1886.06.24 fra RMH til Wolfhagen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner og kommentarer ved Sverre Avnskog.
Vi har her en håndskrevet brevkladde, fundet på Rigsarkivet. Den hændelse, som foranledigede Malling-Hansen at tage den lange rejse til Fredericia, var at en af lærerne på det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia var blevet anklaget (og senere blev dømt) for at have forgrebet sig seksuelt på nogle af de kvindelige elever. Malling-Hansen var jo under-direktør for instituttet i Fredericia og havde en relation til forstander Georg Jørgensen som kollega og chef igennem mange år. Georg Jørgensen blev ansat som døvstummelærer i København den 1 august 1858 og forblev på denne post frem til den 31 marts 1881, da han blev udnævnt til forstander for den i det samme år oprettede kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia. Og Rasmus Malling-Hansens første ansættelse ved instituttet i København var fra den 1 februar 1859, så de to mænd havde kendt hinanden i godt 27 år.
- Georg Jørgensen, 1838-1905, forstander ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet i Fredericia.
- Kammerherre og direktør Friederich Hermann Wolfhagen, 1818-1894. Foto: DKB.
- Rasmus Malling-Hansen, 1835-1890, forstander og prest ved Det Kongelige Døvstummeinstituttet i København.
Deres Højvelbaarenhed
Bedes meget om ikke at vredes paa mig, fordi jeg foranlediget af det forfærdelige Indhold af medfølgende Skrivelse[1] og endnu mer tilskyndet af et Par Linier fra Forstander Jørgensen, der vidner om, hvor dybt han er nedbøjet, tillader mig at rejse til Fredericia i Aften. Da der er en Skovtur herfra imorgen og Børnene pleje at have fri den følgende Dag, vil jeg kunne undværes her, og skal ialtfald træffe de fornødne Foranstaltninger hertil. Jeg haaber at Hr Directeuren velvilligst vil tilgive, at jeg ikke opsætter Rejsen.
Allerærb.
RMH.
[1] JMC: Nogen sådan skrivelse fandt jeg ikke i den pågældende mappe. Men yderligere information findes i brevene 1886.06.03 og 1886.06.26 fra RMH til Wolfhagen.
SA: I det første brevet, er anklagene mot den angjeldende læreren tydeligvis ganske nylig fremsatt, og Malling-Hansen ønsker tydeligvis å gi ham et meget godt skussmål, for å sette anklagene i perspektiv. Læreren er åpenbart meget dyktig, dedikert og har en sympatisk personlighet.
Men etter hvert viste det seg altså at det var hold i anklagene, og selv alle dem som har hatt stor sympati med en faglig lærer, må vedgå at de har blitt først bak lyset av lærerens tilsynelatende ekte iver i sitt arbeid. I det andre brevet, gjengir Malling-Hansen en hel del tiltak foreslått av Georg Jørgensen, som instituttenes forsøk på å forebygge lignende hendelser i fremtiden. Malling-Hansen uttrykker støtte til Jørgensens forslag, men sett med nåtidens øyne, virker de muligens en smule overilet og overdrevne. Men kanskje har de to forstanderne følt at situasjonens alvor gjorde det nødvendig med drastiske tiltak for å stilne de harde reaksjonene bl a i pressen, som de visste ville komme.
Å ansette fire kvinnelige lærere i stedet for to kvinner og to menn, å alltid sørge for at gutter og jenter holdtes adskildte, at kun kvinner underviste jenter osv, var forslag som ble fremsatt. I dag vet vi at pedofile overgripere ikke bare misbruker jenter, men like ofte gutter, og selv kvinner kan begå overgrep, så de foreslåtte tiltakene, må nok sies å være utilstrekkelige. Veien å gå for å forebygge overgrep, har ikke blitt å splitte kjønnene, men å skjerpe ansettelsesprosedyrer og kreve politiattest og gode anbefalinger. I tillegg til bedret overvåkenhet og plikt til å melde fra ved mistenkelig oppførsel, selvfølgelig.
RMH hadde forøvrig helt rett i at saken ville nå pressen og få meget uheldig omtale for Fredericia-instituttet. Et eksempel på det er en artikkel i Bornholms Avis og Amtstidende fra 1886.07.16. Tittel: "Sædelighedsforbrydelsen i Døvstummeinstitutet i Fredericia". Hele Saken må ha opplevdes som forferdelig ubehagelig for alle ansvarlige for undervisningen av døvstumme barn i Danmark, helt fra toppen, ved direktør Wolfhagen og ned til den enkelte lærer og lærerinne(som det het den gangen).
- Det originale dokumentet, avfotografert av Jørgen Malling Christensen.
