1875.11.03 Danish

K J Ö B E N H A V N  DEN 3 NOVEMBER 1875.

 

 

                                          KJÄRE GODE MODER

 

 

HERMED FÖLGER FRA LILLE EMMA EN AF HENDE SELV STRIKKET STÖVEKLUD TIL KJÄRE BEDSTEMODER. EFTER EMMAS ANMODNING SKAL JEG SIGE: "BEDSTEMODER, NU MAA DU IKKE ALTID GJEMME STÖVEKLUDEN I SKUFFEN, MEN DU SKAL BRUGE DEN, FOR ELLERS ER DET JO INGEN STÖVEKLUD, OG SAA ER DER JO INGEN, DER SER PAA DEN."

 

KJÄRE MODER, CÄTHE OG JEG ERE MEGET UENIGE I DENNE TID, ER DET IKKE STYGT, MEN JEG HAR NATURLIGVIS RET. JEG SIGER NEMLIG FLERE GANGE HVER DAG: "HU : HVOR DET DOG ER KOLDT, DET ER DOG ET SKRÄKKELIGT EFTERAAR." MEN CÄTHE MENER, AT DET ER VARMT, OG DET ER JEG I GRUNDEN RET GLAD OVER, EFTERSOM DET VIDNER OM, AT HUN ER RASK; CÄTHEMOER HAR MEGET MERE LEGEMLIGT ARBEIDE END JEG, DER UNDER AL MIN STILLESIDDEN OFTE SYNES ILDE OM DET VINTERAGTIGE VEIR, SOM VI ALLEREDE HAR FAAET.

 

ENDNU I DAG MAA JEG HAVE GRÖD PAA MINE MISHANDLEDE KÄBER. EFTER I SNART 14 DAGE IKKE AT HAVE RÖRT KUGLEN PAA GRUND AF DEN FÄLE TANDPINE - ER DET IDAG DOG MULIGT FOR MIG AT ARBEIDE LIDT IGJEN MED MIN RARE VIPPEKUGLE[1]. DET ER TILLIGE FÖRSTE GANG, AT JEG SKRIVER VED ET NYT TIL KUGLEN ALENE INDRETTET BORD, DER ER FORSYNET MED EN SMUK LILLE REOL, SOM ER AF FINT NAALEMAGERARBEIDE OG HVORPAA JEG KAN HAVE LIGE FORHAANDEN ALLE DE SAGER OG PAPIRSORTER, SOM BENYTTES UNDER KUGLESKRIVNINGEN. MANGE HILSNER FRA OS ALLE TIL EDER ALLE, I KJÄRE.

 

                                         DIN INDERLIGT HENGIVNE SØN

 

                        håndskrift:

 

                                    R. Malling Hansen      

 

 

 


[1] Sverres kommentarer: Først nu - i  1875 - har han således den 'rigtige' skrivekugle færdig - altså hvor tastaturet 'vippes' op - og uden batteri. Senere - i slutningen af 1880'erne, udviklet mekaniker Lyngbye endnu en model af skrivekuglen, som får det officielle navn Vippekuglen. Den findes i ét eksemplarer på Teknisk Museum. Vi hører også for første gang om det specielle, lave bord, han fik designet.