RMH notat 22 nov. 1889.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Dette tosides håndskrevne dokument findes blandt Malling-Hansen-dokumenterne på Rigsarkivet i mappen med sager angående byggeri og grunde. Det er typisk RMHs håndskrift, og er da også underskrevet af ham, men det er uklart om han mente det som en kopi af et brev eller som en intern skrivelse for instituttets dokumentation og arkiv. Der er ikke angivet nogen adressat, og formen antyder, at det snarere handler om det vi i dag ville betegne som et internt memorandum end om kladden til et brev. Det blev skrevet i en periode, hvor Malling-Hansen brugte meget tid på at undersøge mulighederne for at flytte Døvstummeinstituttet til en anden eksisterende bygning, alternativt til at foreslå opførelsen af en helt ny bygning et sted i Danmark – ikke nødvendigvis i København.

Der er en del ord som jeg ikke har kunnet tyde, og jeg er som sædvanlig taknemmelig for hjælp fra læsere, som med hjælp af fotografierne af originalsiderne lykkes bedre med tydningen.

478/1889[1]

                        22/11  1889.

            Ifølge Oplysninger fra Kunstmaler Henriksen, Søn af Gartner Henriksen er der iaar og ifjor betalt følgende

Priser paa Grundstykker[2]

ved Castelsvejen og Omegn. For Grunde paa Hjørnet af Castelsvejen og den nyanlagte Clasens Vej[3] er der betalt 30 Kr: kvadrat Al. til det Clasenske Fideikommis, dog saaledes at kun 23% udbetales kontant.  Billedhugger Møen[4] skal for sit Areal ved Castelsvejen have faaet 10 Kr: Kvadr.Al., medens de til omtalte Hjørne grændsende Grunde ere betalte med 28 Kr.  Gartner Henriksen har for sine Grunde erholdt fra 7 – 10 – 15 Kr. per Kvadr. Al. – Men for  /------------/  /-------------/
(forh. Vinhandler Vaagepetersens[5] Ejendom) er der for et Par Aar siden betalt 63 Kr/kvadr. Alen.

Det herværende Instituts Fæstegrund 25,200 kv.Alen (fra Magistraten; desuden ha Institutet i Leje 2,450 kv.Alen fra Fortificationen[6] ); den højeste Værdi som denne Jord har, kan vel iaar kun sættes for Tiden til ca. 10 Kr./kv.Alen = 252,000 Kr: -. Der er altsaa næppe Udsigt til at Magistraten for Tiden vil kunne kjøbe os ud af Fæstet med Fordel og saaledes, at Institutet uden /Ny--------/  /-------------/ flyttes hen og opføres anderstedes.  Institutets Grund vender ud til Castelsvejen og vil med en anden Side vende ud til Lipkesgade og maaske i Tiden til en 3. Gade langs med den sydlige Grændse.
            Forannævnte, i dette Øjeblik modtagne Oplysninger giver langfra en saa høj Værdi til Instit. Grund, som den jeg troede /------------/  nævne i Brevet[7] idag til Arkitekt Levy.

                                    RMH.

(JMC: Tilføjet med RMHs skrift her):

Først naar Inst. her kunde kjøbes ud af
Fæstet her med 15:/kvadr.Alen = 378,000
Kr. i alt, vilde vi have de fornødne Penge
til at flytte Inst. og /------------/ til,
thi Bygningerne her maatte jo dog have
nogen Værdi!? -

[1] JMC: Dette er RMHs diarienummer, skrevet af ham selv med rød pen.

[2] JMC: Sætningen er understreget med rødt.

[3] JMC: Jeg vil tro at RMH mener den nuværende Classensgade, som går fra Østerbrogade til Strandboulevarden.

[4] JMC: Hinrich(eller Henrik) Julius Møen, 1803-1881, dansk billedhugger, kendt særlig for sine arbejder med gallionsfigurer til skibe; han havde billedhuggerværksted sammen med sin søn, Willliam Edelhardt Møen (1833 til ca 1905) som medarbejder fra 1842, og det er jo så den senere som Malling-Hansen refererer til. Familien boede - og far og søn havde atelier - på Kastelsvejen 14 (ca 150 meter vest for Døvstummeinstituttet) i et hus som sidenhen blev kaldt ”Møens Minde” (nedrevet 1927). Ved folketællingen i 1850 registreredes H. J. Møen som ”badeentreprenør” (sandsynligvis måtte han komplettere billedhuggerarbejdet med at være bademester), og husstanden bestod af ham selv, hustruen Juliane og to børn – William Edelhard 17 år og Caroline Vilhelmine 14 år. Det gik dog fremad for billedhugger Møen, han fik flere bestillinger på gallionsfigurer, og i folketællingerne 1855 og 1860 er han opført som billedhugger. I 1880 boede familien Møen endnu på Kastelsvejen, men husets gadenummer var nu ændret til nr 8. Fader Møen døde i 1881. Ude ved vejen, over porten,  havde W.E. Møen et stort udskåret skilt med teksten: W.E Møen – Billedhugger, under to udskårne delfiner. Skiltet hænger idag på Københavns Bymuseum.  Gallionsfigurer til skibe gik dog af mode i 1880erne, og 1892 er familien Møen ifølge vejviseren flyttet til en billigere bolig på Classensgade 12, og senere flyttede  til et hus i Vassingerød i Nordsjælland. Det er uklart hvornår han døde, men det var mellem 1900 og 1905. (Kilder: dansk Wikipedia og en artikel fra 1975 af Hanne Poulsen: ”Danske Gallionsfigurer efter 1850”).

[5] JMC: Christian Waagepetersen, 1787-1840, dansk købmand og en central mæcen i den danske guldalder. Han var selv en glimrende cellist og organiserede koncerter i sit hjem. Hans tre sønner fik fornavnene: Mozart, Haydn og Beethoven! Efter CWs død overtog Mozart W. vinforretningen. Han huskes især som Rosenvængets grundlægger.  MW. købte i 1857 dette areal på det da landlige og ubebyggede Østerbro af familien Tutein, og året efter begyndte han en udstykning til byggegrunde. Det blev til Danmarks første villakvarter. Mozart Waagepetersen levede fra 1813 til 1885. (Kilde: Dansk Wikipedia).

[6] JMC: Dermed mener RMH Citadellet, idag kaldt Kastellet, som var en af hjørnestenene i Københavns forsvarsanlægninger – og nabo til Døvstumme- og Blindeinstituttet.  Mellem 1648 og ca 1870 var hele den indre by omgivet af volde. I 1850erne besluttede man dog af militærtekniske grunde at sløjfe dem; byportene faldt i 1857 og ca 15 år senere forsvandt voldene. Det vil sige, at dette var en byudvikling som Rasmus Malling-Hansen i aller højeste grad var vidne til. Under RMHs tid som forstander havde Kastellet følgende kommandanter:

Philipp Wörishöfer: 1865-1867
Paul Scharffenberg: 1867-1879
Julius Nielsen: 1879-1881
Wilhelm Kauffmann: 1881-1886
Frederik Thorkelin: 1886-1892

De mest markante rester af voldene idag  er Kastellet samt Stadsgraven mellem Christianshavn og Amager. Under 2.verdenskrig brugte den tyske besættelsesmagt Kastellet som fængsel. Kastellet anses være et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa, og det er idag fredet. Området har status af militært område, kulturhistorisk mindesmærke, museum og park.

[7] JMC: Dette brev til Levy har vi endnu ikke fundet; derimod har vi i brevsamlingen en andet brev fra den 22 november 1989, hvori RMH skriver til borgmester Øllgaard og foreslår at den projekterede forlængning af Lipkesgade, som skal gå forbi døvstummeinstituttets have mod vest, må opkaldes efter Peter Atke Castberg, 1779-1823, anset som den danske døvstummeundervisnings fader. Castberg blev faktisk hædret med at få en vej opkaldt efter sig, men ikke den som Malling-Hansen foreslog, - Castbergsvej findes i Valby.