1873.04.25 Danish

SA: Brev fra Rasmus Malling-Hansen skrevet for hånd den 25 april 1873. Malling-Hansen forteller om sin nyeste modell av skrivekuglen med flatt skriveunderlag, første gang patentert i USA i 1874. På Verdensutstillingen i Wien i 1873 dette året, stilte RMH ut sin skrivekugle i to forskjellige versjoner pluss takygrafen, og presenterte også sin kopieringsmetode - xerografi. Av den østerrikske keiseren ble han tildelt den østerrikske Vortschritt medajen. RMH søkte danske myndigheter om reisestøtte til utstillingen, men hans søknad ble avslått.  Presidenten for utstillingen trådte støttende til og garanterte ham reisestøtte pluss et fast beløp pr. dag så lenge utstillingen varte. Dette brevet bekrefter også vår antagelse om at RMHs agent i Washington, konsul Clausen befant seg i Danmark året før. Dessverre er denne Clausen nå avgått ved døden.

 .....................................................................................................................................

Brevet er stilet til Thomas Schmidt i New York:

                                                                         Kjøbenhavn, det Kgl. Døvstumme-

                                                                                       Institut d. 25 April 1873

Velbaarne Hr. Thomas Schmidt , New York[1]

Det har desværre ikke været mig muligt at sende et Exemplar af mit bedste Apparat (Skrivekuglen med fladt Underlag for Papiret) til Dem, og nu, da Udstillingen i Wien står for Døren; hvor mine nyeste forbedrede Apparater skulle præsenteres i deres mest glimrende Skikkelse, og hvor de jo ville blive besete af en Mængde Amerikanere, anser jeg Tiden for mindre heldig til at sende en Kugleskriver [2] med Skrivekugle til Amerika.

Bliver mit amerikanske Skrivekuglepatent ikke solgt under Udstillingen, saa vil det jo være tidsnok at sende Apparater til Amerika efter Udstillingen.

Min Skrivekugle har i enhver henseende gjort ganske betydelige Fremskridt, siden De sidst hørte fra mig.

De veed at jeg har solgt det engelske Patent; nu i Vinter solgte jeg mit österrig-ungarske Patent til en rig Grosserer & Fabrikant i Ulmsits i Østerrig, Hr A.Ritter von Szabel, for 5000 (femtusinde) Rigsdaler dansk contant og 5 p.C af Salgsprisen for hver efter dette Patent fabrikeret Skrivekugle.

Ifjor paa Udstillingen her fik Skrivekuglen Medaille af 1.st Classe og kort i forveien fik jeg selv for min Opfindelse Fortjenstmedaillen i Guld.

Endnu et Eksempel på den Anseelse, som Skrivekuglen allerede har vundet: Præsidenten for Udstillingen i Wien, Baron Schwarz Sennborn har ved brev af 23 Marts d.A. tilstaaet mig af det österrigske Udstillingsfond fri Reise for en Fremviser af Apparatet paa Verdensudstillingen og 3 Gylden om Dagen under hele Udstillingen ( i et halvt Aar) til samme Fremviser. Det er en Sum af hele 500 til 600 Kr. dansk, som Østerrigerne sætte på denne Udstillingsgjenstand; men Skrivekuglen har nu ogsaa i længere Tid fungeret i Wien i udmærkede Exemplarer.

Der er tilmed tilstaaet Skrivekuglen Plads i Rotunden, hvor det udvalgte Bedste af alle Landes Frembringelser skal have Plads.

Da den hele Kuglesag saaledes gaar saa rask og heldig fremad her i Europa, vil det ikke forundre Dem, at jeg meget længes efter at høre et Par Ord fra Amerika.

Det har gjort mig meget ondt at erfare, at Agent Clausen i Washington er død; han saa meget svag og afkræftet ud, da han var her i Sommer. Jeg vil dog haabe, at hans Forretning endnu fortsætter.

Han fik hos mig her ifjor Sommer en Del af Betalingen for at udtage endnu et Patent for mig, nemlig paa Kuglen med fladt Underlag for Papiret (Der ses en Afbildning af dette Apparat foran paa dette Brev[3]); jeg skulle sende ham en Model til Brug ved Udtagelsen af dette Patent; denne Model er imidlertid først nu bleven færdig. Jeg tillader mig derfor herved at bede Dem paa det Indstændigste om med omgaaende Post at lade mig vide, hvorvidt jeg kan sende denne Model efter den gamle Adresse: 514 Ninth Street, Washington? Om der er en Compagnon der, som vil kunne udtage Patentet?

Det amerikanske Patent, som jeg fik ifjor (No. 125.952) dateret 23. April 1872, og som De stillede mig i Udsigt at faae solgt, staar vel fremdeles fuldkommen ved Magt?[4]

Da det er saa vanskeligt – især nu – at få en dygtig Kugleskriver sendt derover med et nyt Apparat, saa vilde jeg tillade mig at spørge Dem, om der ikke er Udsigt til at Patentet kan blive solgt, naar jeg stiller mine Fordringer noget lavere end tidligere? Amerika ligger så fælt langt borte. Dersom der er sket noget Bud[5] paa Patentet,  vil De jo nok lade mig det vide.

Jeg har ikke kunnet kugleskrive dette Brev, eftersom jeg nu – paa Grund af at alle færdige Skrivekugler [6]hurtigt er vandrede bort til alle Lande – i et par Maaneder selv har maattet undvære en Skrivekugle.  En Prøve paa Unitryk[7] af Kugleskrift tillader jeg mig dog at vedlægge.

Jeg haaber, at De fremdeles vil bevare Deres Interesse for Skkrivekuglen, og velvilligst snarest muligt besvare mig disse Linier. De bedes at hilse Hr. General Christensen[8] meget flittigt fra mig og selv modtage de bedste Hilsner fra Deres ærbødige

R. Malling Hansen

[1] CB: Ja – jeg husker ikke lige hvem denne Thomas Schmidt i New York var – men såvidt jeg erindrer, så var han ansat på det danske konsulat i New York. Og denne agent Clausen, der desværre er død –han hjalp vist danske firmaer med forretningsservices i USA? 

SA: Ja det stemmer, Thomas Schmidt var dansk konsul i New York, og Clausen det samme i Washington, i tillegg til å være RMHs agent.

[2] CB: En ’Kugleskriver’ er en person! Nemlig en ung mand, som kan betjene Skrivekuglen! Så det er en kæmpeudgift, at vise Skrivekuglen frem i USA. Hvem disse ’kugleskrivere’ er, det ved vi desværre INTET om. Men det gjorde det jo ekstremt dyrt for RMH at udstille sine maskiner. 

[3] CB: Se det scannede billede af dette brev længere nede. Her på brevpapiret er et billede af den store, flade første model af skrivekuglen –som dette brev er skrevet på. Dengange brugte RMH altså penge på den slags ’marketing’. Det havde han desværre ikke råd til senere!

SA: Den flate modellen var jo ikke egentlig den første modellen som ble bygget av skrivekuglen – den første modellen var den med en sylinder inne i en trekasse. Den flate skrivekuglen var klar på tegnebordet allerede i 1870, men ble ikke bygget før på slutten av 1871, og ble ba a brukt av Store Danske Telegrafselskap i København og i Newcastle. Fordelen med den flate modellen var at man kunne skrive på flere ark samtidig, eventuelt med svertepapir mellom med trykksverten vendt opp, slik at man etterpå ved hjelp av en satinerpresse kunne lage kopier etter Malling-Hansens kopieringsmetode – xerografi. Malling-Hansen fikk for øvrig laget brevark med trykk av alle sine skrivekuglemodeller opp gjennom 1870-tallet.

[4] CB: Det fremgår af andre breve at RMH krævede – så vidt jeg husker – 5000 $ for sit US patent. Men det blev desværre ALDRIG solgt. Hvis det var blevet, så havde nutidens tastatur set HELT anderledes ud.

[5] CB: Denne sætning er meget vigtig – men svær at læse – og svær at forstå. Jeg læser den som:

’Dersom der er sket noget Bud paa Patentet’? Altså RMH spørger, om der er  nogen, der har budt på hans Patent? Mærkeligt spørgsmål – der fandtes jo så vidt jeg ved telegrafforbindelse over Atlanten i 1872? Gjorde der ikke? Der kan vel ikke stå ’Brud’ på patentet?  Det er synd, at det er så svært at læse. Dette brev kan have ENORM HISTORISK BETYDNING, idet amerikanerne, der opfandt Remington maskinen i 1872 med det sindssyge QWERTY tastatur, jo havde forhandlet med RMH om hans patenter!!! Er det denne handel, der er gået i vasken?

Det står klart for eftertiden, at disse amerikanerne DESVÆRRE ikke kopierede eller købte det amerikanske patent på Skrivekuglen, men i stedet opfandt deres langt billigere – og ekstremt meget langsommere QWERTY skrivemaskine.

SA: Det var først noen år senere at RMH forhandlet med James Densmore som hadde kjøpt patentet på den amerikanske maskinen, Sholes – Glidden, som den kaltes etter sine oppfinnere. Den ble patentert i sin første, meget primitive utgave i 1868. Densmore brukte store summer på å utvikle maskinen videre og fikk satt den i produksjon hos Remington i 1873. RMH tilbød Densmore å kjøpe patentet på sin skrivekugle, og fikk også et tilbud, men avslo det da han syntes det var for dårlig. Det er forresten ikke riktig at Remington-maskinen var billigere enn skrivekuglen – det var faktisk tvert imot. Dieter og jeg har sammenlignet prisene på en Remington og en skrivekugle fra 1878, og skrivekuglen var billigst. Men Remington hadde salgskontorer i hele USA og Europa, og kunne stille ut sin maskin slik at folk kunne se den før de kjøpte den. Hver eneste skrivekugle måtte spesialbestilles fra København.

[6] CB: ’Alle færdige skrivekugler???? Vi er i 1873 –og den eneste model jeg mener der findes på dette tidspunkt er den kæmpestore, flade model til 20 kopier, som pryder første side af brevpapiret i dette skrivekugle brev. Hvis han havde solgt sin maskine – og flere andre eksemplarer – til udlandet – hvor er de så i dag? Hvordan kan RMH INTET eksemplar have?

Der MÅ ifølge dette brev være lavet flere eksemplarer af denne stor fladmodel!!! Hvor kommer Teknisk Museums eksemplar mon fra???

SA: Det finnes i dag flere eksemplarer av den flate modellen, bl. a. en i Berlin, som for øvrig har serienummer 1. Denne maskinen var ikke den første som ble laget, men av en eller annen grunn nummererte ikke RMH de første skrivekuglene med sylinder, med og uten trekasse. Det var ellers meget vanlig at RMH solgte alle skrivekuglene han hadde til disposisjon – også sin egen, og så måtte han klare seg uten skrivekugle til mekanikerne hadde fått laget nye. I følge opplysninger fra Teknisk museum stammer både deres skrivekugle med sylinder innebygget i en kasse og den store flate modellen fra "enkefru Malling-Hansen". Jeg antar det må dreie seg om RMHs andre hustru, Anna Malling-Hansen, som døde i 1897.

[7] CB: Umuligt at læse: Unitryk?

[8] CB: Sverre – hjælp – general Christensen! Hvem var det? SA: General Christensen var opprinnelig rustmester, og dessuten en av initiativtagerne til den store kunst-, industri.- og jordbruksutstillingen i København i 1872, og dessuten en aktiv person i det danske Industriforbundet. RMH korresponderte flittig med ham.