RMH brev 30 maj 1888 til Meldahl.

Ferdinand Meldahl, 1827-1908. Utsnitt fra maleri av Krøyer fra 1882.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette håndskrevne dokument, fundet på Rigsarkivet, er Malling-Hansens egen håndskrevne kopi af det officielle brev sendt til arkitekt Meldahl, den kongelige bygningsinspektør og den autoritet som Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen brugte i alle ærinder, som handlede om nybygning, ombygning eller forbedringer af statens ejendomme. Malling-Hansen refererer her til, at eleverne i sommerperioden bruger strandbade; det var ganske let for elever og lærere at gå de ca 200 meter østpå ad Kastelsvej til Øresund, hvor der frem til etableringen af den nye Frihavn i 1891 fandtes en badebro, reserveret for (eller tilgængelig for) eleverne på Døvstumme- og Blindeinstituttet. På kort fra anden halvdel af 1800-tallet ser man tydeligt fire lange badebroer, som strækker sine arme et godt stykke ud i sundet.

 

30-5-88

 

            211/1888 (JMC: Malling-Hansens diarienr.)

 

            I det herværende Instituts Badekjælder henstaar det Styrtebads-Apparat, der i Reglen ikke kan benyttes om Sommeren. Grunden hertil er den, at da Eleverne her ikke om Sommeren har Brug for de i Kjælderen anbragte Kar til Varme Bade, eftersom de i den Tid bruge Strandbade, saa er nævnte Kjælder hele Sommeren igjennem bleven anvendt som et nyttigt og temmelig uundværligt Sted til Opbevaring af Reserve-Madrasser og Tæpper m.m., der skulle beskyttes mod Møl. Denne Brug af Kjælderen gjør en samtidig Benyttelse af Styrtebads-Apparatet omtrent umulig.

 

            Jeg tillader mig i den Anledning at forespørge, om det ikke vilde være muligt under de nær forestaaende Bygge-Forandringer paa Institutet at flytte Styrtebads-Apparatet fra Kjælderen op paa Drengenes Sovesal i det Værelse som der bliver indrettet til den inspectionshanvende Lærer? Det vilde der kunne benyttes hele Aaret igjennem af de af Lærer-Personalet, der hidtil har været de eneste, som har draget Nytte af det.

 

                                    Ærb.

 

                                    RMH.

 

Højvelb.
Hr. Etatsraad Meldahl-----------


Et google-søk på "styrtebad" viser at dette kanskje først og fremst var et begrep som ble brukt innen psykiatrien. Pasienten satt da i en form for badestamp og ble oversprøytet med varmt eller kaldt vann som et ledd i behandlingen.
Men mye tyder på at begrepet også ble anvendt om vanlige badestamper, der den badende ble skyldt ved hjelp av bøtter med vann som ble skyldt over vedkommende av ham/henne selv eller en medhjelper.