Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.

Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.

Dette brev er fundet i Rigsarkivet blandt Kammerherre Wolfhagens dokumenter. Det er et vidnesbyrd om at Wolfhagen fortsatte sin tidligt lagte kurs, som gik ud på mikro-management og daglig kontrol med døvstumme- og blindeinstitutterne under hans ansvarsområde.

Som baggrundsinformation til Malling-Hansens brev skal nævnes, at ansvaret for at meddele ministeriet og døvstummeinstituttet i København om børn i 7-årsalderen som var døve, døvstumme og ”aandssløve” helt klart lå hos landets præster. Malling-Hansen arbejdede meget med at udforme og forbedre de blanketter, som præsterne skulle bruge til denne type af meddelelse. Blanketterne sendtes til instituttet i København, og en kommission med repræsentanter for kultusministeriet, Døvstummeinstituttet i København og de Kellerske institutioner bedømte børnene og fordelte dem til den anstalt, som i hvert enkelt tilfælde passede bedst med arten og graden af barnets handicap.

Brevet er håndskrevet og indeholder en del notater også fra Wolfhagens side, nogle af dem tilføjede nogle måneder efter at han modtog Malling-Hansens brev.

Sr. 23 Octob.1886                                        Sr. 26 September 1886
               Nr.173[1]                                           No 160[2]

DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
I KJØBENHAVN[3]

22. October 1886[4]

            I Skrivelse til Deres Højvelbaarenhed af 25 f:M: har Hr. Forstander E.Keller[5] henledet Opmærksomheden paa, at  ”Tre døvstumme Børn, som i over et Aar gratis har nydt Undervisning paa Johan Kellers Døvstummeanstalter, endnu ikke ere indkaldte af Staten, iskjønt de alle ere over otte Aar gamle.”

            Disse Børn ere:

            1. Christian Jepsen Bøgh af Kjøbenhavn [6]

            2. Sofie Georgia Baadsgaard af Randers [7]

            3. Agnes Elisabeth Møller af Roskilde

I Anledning heraf skulde jeg tillade mig at oplyse, at Institutet her ingensinde har modtaget nogen Beretning angaaende disse Børn, altsaa ikke ved, om der er egentlig, eller uegentlig, eller aandssløve Døvstumme, og heller ikke i sin Tid har modtaget nogen Meddelelse om, at de vare privat indsatte i de Kellerske Instituter. Som en Følge heraf skal jeg ganske henstille, hvorvidt Børnene bør indkaldes af Staten til Institutet for uegentlige Døvstumme eller ej[8].

                        Allerærbødigst
                        R. Malling-Hansen

Højvelbaarne
Hr: Kammerherre Wolfhagen, Storkorset
af Db og Dbm, p.p. Directeur for de
Kgl: Døvstumme-Instituter.