1884.10.31 Danish
[1]DET HÖJE MINISTERIUM HAR I SKRIVELSE AF 12 JUNI d.Å FORLANGT YTTRINGER AF MIG ANGAAENDE VEDLAGTE ANDRAGENDE, HVORI ENKEN EFTER AFDÖDE PROFESSOR KELLER[2], FRU CATHRINE KELLER, MEDDELER, AT HUN I OVERENSSTEMMELSE MED HENDES AFDÖDE MANDS ÖNSKE AGTER MED MINISTERIETS BILLIGELSE AT FORTSÄTTE HANS GERNING, SAMT ANHOLDER OM MINISTERIETS APPROBATION PAA, AT DE AF PROFESSOR KELLER OPRETTEDE OG LEDEDE ANSTALTER BESTYRES PAA ANDRAGERINDENS VEGNE AF HENDES MANDS BRODER, FORSTANDER CAND.JUR. EMIL KELLER OG HENDES SÖN, LÄGE CHR. KELLER[3]. I ANLEDNING HERAF SKULDE JEG TILLADE MIG AT FREMKOMME MED FÖLGENDE:
VEDLAGTE ANDRAGENDE GAAER I DET VÄSENTLIGTE UD PAA AT ERHVERVE TILLADELSE TIL, AF DE AF AFDÖDE PROFESSOR JOHAN KELLER EFTERLADTE DØVSTUMMEANSTALTER MAA VEDBLIVE AT BESTAAE SOM PRIVATANSTALTER. – TIL BEDØMMELSE AF, HVORVIDT EN SAADAN TILLADELSE VIL KUNNE GIVES, MAA JEG FÖRST FREMDRAGE NOGLE OPLYSNINGER, VEDRÖRENDE DÖVSTUMMEUNDER-VISNINGENS HISTORIE HER I LANDET.
IFÖLGE DET KGL. DÖVSTUMME-INSTITUTS FUNDATS AF 17 APRIL 1807 OG ENDNU MERE IFÖLGE CANCELL-PLACAT [4] AF 11 APRIL 1817 SKULLE ALLE DÖVSTUMME BÖRN I LANDET INDBRINGES TIL DÖVSTUMME-INSTITUTTET I KJÖBENHAVN (Statens) (CB: slut på siden)
[1] CB: Dette skrivekuglebrev var en illustration til min kæmpestore artikel om Rasmus Malling-Hansen i Døves Jul 1993. Hvor det kommer fra, ved jeg ikke, måske fra døvehistorisk samling? Det er udateret – men udfra brevet kan man regne ud, at det er skrevet i 1884 – hvor den omtalte professor Keller døde i 1884 og hvor hans søn, Chr. Keller, overtog faderens stilling. Jeg har derfor estimeret en dato til det: 31 oktober 1884. Det er tydeligt at brevet er på flere sider – men jeg kender altså kun denne.
[2] CB: Johan Keller (1830-84) var, ligesom RMH, en progressiv og anerkendt døvstumme- og åndssvagelærer og på utallige områder en samarbejdspartner og åndsfælle med RMH. Fra 1856 (kun 26 år gammel!) bestyrer for den af Dahlerup oprettede Døvstummeskole, der var grundlagt på talemetoden (CB: Altså på, at man forsøgte at lære de døve at tale. Hvor man på RMHs døveskole lærte dem tegnsprog. Der var vist en arbejdsfordeling mellem dem, så de mest begavede/egnede kom hos Keller – de andre hos RMH). I 1865 oprettede Keller en skole for åndssvage, der allerede fra 1867 blev en selvstændig anstalt, som senere førte til oprettelsen af flere andre anstalter for forskellige typer af åndssvage. (CB: der fik navnet De Kellerske Anstalter – er vist nævnt mange gang i RMH korrespondencen.) Udgav forskellige lærebøger for abnormskolerne.
SA: På initiativ fra RMH ble det i 1867 opprettet en ordning, som gikk under navnet ”den danske deling”: De uegentlige døvstumme og de åndssvake døvstumme skulle undervises på de Kellerske anstalter, etter henholdsvis tale- og tegnmetoden, mens de egentlige døvstumme skulle innkalles til Døvstummeinstituttet, og undervises etter tegnmetoden. På den måten skulle man unngå at skolene konkurrerte om de samme elevene – og man fikk også etablert en ordning der elevene ble undervist etter den metoden som var best tilpasset deres læringsevner og hørsel. Til tross for denne avtalen, lå de to skolene ofte i et konkurranseforhold med hverandre, og RMH bebreidet Keller for å innkalle elever til seg som egentlig hørte hjemme på Instituttet, etter RMHs mening. Han mistenkte Keller for å ha økonomiske motiver, da den Kellerske anstalten ble støttet av staten etter antall elever. Da det skulle utnevnes ny direktør ved Instituttet da Trap gikk av, var RMH livredd for at Keller skulle få stillingen. Men han døde altså før stillingen skulle besettes. Malling-Hansen var for øvrig deltager i en kommisjon som ble nedsatt i 1888, for å utarbeide et forslag for å løse problemet med mangelen på skoleplasser for døvstumme i Danmark. RMH førte kommisjonens forslag i pennen, og det endte med loven av 1890, der staten overtok de Kellerske anstaltene helt og holdent, og det ble opprettet enda et institutt i Nyborg. Det ble også vedtatt at alle døvstumme først skulle innkalles til Instituttet i Fredericia, for deretter, når deres evner og hørsel var kartlagt grundig, å bli plassert ved den skolen, hvis undervisningsmetode de best kunne profitere fra.
[3] CB: Emil Keller står ikke i mit leksikon, men det gør Christian Keller, 1858-1934, læge, blev i 1884 (CB: altså umiddelbart efter faderens død og som kun 26-årig som faderen) forstander for de Kellerske Åndssvageanstalter, som fadereren Johan Keller havde skabt og ledede dem til 1932 (CB: Altså i 48 år!). 1900 flyttede de fra København til Brejning (CB: Øst for Vejle i Jylland. Skolen var kæmpestor og blev for nogle få år siden nedlagt om er nu åbnet som 5-stjernet hotel). Keller var en dygtig pædagog og fremragende organisator og udvidede anstalterne stærkt.
SA: Hos Det Kongelige Bibliotek finnes følgende opplysninger: Emil Keller, 1835-1896, Cand. jur. og skoleforstander.
[4] JMC: Iføge ”ordbog over det Danske Sprog” versionen 1700 – 1950 betød ’Kancelliplakat’: Plakat hvorved kancelliet offentliggør en kongelig resolution med fuld lovkraft.
