Skrivelse 15 feb 1890 fra Ministeriet om kakkelovn.

Andreas Frederik Asmussen, 1840-1914.
Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894, direktør for de kongelige døvstummeinstitutter fra 1885
Johannes Emil Timm, født 1849, dødsår ikke kendt.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Denne skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har formen af en standardblanket, som blev brugt til at forberede beslutninger ved hjælp af skriftlige udtalelser fra berørte parter. Set med nutidens briller kan man konstatere at datidens bureaukrati var meget langt fra princippet om at delegere ansvar og beslutninger.  Det rimelige og rationelle ville, i mine øjne, have været, at forstanderen fik en budgetramme årlig for vedligeholdelse og nyanskaffelse og derefter afrapporterede om brugen af disse midler i en årsrapport. Jeg kan forestille mig, at Malling-Hansen selv havde sådanne tanker, særlig eftersom han i hele perioden fra 1865 til 1884 var begunstiget af en chef, Jens Peter Trap, som stolede på Malling-Hansen og i vid udstrækning delegerede beslutninger og tiltag til forstanderen. Wolfhagen var af den gamle skole og ville anderledes.

 

Pr. 15 Febr. 1890
No 6[1]

 

MINISTERIET
       For
KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET.

Kjøbenhavn, den 14.Februar 18

 

            Over hosfølgende, hertil indkomne Skrivelse fra Bygningsinspektør Etatsraad Meldahl angaaende Anbringelse af en ny Kakkelovn i Snedkerstuen paa det Kgl. Døvstummeinstitut i Kjøbenhavn skulle Ministeriet tjenstligt udbede sig Hr. Kammerherrens Yttringer behageligt meddelte og dermed det Medfølgende tilbage.

 

                                    P.M.V.[2]

 

                                    A. Asmussen[3]

 

(JMC: herunder har Wolfhagen tilføjet følgende):

 

tilstillet Herr Forstander, Pastor Malling Hansen til behagelig Yttring med Bilaget til denne Skrivelse tilbage.

 

            Direkteuren for de kgl. Døvstumme Instituter.
                        Kjøbenhavn 15 Februar 1890

 

                                    Wolfhagen.

 

(og RMHs kommentar var(fire ord kan jeg ikke tyde)):

 

Med Hensyn til Anskaffelsen af en ny Ovn paa
Snedkerværkstedet skulde jeg i Henhold til den
høje Opfordring 15. d.M. oplyse, at der fra Institutet
meldtes til Bygnings-Inspektøren, at Ovnen maatte
underkastes en Reparation. Undersøgelsen førte imidlertid
til at Bygnings-Inspectøren kasserede den gamle Ovn og
lod opføre en ny. Hvorledes der skal forholdes med
Betalingen af denne ligger udenfor mit Omraade; dog
skulde jeg /-------æske/, at tagen af de Udgifts-Conti, der
/---------/ /-----------/ /-------------/ ville kunne afholde denne
Udgift.
            Allerærb.
                        RMH.

 

Til
Direktøren for de Kgl. Døvstumme-Instituter.  /J.Timm[4]

 

 


[1] JMC: Ministeriets dato og diarienummer.

[2] JMC: Jeg udgår fra, at det betyder: På Ministeriets Vegne.

[3] JMC: Kontorchef A. F. Asmussen var ministerens sekretær. Minister var J.F.Scavenius. Andreas Frederik Asmussen, 1840-1914; fra 1867 assistent i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, fuldmægtig 1877, 1880 udnævnt til kontorchef og sekretær hos ministeren, 1888 deperatementschef (Dansk Biografisk Leksikon).

[4] JMC: Johannes Emil Timm, født 1849, dødsår ikke kendt, men han er registreret ved foketællingen i København 1925. Fra 1879 voluntær i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen, 1880 assistent, 1888 fuldmægtig, 1894 kontorchef. 1895 assessor i Overretten i København. Sammen med Henning Matzen (1840-1910, en kirkeretskyndig jurist, idgav Timm i 1891 den monumentale ”Haandbog i den Danske Kirkeret” (ca 1000 sider) (Dansk Biografisk Leksikon).


Jacob Scavenius, 1838-1915. Kultusminister i Danmark fra 1880.
Et flott eksemplar av en gammel kakkelovn, tilhørende multikunstneren Troels Trier. Foto fra Internett.
Jens Peter Trap, 1810-1885, Malling-Hansens nærmeste overordnede frem til 1884.
Det originale brevet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.