Brev fra Kjøbenhavns Magistrat til Malling-Hansen, 1. juli 1882.
Research, transkription og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner og utfyllende kommentarer ved Sverre Avnskog.
Dette håndskrevne brev – eller snarere note, besked – er fra Malling-Hansen til forstanderen for Blindeinstituttet, Johannes Moldenhawer[1], og dermed døvstummeinstituttets nærmeste nabo. Noten omtaler et køretøj som betegnes som ”lokomobil”, hvilket er ”en transportabel kraftmaskine med mekanisk drivkraft, især en på hjul monteret dampmaskine eller motor” (Ordbog over det danske sprog, perioden 1700-1950). En del ord har jeg ikke kunnet tyde, og disse er angivne med /----/. Hvis nogen læsere lykkes bedre med at tyde skriften, er jeg taknemmelig for hjælpen!
1. Juli 1882.
Kjære Ven Moldenhawer!
”Ingen har Fred længere end Naboen vil”. - - - /------/ ødelægges i Sommertiden aldeles af /--------/ fra det ækle Lokomobil ligeoverfor vor /--------/ -
Man hentede uden Viden og ulovligt Vand Lokomobilet her i Gaarden, dette blev dog forbudt; men nu hører jeg at vor Plager vandføder inde fra Blinde-Institutet. Du bedes at stoppe denne Trafik og at være med til at klage over Lokomobilet, eftersom du da ellers er med til at blive generet /-----------/. - Jeg er ret rask igjen; men ikke nok til at /------/ til Fredericia.
Din hengivne RMH.
[1] JMC: Johannes Moldenhawer, 1829-1905, blindepædagog og forstander ved det kgl. Blindeinstitut i København 1858-1905 (i 47 år!).
SA: I brevet til Moldenhawer forteller RMH at han ikke er blitt tilstrekkelig frisk til å reise til Fredericia. Han gikk derved glipp av en meget stor begivenhet ved Døvstummeinstituttet i Fredericia, nemlig besøk av både kongeparet og kronprinsparet og Kultusminister Scavenius. RMH var underdirektør ved instituttet, og en selvskreven gjest ved begivenheten. I en artikkel om Det Kongelige Døvstummeinstituttet i Fredericia på vår hjemmeside, kan man lese følgende:
"Den 2. Juli 1882 blev en mindeværdig Dag for Døvstummeinstitutet i Fredericia. Paa denne Dag havde Institutet nemlig Æren af Kongens, Dronningens, Kronprinsens og Kronprinsessens Besøg. De kongelige Herskaber, der ledsagedes af et stort Følge, hvoriblandt Kultusminister Scavenius, modtoges i Institutets blomstersmykkede Vestibule af Forstander Jørgensen, som bød Kongefamilien velkommen, og blev derpaa ført op i Kirkesalen, hvor Eleverne og Lærerpersonalet samt Institutets øvrige Funktionærer var forsamlede. Da Kongefamilien havde indtaget deres Pladser, afsang et Kor med Orgelledsagelse 1. Del af en af Lærer ved det kgl. Døvstummeinstitut i København O.C. Jensen forfattet Kantate, og derpaa holdt Forstander Jørgensen en Tale, hvori han først beklagede, at saavel Institutets Direktør som Underdirektør var forhindrede i at være til Stede, og derpaa gav en kort Fremstilling af Døvstummeundervisningens Udvikling i Danmark fra Castbergs Dage indtil Fredericiainstitutets Oprettelse."