Brev 1888.04.13dk, andet brev fra RMH til Wolfhagen.

Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894. Foto: DKB.

Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

 

Dette håndskrevne brev er det andet som Malling-Hansen sendte til sin chef Wolfhagen den 13 april. Det første handlede også om skriveren og blev ledsaget af 6 dokumenter i afskrift.

 

DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN.Ø,
13. April 1888.

 

            Deres Højvelbaarenheds Oplysning angaaende Fejlskriften i den ministerielle Skrivelse skal blive taget til Følge.

 

            Uagtet jeg antager, at vedlagte Oplysninger angaaende Skriversagen ere ret udtømmende føler jeg mig dog forpligtet til at udtale, at jeg tydeligt erindrer, at daværende Directeur, Geh:-Etatsraad Trap i Anledning af Skrivelsen af 29.Juni 1866[1] sagde til mig, at han paa Grund af den noget mærkelige Maade (han brugte et stærkere Ord), hvorpaa Indtægtstabet, han havde lidt ved Ophævelsen af en Revisionspost, skulde goftgjøres, aldeles ikke vilde tage imod disse Penge, men ønskede at anvende dem til Bedste for Institutets Have. At denne Anvendelse ophørte i 1881 havde sin Grund i, at Haven ikke mere trængte til disse Penge, og tillige deri, at der jo virkelig fulgte ikke faa Udgifter med Directeurposten, hvilke burde godtgjøres.

 

            Deres allerærbødigst hengivne

 

            R. Malling-Hansen.

 

 

Højvelbaarne
Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkors af Db og Dbm
Directeur for de Kgl: Døvstumme-Anstalter

 


[1] JMC: Denne skrivelse var Malling-Hansens afskrift nr 6 i den pakke med baggrundsdokumenter om skriversagen, som han sendte den 13 april 1888 til Wolfhagen. Se denne ministerielle skrivelse  i vor brevsamling.


Det originale brevet.