Brev 20 februar 1889 fra Ambt til RMH.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og utfyllende kommentarer ved Sverre Avnskog.

I slutningen af 1880erne var det en offentligt kendt og omtalt sag, at Københavns Magistrat og regeringen planlagde et meget stort og radikalt projekt tæt ved Døvstummeinstituttet: Frihavnsprojektet. Malling-Hansen og hele personalet ved instituttet var berørt af disse planer, fordi de kom til at indebære, at instituttet mistede den fortræffelige badebro, som elever og lærere brugte daglig i sommertiden for at bade og for at få frisk luft og sol på kroppen. På Københavnskort fra 1880erne ser man tydeligt at kystlinien dengang var betydelig nærmere institutet, end hvad tilfældet blev efter frihavnsprojektets tiltag, og at der fandtes fire meget lange badebroer som strakte sig et godt stykke ud i Øresund. Eleverne havde dengang et ganske kort stykke vej at gå for at komme ned til vandet – ca 200 meter østpå ad Kastelsvejen. Derfor var det naturligt at RMH skrev til stadsingeniør Ambt for at få nærmere information om planerne. I sit svarsbrev er Ambt ret beskeden og nedtoner sin rolle, men resultatet af konkurrencen blev at hans forslag vandt, og senere i 1889 fik han den højst udsatte præmie for sit forslag. Dansk Wikipedia har en udførlig og velillustreret artikel om Københavns Frihavn, men her er Ambsts indsatser dog ikke nævnt. Desuden vil jeg fremhæve artiklen i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, hvor den danske ingeniør Jørgen Christian Michael Agerskov, 1859-1928, har skrevet en udmærket sammenfatning – se Projekt Runeberg, Salmonsen, bind IX s.15-17.

15/1889 [1]

STADSINGENIØR CH. AMBT.
KJØBENHAVN, d. 20de Febr. 1889

Hr. Forstander Malling-Hansen

Hjemkommen fra en Udlandsrejse har jeg forefundet Deres ærede Skr. af 9de ds. Jeg beklager at jeg ikke er i Besiddelse af nogen korrekt Kopi af mit Frihavnsprojekt, saa at jeg heller ikke kan lade en Gjenpart tage derefter til Deres Brug; men forøvrigt er det usikkert om Planen ikke bliver lavet om paa adskillige Punkter, uden at jeg faar dermed at gjøre.
Hvis De en Dag (dog ikke Tirsdag eller Fredag) vilde se ind paa mit Kontor, Lavendelstræde 1 Stuen ca. Klokken 1, skal jeg med Fornøjelse vise Dem, hvad jeg har og and.       

                                               Ærbødigst

                                               Chr. Ambt.

JMC: Yderligere om Københavns Frihavn:

Havneanlægget blev konstrueret i perioden 1891-94 og blev taget i brug i 1894. Det var et af datidens største anlægningsarbejder og blev igangsat af regeringen som modspil til Kielerkanalen (gravet 1887-1895) og Frihavnen i Hamborg (åbnet 1888). Regeringen anse det for en konkurrencemæssig fordel for København med et toldfrit område, der samtidig havde moderne tekniske faciliteter. Frihavnen blev åbnet for trafik 9 november 1894 og drevet på koncession fra indenrigsministeriet som et privat aktieselskab (Dansk Wikipedia og Salmonsens Leksikon, 2.udgave, Bind IX s 15-17).

JMC: Yderligere om ingeniør Jørgen Christian Michael Agerskov:

Dansk ingeniør, 1859-1928, fra 1892 sekretær i Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab, hvor han lagde sin livsgerning. I Frihavnen virkede han som projekterere og tilsynsførende ingeniør ved opførelse af pakhuse, siloer, kraner, kraftanlæg og elektriske anlæg. Agerskov løste opgaverne med stor dygtighed og ofte med betydelig originalitet. Blandt andet var Agerskov medvirkende til, at Frihavnen blev en af de første havneanlæg i verden, hvor elektricitet blev anvendt som drivkraft overalt (Dansk Wikipedia).

SA: Det eksisterer en meget interessant forbindelse mellom Christian Agerskov og RMH, i og med at en av RMHs døtre, Johanne, 1873-1946, ble gift med Christian Agerskovs bror, Michael Agerskov, 1870-1933. Men dette skjedde etter RMHs død, nærmere bestemt i 1899. Michael og Johanne viet sitt liv til å motta og utgi verket "Vandre mod Lyset", der det etter sigende er RMHs ånd som dikterte store deler av boken via tankeinspirasjon. Michael og Johanne ble kjent allerede da hun var i 15-års alderen, altså i ca 1888, men hva som brakte henne til Nykøbing er ikke kjent. Men Christian Agerskov var også oppfinner, og fant bl. a. opp en varmeventil for dampmotorer, den såkalte Admonitor, som han patenterte i mange land, og som fremdeles innbringer familien en viss inntekt, i følge dem selv. Jeg kjenner flere etterkommere i denne familien personlig, og bildet over av Christian Agerskov, har de gitt meg personlig. Agerskov hadde glassøye på det ene øyet, etter en dampeksplosjon i sin ungdom.