1890.09.22 fra RMH til Holger Mygind.

Holger Mygind, 1855-1928, lege. Foto fra internett.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

Dette er en brevkladde, fundet i Rigsarkivet. Brevet er et svar på Myginds brev til Malling-Hansen, dateret 21 september 1890 (se dette for at forstå baggrunden). Se også meddelelsen fra Vilhelm Heiberg – Malling-Hansens svoger og en af ansøgerne til posten som læge ved Døvstummeinstituttet – og RMHs svar, dateret 1890.09.23. Det er også interessant at se RMHs brev af den 24 september 1890 til fire læger (det sidste brev fra hans hånd som vi har fundet; Malling-Hansen døde den 27 september 1890).

 

Hvor jeg ikke har lykkedes tyde teksten, er dette markeret med  ......

 

SA: Holger Mygind skrev også et brev til Malling-Hansen med dato 1890.09.04.

 

- - - - -

 

     22/9 90.                Nansensgade 49[1].

 

     Kjære Hr: Dr: Mygind!

 

     Den Eventualitet, at Directeuren og jeg skulde ”nære et bestemt Ønske om at se Dr. Eiler Hansen som Læge ved Døvstumme-Institutet”, er ikke indtruffet. Vel er jeg ubekjendt med Hr. Directeurens Mening, uagtet han i et idag modtaget Brev meddeler mig, at han ”har truffet Aftale med Hr. E.H. om, at han indtil videre vedblive med at tilse begge Instituter”; - men for mit Vedkommende maa jeg vedvarende erklære, at jeg vil være tilfreds, hvilken af de to Herrer, der blive Læge her ved Institutet. Jeg nærer altsaa ikke noget ”bestemt Ønske” i den ene eller den anden Retning; for mig ere de tvende Herrers saa forskjellige Kvalifikationer lige vægtige, og meget vægtige. –

 

     Havde jeg et bestemt og vel........Ønske, da skulde jeg, om jeg blev spurgt, gjøre det saa kraftigt gjældende som muligt; nu maa jeg kun ønske at Valget ...... mellem de tre Herrer (min Svoger Dr. Heiberg[2] søger ogsaa Pladsen) og ikke mellem nogen andre.

 

     Jeg vil altsaa ikke her være med til at borttage Deres Tillid om at overtage Posten. Jeg beder om at maatte tilføje, at efter min Formening er der mere Ære ved at tabe i en Kamp for hvad man sætter særlig højt, end i at trække sig bort uden Kamp. –

 

              Venligste Hilsner

 

                   Deres ærbødigst hengivne

 

                        R. Malling-Hansen.

 

Ps: Megen Tak for den tilsendte Sag fra Norge, som jeg snart skal ...........

 

 

 


[1] JMC: Myginds adresse.

[2] JMC: Vilhelm Heiberg, 1853 – 1922, bror til Malling-Hansens første hustru Cathrine Georgia, født Heiberg.


Det originale dokumentet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.