1889.04.24 RMH til Wolfhagen.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Brevet er håndskrevet og findes i Rigsarkivets mapper med Wolfhagens korrespondance. Det udmærker sig ved at være smukt og tydeligt skrevet.
Dette brev er endnu et eksempel på, hvordan kammerherre Wolfhagen gik ned på mindste detaljeniveau i sit arbejde som Malling-Hansens chef. Man kan jo synes – og det syntes Malling-Hansen sandsynligvis! – at den slags spørgsmål skulle have kunnet klares direkte af forstanderne, uden at ministeriets direktør behøvede  involveres. Men Wolfhagens krav på fuld kontrol over alt, stort som småt, indebar altså, at der her blev ekstraarbejde for Malling-Hansen (informere Wolfhagen og argumentere etc) og også for Wolfhagen selv. Jens Peter Trap ville aldrig have behandlet et ærinde af den karakter på denne måde – han havde fuld tillid til Malling-Hansens evner, erfaringer og sunde dømmekraft, og han ville derfor have delegeret hele ærindet til Malling-Hansen. Det fungerede udmærket i de godt 19 år Trap var Malling-Hansens chef (1865 til begyndelsen af 1884). Alle vandt på dette: Trap slap en mængde rutine- og detaljearbejde; Malling-Hansen fik frihed (under ansvar); og ministeriet – og de mennesker som var berørt af beslutningerne (børn, forældre, lærere etc) – fik en hurtigere beslutnings- og administrationsgang. Men vi må konstatere at Malling-Hansen var forud for sin tid – medens Wolfhagen var et ekko fra en svunden tid, hvor Wolfhagen stod for tradition og konservatisme med monarkisk enevælde, hård centralstyring, nøje kontrol med stort og småt og ingen ansvarsdelegering nedad i hierarkiet. Konflikten mellem Malling-Hansen og Wolfhagen var ikke kun en konflikt mellem to stærke personligheder; det var et tidens tegn – en konflikt mellem den gamle, traditionelle administrationsstil på den ene side, og den moderne tid – industrialiseringen og moderniseringen på den anden side. Rasmus Malling-Hansen var pioner ikke bare i relation til tekniske opfindelser men også i forhold til døve-pædagogik og til samfundsadministration generelt.

Jr. 24 April 1889   N.63[1]

DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN.Ø
24. April 1889.

            I Henhold til Deres Højvelbaarenheds Opfordring af 10 d:M: paa vedlagte Andragende fra Rebslager Steffensen i Manstrup ved Fjerritslev om Hjælp til hans to confirmerede døvstumme Sønner, der ere i Haandværkslære, har jeg tilskrevet Ansøgeren og idag modtaget følgende Oplysninger:

            Begge Sønnerne ere Elever fra det Kellerske Institut for uegentlig Døvstumme; den ene er confirmeret i 1884, den anden i 1887.  Ifølge vedlagte Erklæring fra vedkommende Mestere vil den ene Døvstumme blive Svend til 1. August i Aar, den anden til 1. November 1889.

            Da ingen af dem er Elev fra Institutet her, ville de altsaa ikke herfra kunne indstilles til Hjælp fra Enkefru Petreichs Legat og heller ikke kunne understøttes af den Sum, som er bevilget Institutet her til dets forhenværende Elevers Uddannelse i Haandværk.

                        Allerbødigst
                        R. Malling-Hansen.

Højvelbaarne
Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkors af Db og Dbm p.p.
Directeur for de Kgl: Døvstumme-Instituter.

(JMC: Herunder har Wolfhagen tilføjet disse notater):

            Tillstilles
Herr Directeur, Cand.jur. E-Keller til behagelig Yttring med denne Skrivelse og Bilag tilbage.

                        Directeuren for de Kgl: Døvstumme-Instituter.
                        Kjøbenhavn 24 April 1889
                        Wolfhagen.