Brev 31 dec 1884 fra Georg Jørgensen til Wolfhagen.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Kommentarer og illustrasjoner ved Sverre Avnkog.
JMC: Dette interessante brev findes i Rigsarkivets mapper for Direktør Wolfhagens korrespondence, og det er et vigtigt led i dokumentationen af den konflikt som hastigt udviklede sig, efter at Wolfhagen i 1884 havde overtaget Jens Peter Traps funktion og bestemt sig for en helt anden ledelsesstil. Selv om Georg Jørgensen og Rasmus Malling-Hansen også undertiden havde konflikter (om andre spørgsmål), var de to mænd og kolleger dog forbundsfæller og nære venner i forhold til Direktør Wolfhagen. Desuden var de jo begge forestandere for en døvstummeinstitution, og begge havde nytte af den ansvarsdelegering, som J.P.Trap så fornuftigt havde indført!
SA: Som Jørgen skriver, så er dette brevet svært interessant, fordi det dokumenterer den konflikten som hurtig oppsto mellom den nyansatte direktøren og forstanderne ved døvstummeinstituttene både i Fredericia, Georg Jørgensen, og i København, Rasmus Malling-Hansen. Vanligvis vil ikke andre personers brev ha noen naturlig plass i listen over brev på denne websiden, men i dette tilfellet gjør vi et unntak, fordi de konfliktene som oppsto i kjølvannet av Wolfhagens inntreden som ny direktør, var så og si identiske i Fredericia og København.
I følge hundreårsboken for instituttet i København, endte konflikten med at Wolfhagen fikk medhold fra ministeriet, og det må nok sies at hans oppfatning av direktørens rolle var den som lå tettest opp til hvordan den var tiltenkt. At Trap hadde overlatt all postgang og alle initiativ til forstanderne, kan nok anses som en form for ansvarsfraskrivelse, men Trap var en uhyre aktiv mann som bekledte flere viktige stillinger, og han valgte altså å følge forstanderens vilje i ett og alt uten å sette seg inn i sakene for egen del. RMH forfattet til og med selv de brevene som skulle sendes i Traps navn, og sistnevnte underskrev dem kun. Wolfhagen fikk ganske riktig medhold i sak, men ministeriet uttrykte forståelse for at han kunne valgt å gå frem med en litt større nennsomhet. I følge hundreårsboken var også Wolfhagen selv lei seg for at konflikten ble så tilspisset.
Pr. 4/Jan 1884. N. 3[1]
DET KONGELIGEDØVSTUMME-INSTITUTI FREDERICA.
Deres Højvelbaarenhed har i behagelig Skrivelse af 22[2]de f.M. besvaret mit Brev af 20de s. M.
Jeg kan dog ikke nægte, at Deres Brev har dybt bedrøvet mig, ikke fordi Deres Højvelbaarenhed ikke har kunnet dele mine Anskuelser, men fordi der gjennem hele Deres ærede Svarsskrivelse gaar en Grundtone, der synes at skulle bidrage til yderligere at forhøje den Misstemning, som nu engang er opstaaet mellem Directeur og Forstander. Havde Deres Højvelbaarenhed i Deres brev brugt en anden Form, da skulde jeg som den Underordnede have tiet, nu har jeg derimod intet Valg, nu nødes jeg til at imødegaa de tre Klagepunkter som De i Deres Skrivelse har opstillet imod mig.
Følgende Udtalelser maa det imidlertid først være mig tilladt at fremkomme med:
Mit sidste Brev skrev jeg ud af mit Hjertes oprigtigste Følelser, idet jeg saa inderlig ønskede, at al Strid skulde bilægges. Deres Højvelbaarenhed har slet ikke haft Øje for dette, ellers maatte Deres Svarsskrivelse være bleven en anden.
Fremdeles: Striden mellem Directeur og Forstander drejer sig ikke derom, at Forstanderen skulde have forsøgt paa at tiltage sig en Myndighed, som kunde være saarende for Directeuren. Nej! Forstanderen har kun gjort, hvad der har været almindelig Forretningsgang til Dato, og Forstanderen har kun tilladt sig at henstille til Directeuren, om det ikke skulde være rettest, at man forblev ved den gamle Forretningsgang indtil en ny var fastsat. –
1, Det første Klagepunkt lyder da: ”De har aabnet et til mig adresseret Brev”.
I Henhold til mundtlig Tilladelse fra Institutets forrige Directeur, Hr: Excellence Gehejmeraad Trap[3], har det paa Institutet i Kjøbenhavn og i Fredericia, henholdvis i 19 og 4 Aar, været Instituternes Forstander tilladt at aabne og besvare alle til Anstalten ankomne Breve, der havde Udskrift ”Til Institutet” eller ”Til Forstanderen” eller ”Til Directeuren”. Det har endvidere været overladt til Forstanderens Omdømme at afgjøre, hvorvidt de omhandlede Breve vare af et saadant Indhold, at de forinden Besvarelsen maatte forelægges Directeuren; men dernæst har Forstanderen ogsaa været pligtig til paa Forlangende at forelægge alle saadanne Breve og Besvarelser til Directeurens Eftersyn. Fremdeles maa jeg tilføje – efter de Oplysninger, jeg har indhentet hos Underdirecteuren – at denne Forretningsgang ikke kan have været Deres Højvelbaarenhed ubekjendt. Pastor Malling Hansen har for 14 Dage siden mundtlig gjort Deres Højvelbaarenhed opmærksom paa denne hidtil værende Fremgangsmaade[4], hvilken Meddelelse fra Directeurens Side ikke fremkaldte nogen Udtalelse om, at der for Fremtiden hermed skulde forholdes paa anden Maade. –
2, Deres Højvelbaarenhed udtaler endvidere:
”De har uden min Mellemkomst besvaret Antegnelserne, og i Stedet for at stile Svaret til mig, har de stilet det til første første Revisionsdepartement.”
Hidtil har besvarelsen af Revisions-Antegnelserne[5] altid været kun Forstanderens Pligt. Da Revisions-Antegnelsernes Spørgsmaal ere rettede til Forstanderen, saa har det ogsaa hidtil været Skik, at Svarene stilledes til Revisionen. –
I Henhold til, hvad jeg har udviklet under Punkt 1 maa vistnok Klagen ”uden min Mellemkomst” bortfalde, ligesom det vist nok, efter hvad jeg har udviklet her under Punkt 2, vil være forstaaeligt, at jeg har stilet selve Besvarelsen af Revisions-Antegnelserne til 1ste Revisionsdepartement og ikke til Directeuren.
3, Som Følge af mit Svar under Punkt 2 har jeg hidtil maattet være af den Formening, at Instituternes Directeur ikke vilde kunne forandre noget i Forstanderens Revisions-Besvarelser, der udelukkende staa paa Forstanderens An- og Tilsvar.
Deres Højvelbaarenheds Klage ”De har til Underskrift forelagt mig en Oversendelsesskrivelse til Revisionsdepartementet uden at forvisse Dem om, hvorvidt jeg havde noget at tilføje til Deres Besvarelse af Notaterne” – tror jeg derfor heller ikke er beføjet. Her foreligger ikke et listigt Forsøg paa at faa fremsendt en Skrivelse, der ikke kunde taale det fulde Dagslys. Her foreligger kun en ganske simpel dagligdags Begivenhed, en Besvarelse af nogle ubetydelige Antegnelser til et Regnskab paa Kr. 51080,07, i hvilket der kun er nogle Regninger med fejl Sammenlægning til et Beløb af ialt Kr. 0,40. Og hvis der var begaaet en Fejl, saa vilde denne blive reduceret til intet, naar man som jeg kan tilføje, at jeg har handlet, som jeg har handlet.
1, fordi den Fremgangsmaade, jeg har brugt, stemmer med den der har været den sædvanlige i mange Aar, 2, fordi det er umuligt, at Directeuren skulde kunne finde noget at bemærke med Hensyn til den Maade, hvorpaa jeg har besvaret de ubetydelige Antegnelser, Revisionen er fremkommet med, og endelig, 3, fordi, det, at jeg skrev Oversendelsesskrivelsen ikke havde sit Udspring af Lyst til Myndighedsovergreb, men ene af Lyst til at fritage Directeuren for at skrive en Oversendelsesskrivelse, som dog til syvende og sidst maatte faa den Form, som jeg havde givet den.
Paa Aarets sidsta Dag skriver jeg disse Linier, og jeg slutter med Ønsket om, at Alt i det nye Aar maa blive til Døvstumme-Sagens virkelige Fremme og til Gavn for de smaa Børn, hvis Vel, De Hr. Kammerherre nu i Fremtiden skal varetage. Her gjælder det ikke en Ordning af Magtspørgsmaalet, men en Ordning, der virkelig kan være til Velsignelse for Sagen og for Børnene.
Fredericia den 31te December 1884.
Allerærbødigst
Georg Jørgensen
P.S.
Det følger af sig selv, at et lignende Tilfælde, som det her i det Ovenstaaende omhandlede, ikke kan indtræde oftere, da jeg ikke skal undlade strax at sende saadanne Breve til Kjøbenhavn under Adresse til Directeuren for de kgl. Døvstumme-Instituter.
G.J.
[1] JMC: Kultusministeriets håndskrevne diariebetegnelse. Der er her blevet begået en fejl af registratoren: Året skal være 1885!
[2] JMC: Ved min forskning i Rigsarkivet har jeg foreløbig ikke fundet Jørgensens brev af 20 dec og ikke heller Wolfhagens svar af den 22 dec 1884, men jeg fortsætter med at lede.
[3] JMC: Jens Peter Trap, 1810-85.
[4] JMC: RMH har omtalt to møder med Wolfhagen, som fandt sted på det kgl Døvstumme-Institut på Kastelsvej, det ene møde den 8 december 1884 og det andet møde den 11 december – se videre brev 8 januar fra Malling-Hansen til Wolhagen.
[5] JMC: Når Jørgensen bruger betegnelsen ”antegnelser”, mener han helt sikkert rapporten fra den årlige revision af statslige myndigheders regnskaber. Denne kontrol blev udført af ”Revisions-Departementet”, oprettet i 1860. Vi har naturligvis en lignende myndighed og funktion idag, kendt under navnet ”Rigsrevisionen”.