1890.01.08 fra RMH til Kristian Højmark.
- Kristian Højmark, 1832-1921. Folketingsmann fra 1876 til 1898.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Vi har her en håndskrevet brevkladde, fundet i Rigsarkivets mapper med Malling-Hansens dokumenter. Håndskriften er overordentlig svær at læse, og desværre er der nogle ord, som jeg ikke har lykkedes at tyde.
Modtageren var folketingsmand Kristian Højmark, 1832-1921, som var skolelærer, politiker og medlem af Venstre, samt folketingsmand fra 1876, valgt i Odense Amts 6. valgkreds, Søndersø.
Jeg fandt i Jyllandspostens udgave 6 december 1889 en notits under overskriften ”Folketinget” med følgende ordlydelse:
”Efter Formandens Forslag valgtes til Udvalget angaaende Lovforslaget om Døvstummeundervisningen Højmark, Ousen, Falkenstierne, N.Jensen, P.Pedersen, Berntsen, Clausen, Brandes, Dinesen, Scheel og J.N.Andersen (Vestervig). Udvalget valgte efter Mødet Højmark til Formand og Falkenstierne til Sekretær.”
Baggrunden var, at Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet i september 1888 havde nedsat en kommission med opgaven at foreslå foranstaltninger og planer med hensyn til døvstummes undervisning i Danmark. Kommissionens medlemmer var Rasmus Malling-Hansen (sekrtær), Georg Jørgensen, Emil Keller, Christian Keller, C.E.N. Petit, stadslæge Tryde, L. Dinesen, Thomas Nielsen og Wolfhagen (formand). Malling-Hansen, assisteret af Georg Jørgensen, trak det tunge læs i arbejdet. Kommissionsforslaget blev fremlagt i oktober 1889[1]. Lovforslaget blev behandlet i Folketinget den 25 marts 1890, og i Landstinget den 28 marts 1890, hvor lovforslaget blev vedtaget uden ændringer. Kongen underskrev loven den 4 april 1890. Lovforslaget indebar, blandt andet, at staten overtog de fleste af Keller-anstalterne og oprettede det kgl Døvstummeinstitut i Nyborg, indviet den 7 september 1891.
Man forstår på Malling-Hansens formuleringer, at brevet til Højmark var foranlediget af en skriftlig forespørgsel fra formand Højmark angående de forskellige metoder i udnervisningen af døvstumme. Vi har endnu ikke fundet Højmarks brev.
- Omtalen av Kristian Højmark i Dans Biografisk Lexikon.
- Gaardejer Jens Ousen 1844-1911 Folketingsmand fra 1881-1906.
- Frederik Ferdinand Falkenstjerne, 1854-1896, højskoleforstander, politiker, præst. Folketingsmand fra1887 til 1895.
- Peder Pedersen, 1835-1904. Folketingsmand fra 1879 til 1901.
- Claus Berntsen, 1844-1927. Folketingsmand fra 1873 til 1926
- Rasmus Claussen, 1835-1905, Folketingsmand Fra 1872 til 1903.
- Edvard Brandes, 1842-1927. Folketingsmand fra 1880 til 1894.
- Lars Dinesen, 1838-1915. Folketingsmand fra 1873 til 1913.
- Frederik (Fritz) Scheel, 1833-1912. Folketingsmand fra 1879 til 1895.
Malling-Hansens brev:
I Anledning af Spørgsmaalet om Methoderne kunde maaske følgende Oplysninger have nogen Interesse:
For lidt over 100 Aar siden begyndte en Skole-Undervisning af døvstumme baade i Tyskland og i Frankrig. Underv.Methoderne vare lige fra først af forskellige, nemlig
a) Tegnmethoden, eller den franske Methode, der benyttede det for de døvstumme natulige Meddelelsesmiddel, Tegnsproget, til at lære Børnene vedkommende Lands Skriftsprog. Denne Methode anvendte tillige et (oprindelig af en Spanier opfundet) Haandalfabet (= Fingeralfabetets Fingersprog) ved Undervisningen. Haandalfabetet har et Tegn for hvert Bogstav; dets Betydning ved Undervisningen ligger deri, at .......(?) kan tale Dansk med Børnene, naar han anvender det, end naar han anvender Pen og Blæk, .......(?) eller Kridt.
b) Den anden Methode er Talemethoden, eller den tyske Methode. Den benytter ogsaa Børnenes naturlige Tegnsprog som Meddelelsesmiddel mellem Lærer og Børn, men benytter sig tillige....men lærte dem foruden Sproget tillige at tale mundtligt og aflæse Ordene fra de Talendes Mund.
Begge disse Methoder ere blevne stærkt modificerede i de sidste Aar. Samtidig med at Talemethoden har vundet mere og mere Anerkjendelse er den bleven mere og mere forbedret og kalder sig nu den rene Talemethode, fordi den har renset sig saa meget som muligt fra det tidligere ofte forstyrrende Paahæng af Tegnsproget. –
Ligeledes har Tegnmethoden ......(?) Tegnsproget, kaldes derfor nu Haandalfabet-Methoden eller Skriftmethoden. –
Idet begge Methoder har.....(?) Tegnsproget bære de sig ad aldeles paa samme Maade som en Sproglærer, der, naar han skal undervise en Dansk Dreng i Engelsk, ......lige .......
taler Engelsk til Drengen, og aldrig benytter et Dansk Ord.
Det er den selvsamme Methode, som en Moder anvender overfor sit Barn, naar hun begynder at lære det at tale. Baade, alm. Sprogunderv. og i Døvst.Underv. har denne Methode vist sig aldeles fortinlige. – Derefter (?) om denne Methodes Stilling i Landet.
RMH.
[1] JMC: For yderligere detaljer om kommissionen og dens arbejde: se under fanebladet ’Educational Reformer’ vore artikler og avisartikler om denne emne; se også artiklen: ”Rasmus Malling-Hansen som forstander, døvstummelærer, døveprædikant, organisator, administrator og menneske” (uddrag fra Goos’ publikation om det kgl Døvstummeinstituts 100-årsjubilæum).
- Det originale dokumentet. Avfotografering: Jørgen Malling Christensen.
