Et smukt skrivekuglebrev fra den 4 juli 1884.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Nedenstående skrivekuglebrev findes på Rigsarkivet i en mappe med kammerherre Wolfhagens dokumenter. Det udmærker sig ved at være meget klart og tydeligt, og tidsmæssigt kan vi antage at dette var et tilfælde for Malling-Hansen at afprøve en af August Lyngbyes modeller – måske den lave model med farvebånd, som vi tror var blandt de udstillede skrivekugler ved Verdensudstillingen i København i 1888. Man kunne tro, at der er mange eksempler på skrivekuglebreve i korrespondencen fra Malling-Hansen, men faktum er at han sjældent brugte skrivekugle til sine officielle breve.
Brevet er i sin helhed skrevet med versaler. Som fotografiet viser, er vokalerne ’Ø’ og ’Æ’ med svensk udformning (noget jeg desværre ikke kan gengive).
KJØBENHAVN DEN 4 JULI 1884
HR. FORSTANDER K E L LE R[1]
I HENHOLD TIL DERES ÆREDE
BREV AF GAARS DATO[2] VIL DER HER FRA
INSTITUTET IDAG BLIVE INDSTILLET, AT
DE 20 UEGENTLIGE DØVSTUMME OG DE TO
AANDSSLØVE BLIVE INDKALDTE TIL AT
MØDE HOS DEM I TIDEN FRA 25 – 31
AUGUST D.A.
VENLIGST HILSEN
ÆRBØDIGST
R. Malling-Hansen[3]
[1] JMC: Der er ikke angivet noget fornavn; Johan Keller var netop i foråret 1884 afgået ved døden, og hans bror Emil Charles Thorvald Keller, 1835-1896, overtog forstandergerningen for de Kellerske anstalter. Johan Kellers sønn, Christian Keller, 1858-1934, kom også til at spille en vigtig rolle for anstalterne, men det er mest sandsynligt at RMHs brev er stilet til E. Keller.
[2] JMC: Dette brev fandtes ikke i mappen.
[3] JMC: Underskrevet i håndskrift
Sverre Avnskog: Vi vet ikke med sikkerhet når August Lyngbyes første modell ble presentert for Rasmus Malling-Hansen. Vi drøfter dette spørsmålet i detalj i artikkelen
"Skriftprøve med skrivekugleskrift fra 1879".
Det er i hvert fall sikkert at den første lave og brede modellen omtales første gang av RMH i et brev fra 1879. Men ble denne modellen bygget av Professor Peter Jürgensen eller av Mekaniker August Lyngbye? Som man kan se av artikkelen, så tror jeg personlig at August Lyngbyes modell først ble laget i 1885, og det bygger jeg på et brev som omtales i artikkelen. Om det er riktig, er brevet fra 1884 sannsynligvis skrevet på Jürgensens modell. Man kan jo selv sammenligne skriftprøven fra 1879 med brevet fra 1884. Ser det ut som det er skrevet med samme maskin?