1890.09.21 fra Holger Mygind til RMH.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.

Dette håndskrevne originalbrev er fundet på Rigsarkivet blandt Rasmus Malling-Hansens dokumenter. Baggrunden til Myginds brev er, at Dr Lehmann, læge ved det kgl. Døvstummeinstitut i København fra juli 1874 var afgået ved døden den 16 september 1890. Der var fire ansøgere til den ledigforklarede tjeneste, blandt dem Dr Holger Mygind[1], som i kraft at at være øre-, næse-, halsspecialist havde en gedigen og relevant baggrund. Han havde i 1889 publiceret ”Den medfødte Døvhed: Et Bidrag til Døvstumhedens Ætiologi[2] og Pathogenese”. Denne danske udgave blev oversat til engelsk og udkom i London i 1894 med titlen: ”Deaf-Mutism”). I 1891 publicerede Mygind: ”Oplysninger om de Døvstummes sociale Forhold og Dødelighed i Danmark”.

Af brevet fremgår klart, at Mygind ikke havde store forhåbninger om at få tjenesten, og i sidste ende blev det også en anden ansøger, som Ministeriet valgte, nemlig C. V. Bremer[3] som blev ansat fra den 1 oktober 1890. Allerede dagen efter sendte Malling-Hansen et svarsbrev, og dette har vi også fundet.

SA: Se også brevene 1890.09.23 til svoger Vilhelm Heiberg og 1890.09.24 til søkerne på stillingen som lege ved Instituttet.

                                      49 Nansensgade
                                      Kjøbenhavn K

                                      Søndag Aften 21/9 90.

     Kjære Hr. Pastor Malling-Hansen!

     Efter nærmere at have tænkt over vor Samtale igaar, er jeg kommen til det Resultat, at mine Udsigter til den ved Deres Institut ledigblevne Lægepost ere betydelig ringere end jeg oprindelig tænkt. Jeg er derfor tilbøjelig til at resignere allerede nu, for at blive fri for de Følelser, der nødvendigvis vilde tage Bo i mig, saafremt en Øjenlæge blev foretrukket for mig til at være Læge ved Døvstummeinstituttet. Hvad Blindeinstitutet angaar, tror jeg ikke at en Ørelæges Kvalifikationer her vill komme i Betragtning, og jeg drages ej heller her hen.

     Jeg vilde nu bede Dem bevise mig den store Tjeneste at gjøre følgende for mig: Skulde De i Forening med Direktør Wolfhagen nære et bestemt Ønske om at se Dr. Eiler Hansen som Læge ved Døvstummeinstitutet, da beder jeg Dem – og bemyndige Dem til – at betragte mit Tilbud om at overtage denne Plads som bortfaldet – herved tror jeg Sagen for Deres Vedkommende vil i høj Grad simplificere, og jeg redder en lille Smule Ære, - eller, maaske forat bruge det rette Navn, min Forfængelighed vil lide lidt mindre.

     Jeg tillader mig at sende Dem medfølgende Skrift, som De dog maaske allerede kjende, da det er udkommet for nogle Maaneder siden. De foretagne Understregninger gjorde jeg allerede for længere Tid siden og kan altsaa fra min Side ingen Hentydninger have til vor Samtale igaar.

     Jeg skal ikke længere trætte Dem angaaende Lægepladsens Besættelse, men kun forsikre Dem om, at hvorledes end Udfaldet blive, vil jeg altid forblive

              Deres ærbødigste hengivne

                   Holger Mygind.

Ps. Jeg glemte at meddele Dem sidst, at jeg for nogle Uger siden modtog en Anmodning fra Vice-direttore del R. Instituto p.........(?) per surdo-muti i Siena  Gulio Cecare Ferrer, om Tilladelse til at denne oversatte den tyske[4] Udgave af min Bog om medførte Døvhed paa Italiensk.