Meldahls skrivelse 12 juli 1886 til Malling-Hansen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Dette håndskrevne brev er kongelig bygningsinspektør Ferdinand Meldahls svar på Malling-Hansens skrivelse af den 9 juni 1886, hvori han beder om accept for fire forbedringer. De ord som jeg ikke har kunnet tyde er angivet med /--------/.
Bygnings-Inspecteur
Etatsraad F. Meldahl
Kjøbenhavn, d. 12te Juli 1886
I Anledning af Hr. Forestanderens meget ærede Skrivelse af 9de f.M. angaaende paatænkte Forbedringer ved Døvstumme-Institutets Gaardsplads og Lagerplads i indeværende Aar, undlader jeg ikke tjenstligt at udtale Følgende.
De i Hr. Forstanderens oversendte Skrivelse under Punkt 1,2 og 3 nævnte Arbeider[1] tiltrædes i deres Helhed og ville blive udførte i indeværende Aars Sommerferie.
Tilfyldningen af den i Punkt 4 omhandlede gamle Brønd kan jeg ikke tilraade, idet denne er en Art /S-------/ for selve Bygningen som har og kan faa stor Betydning efterhaanden som Gadearealerne bebygges omkring Institutet. Derimod kan jeg tilraade at der sættes en mindre, frostfri Pumpe paa et tæt Dæksel over Brønden, samt en Brønd til Afløb lige ved Posten.
Den medfølgende Situationsplan[2], der viser hvorledes de heromhandlede Arbeider tænkes udførte og anbragte beder jeg af Hensyn til den /------/ /--------/ saasnart /-------/ kan behageligen mig tilbagesendt, forsynet med Deres Underskrift til Bekræftelse.
F. Meldahl
Hr.
Forstander Malling-Hansen
Ridder af Dannebrogen.
[1] JMC: Punkt 1: asfaltering af de mest befærdede gangstier; punkt 2: pålægning af grus på drengenes legeplads i haven; punkt 3: nyt tørrestativ på gårdspladsen.
[2] JMC: Jeg fandt ingen situationsplan i Rigsarkivet. Derimod findes en note fra RMh til Meldahl dateret 12 juli 1886, i hvilken Malling-Hansen takker for oplysningerne vedrørende de planlagte projekter og bekræfter at han hermed returnerer den af ham underskrevne situationsplan. Situationsplanen findes antagelig i Meldahls arkiv eller i arkivet for Ministeriets for Kirke og Undervisningsvæsenet.