om Ugen. Se endelig, at I kan komme, naar vi engang faar Sommer og smukke Dage!

     Hjærtelig Tak for, at I ønskede at se os ovre paa det smukke Fyn! I forstaar nok, at Andreas er bunden og maa have et Hjemsted, og at der kan være andre Forhold, der kræver, at vi holder os i Ro.

     Gid nu dette Brev maa træffe eder og de seks nærmeste[3] og kæreste raske og vel!

     Hils familien Christensen mange Gange fra os tre, og modtag selv kærligst Hilsen fra os ved

                   Eders inderlig hengivne

                        Jørgen.

         Lad os snart høre, hvornaar I kan tænke eder at komme herind!