Brev 3 juni 1887 fra Wolfhagen til RMH samt svar.

Friedrich Hermann Wolfhagen, 1818-1894, direktør for døvstummeinstituttene i Fredericia og København.
Ferdinand Meldahl, 1827-1908, fremtrædende dansk arkitekt, etatsråd, kammerherre og borgerrepræsentant.
Inspektør Hans Jensen Lassen, 1849-1911, ved Døvstummeinstitutt i Kjøbenhavn. Han tok senere navnet Ketting.

Research, transkribering og Kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner og utfyllende kommentarer ved Sverre Avnskog.

 

JMC: Dette er en tjenestemeddelelse fra Wolfhagen til Malling-Hansen, men den er holdt i en venskabelig og uformel tone. På meddelelsen har RMH noteret sit svar til Wolfhagen; man mærker at begge mænd gør meget for at opretholde et godt samarbejde efter den bitre tvist i slutningen af 1884 og begyndelsen af 1885. Det fremgår også at Malling-Hansen har opnået fremgang i relation til planerne om til- og ombygninger på instituttet, som nu synes at have fået bygningsinspektør Meldahls accept. Wolfhagens brev er uhyre svært at tyde, og en hel del ord måtte jeg opgive, men helhedsmeningen er dog tydelig nok.

 

SA: Malling-Hansen hadde flere planer om tilbygg ved Døvstummeinstituttet gjennom årene, men ingen av hans større planer, ble realisert. Det ble kun innvilget mindre endringer i den allerede eksisterende bygningsmassen. De endringene som nevnes i dette brevet, er ikke en gang medtatt i den store artikkelen om RMHs tid som forstander ved Instituttet som ble utgitt i bokform i 1907, samtidig som 100 års jubileet. Der står det følgende vedrørende ombygningene:

 

"Projektet strandede imidlertid foreløbig paa Pengespørgsmaalet.  Dets Optagelse paa Finansloven udsattes fra Aar til Aar, og da Elevantallet efterhaanden viste sig ikke at blive saa stort som forventet, fordi et større Procentantal af Børnene en beregnet gik til Fredericia-Institutet, endte det med,  at Udvidelsen af Institutet ikke blev til noget.  Et lille Resultat kom der dog. I et Møde hos Direktøren den 11.December 1884, hvor Meldahl, Lehmann[1] (Institutets Læge) og Malling Hansen var til Stede, bestemtes det, ”uden Hensyn til de forestaaende Byggeplaner”, at foretage en Del Smaaforbedringer, som saa kom til Udførelse i 1885.  Der anbragtes Ventiler i Spisestuen og Sovesalene, Ventilationsovne i 1.Klasse og Spisestuen, Bislag over de to Hovedindgange og Glasdøre til at forhindre Træk; endvidere lagdes der paa Prøve Linoleum paa Gulvet i ældste Klasse og anbragtes 2 Brandtrapper ved Sovesalene. Gymnastikhuset gjordes rummeligere derved, at man satte Ovnen i en Niche og højnede Loftet over Klatreapparaterne.  En yderst gavnlig Foranstaltning blev ogsaa truffet i 1885, idet Arkivet ordnedes, hvilket arbejde udførtes af Lærer Holck.  Anden Gang, der var Tale om en større Nybygning, var i 1889, da man tænkte paa at opføre et Annex til Institutet, bestemt for Aandssløve Døvstumme.  Heller ikke denne Plan blev imidlertid til noget."

 

Som man kan se, nevnes ikke endringene i 1887 med et eneste ord. Man kan derav sannsynligvis anta at de ikke var særlig store. Et tilbygg ble ikke realisert før lenge etter RMHs død, nærmere bestemt i 1911. Alle RMHs forslag til større endringer ble avslått i hans levetid. Vi må vel forøvrig anta at RMHs svar direkte på Wolfhagens brev kun var en kladd, som ble sendt videre til instituttets inspektør og skriver, Hans Jensen Lassen, som finskrev svaret og sendte det til Wolfhagen.

 

 

2. v. Stranden[1]
3/6 87

 

                        Kjære Hr. Pastor Malling-Hansen!

 

Da jeg imorgen flytter til Taarbæk[2], vilde det være mig kjært, om De indtil videre ligesom tidligere vilde sende mig Sagerne paa Landet.
Etatsraad Meldahl, med hvem jeg har talt om de /-----------/ Bygge/-----------/
har for mig yttret, at han  /-----------/ de tilsendte Forslag og at han for at fremme Sagen  /---------/ og /----------/ Opfordring fra Ministeriet til ham /--------/ /----------/ affatte Overslag /--------/.
Dette er Grunden til, at De hidtil ikke har hørt noget fra mig ang. dette Anliggende.

 

 

                                    Deres ærbødigste hengivne
                                    Wolfhagen

 

Til
Herr Forstander,
            Pastor Malling Hansen
            R.af D.

 

Malling-Hansen svarer med følgende håndskrevne meddelelse:

 

Idet jeg meget takker for den tilsendte Meddelelse;
skulde jeg oplyse, at Sagen angaaende de projecterede
Forandringer i Lokalerne her er bleven fremmet med
stor Hastighed. Haandværkerne har været her idag til
udarbejdelse af Overslag paa Grundlag af de allerede fra
Kondukteuren[3] færdige Tegninger. Med Udkast til Sygelokalerne
og Sygeplejerskens /-----/else har jeg forelagt for Hr: Prof. Lehmann,
der i Et og Alt har bifaldet dem.
            Hr: Etatsraad Meldahl opfordrede mig gjennem
sin Kondukteur til at gjøre en Udtalelse angaaende projecterede
Forslag af Vandrør i Institutets Have til Vanding af denne.
Det bedes velvilligst undskyldes, at jeg af Hensyn hertil
og for at fremskynde Sagen tillod mig at sende denne Udtalelse
idag[4] direkte til Hr: Etatsraaden; den vil jo ventelig passere
Hr. Directeuren paa Vejen til Ministeriet og anbefales til
Deres særdeles Velvilie.

 

            Med mine bedste Ønsker for Dem og Deres Frue
om en god Nytte af Opholdet paa Landet er jeg
            Deres allermest hengivne
                       

                        R.M.-H.
           

 

 

 


[1] JMC: Denne adresse er ved kanalen, lige overfor Christiansborg Slot og også tæt ved Holmens Kirke. Med al sandsynlighed er det ikke en privatadresse, - jeg opfatter det som Ministeriets adresse.

[2] JMC: Taarbæk ligger – og lå – ved Øresundskysten, lidt nord for København. Det var i midten af 1800-tallet et udpræget fiskerleje, men begyndte på dette tidspunkt at få funktion også af kursted og sommerresidens for velbeslåede borgere i hovedstaden, som ville komme på landet om sommeren.

[3] JMC: dvs byggelederen

[4] JMC: Se RMHs brev 4 juni 1887 til Meldahl om havens bevanding.


På dette bildet ses det eneste tilbygget til Døsvstummeinstituttet, som ble en realitet i 1911, lenge etter at RMH hadde gått bort, helt til høyre. Alle hans store planer for utbygging ble avvist i løpet av hans levetid. Kun mindre endringer ble innvilget. Man kan lett forstå hans skuffelse. Til gjengjeld ble flere av RMHs store planer for nye institutt realisert, både i Fredericia og Nyborg. Men hans eget institutt ble "avspist" med kun mindre forbedringer, til tross for RMHs iherdighet.