Brev 1888.04.13dk RMH til Wolfhagen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Det drejer sig om et håndskrevet brev, fundet på Rigsarkivet i Wolfhagens arkivmapper. Dette brev hører sammen med en række afskrifter som Malling-Hansen sendte til Wolfhagen som en samlet pakke med det formål at dokumentere ministeriets udgift til en skriver/regnskabsfører og at argumentere for at denne post skulle bibeholdes til forstanderens assistence.
Sr. 13 April 1888 N.71[1]
DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN.Ø.
Den 13. April 1888.
I henhold til Deres Højvelbaarenheds Forlangende i Skrivelse af 11.d.M[2]: skulde jeg med hensyn til den i vedlagte ministerielle Skrivelse af 29 Juni 1866 (se Afskrift under No.6[3]) fremsatte Udtalelse: ”50 Rdlr. udover det tidligere dertil normerede” - herved fremkomme med følgende Oplysninger:
Fra Finantsaaret 1860/61 var der til ”en Skriver hos Forstanderen” (vedlagte Skrivelse af 16. April 1864[4]) opført paa Institutets Udgiftsconto ”Faste Honorarer” en aarlig Sum af 200 Rdlr: Denne Sum bortfaldt paa Budgetet 1865/66 (vedlagte Skrivelse af 15 April 1865[5]) i Anledning af, at den daværende Forstander, Prof: Heiberg, var bleven kaldet til Sognepræst for Kjeldby paa Møen, men dog vedblev at fungere som constitueret Forstander (se vedlagte Afskrift no. 2[6])indtil Udgangen af Maj 1865.
Ved Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 31. October 1865[7] blev Skriverposten igjen oprettet fra 1. November 1865 med den sædvanlige Godtgjørelse af 200 Rdlr: om Aaret, forløbigt for de 5 sidste Maaneder af Finantsaaret, hvorefter Honoraret fremtidig blev optaget paa Udgiftsbudgettet med en Sum af 250 Rdlr aarlig (se Afskrift No. 3 og 6, samt orig: Skrivelse af 20 Marts 1866)[8]
Medens Udgiften tidligere, fra 1860/61 til 1864/65 opførtes under Benævnelsen: ”en Skriver hos Forstanderen”, kaldtes den fra 1866/67 til 1881/82, uagtet Skriverens Arbejde blev det samme som tidligere: ”en Skriver hos Directeuren m.m.”. Efter den Tid kaldtes Udgiftsposten (se vedlagte Afskrift No. 5[9]) ”Skriveren m:m: - Grunden til at benævne Skriveren som ”en Skriver hos Forretningsgang skulde Directeuren, Hr: Gehejme-Etatsraad Traps, Skrivelser, Institutet vedkommende, renskrives af Institutets Skriver. Disse Skrivelser bleve forøvringt altid (men een eneste Undtagelse) conciperede af mig (i Overensstemmelse med Directeurens Ordre i hvert enkelt Tilfælde) og desuden meget ofte ogsaa renskrevne af mig.
Til yderligere Oplysning angaaende den hele Skriversag har jeg tilladt mig at vedlægge 3 originale ministerielle Skrivelser, samt i Afskrift 6 Skrivelser[10]. De originale Skrivelser bedes velvilligst tilbagesendes til Institutets Arkiv.
Endvidere kan jeg meddele, at Hr: Gehejme-Etatsraad Trap i Aarene 1866 til 1881 skjænkede de ved Budgettet af 20. Marts 1866 og flg:, samt Skrivelsen af 29. Juni 1866, bevilgede 50 Rdlr: aarligt, ialt 1500 Kr: i 15 Aar, til Institutets have, efter hvilken Tid Pengene bleve indbetalte til Directeuren selv, tilligemed det vedkommende Konto[11] tilhørende Tillæg af 20 %.
I Revisions-Antegnelserne af 26. Juli 1867[12] fandtes der en stærkt pointeret Udsættelse[13] angaaende fornævnte Skrivelse af 29. Juni 1866 (Nr. 6 vedlagt). Jeg har imidlertid ikke taget nogen Afskrift af denne Antegnelse, der blev tilbagesendt til Revisionen sammen med Besvarelserne. Decisionen af 14.October 1867 lyder i al Korthed saaledes: ”Udsættelsen bortfalder i Henhold til den fremlagte ministerielle Skrivelse af 29. Juni 1866.”
Allerærbødigst
R. Malling-Hansen
Højvelbaarne
Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkors af Db og Dbm
Directeur for de Kgl: Døvstumme-Instituter
[1] JMC: Wolfhagens notat.
[2] JMC: Vi har endnu ikke fundet Wolfhagens skrivelse.
[3] JMC: Dette brev har vi i vor brevsamling.
[4] JMC: Denne skrivelse fandt jeg ikke i Rigsarkivet sammen med RMHs brev, men jeg fortsætter med at søge den.
[5] JMC: Ikke heller denne skrivelse fandt jeg i mappen, men forskningen fortsætter.
[6] JMC: Findes i vor brevsamling. Det er Heibergs skrivelse af 28 maj 1865 til ministeriet.
[7] JMC: Har vi endnu ikke.
[8] JMC: Vi har afskrift nr 3 og 6 men ikke skrivelsen af den 20 marts 1866.
[9] JMC: Denne fandt jeg desværre ikke men fortsætter eftersøgningen.
[10] JMC: Af hvilke vi altsaa hidtil har fundet og transkriberet 5 af disse.
[11] JMC: Her staver RMH ordet ’Konto’ med k og ikke, som han plejer, med c.
[12] JMC: Har vi endnu ikke fundet.
[13] JMC: Ordet skal forstås som: kritik, dadel, dvs at revisorerne påpeger fejl og mangler.