1871.09.07 Danish

General Christian Thomsen Christensen, 1832-1905.

Håndskrevet brev fra Rasmus Malling Hansen - fordi han har udsolgt af Skrivekugler!

Af et håndskrevet brev fra RMH at være - det fylder 4 sider - er det usædvanligt nemt at læse.

Den indscannede kopi er desværre af dårlig kvalitet, fordi der er skrevet på begge sider af brevpapiret.

Der er et officielt stempel/segl i øverste venstre hjørne hvor står: ARNOLD STURGES?? NEW YORK?? 23 sept 1871 

 

SA: Etter all sannsynlighet er dette brevet skrevet til general Christian Thomsen Christensen, som på dette tidspunktet var dansk konsul i New York. Fremstillingen av skrivekuglene gikk langsomt, og den ene kuglen Malling-Hansen hadde til rådighet på dette tidspunkt velger han altså å sende direkte til Agent Clausen, i stedet for via Generalen, for å ikke uleilige ham med opp- og nedpakkingen. General Christensen, som var danskamerikaner, var kjent som en meget gode støttespillere for dansker i USA.

                                                                

 

                  Kjeldby pr. Stege[1] d. 7 Septbr. 1871

 

                  R. Malling Hansen

 

         

 

                  Deres Höivelbaarenhed

 

 

De takkes meget for de sidste Meddelelser, jeg fik fra Dem i brev fra Deres Hr. Svoger. Som De maaske allerede veed igennem Hr. Patentagent Clausen[2], har jeg nu sendt en fuldstændig Skrivekugle til Amerika til Hr. Clausen. Da Hr. Clausen imidlertid ikke har Nogen, der kan skrive hurtig med den og mener  ikke at kunne skaffe Nogen, der vil indöve sig paa den for mindre end 50 Dollars om Maaneden, vil Maskinens Hurtighed næppe kunne blive vist, især da Betalingen 50 D. er mere end urimelig, ialfald langt större end jeg under nogen Omstændigheder vil udrede.

 

 

En ung Mand, nylig confirmeret, har her övet sig i 3/4 Aar, og har opnaaet en Færdighed af fra 8 til 12 Anslag i Sekundet. Ham har jeg fra först af kun betalt en 5 RD om Maaneden og derefter en stigende Sum for hvert Bogstav, han i Sekundet har kunnnet anslaae flere.  Han har i de sidste Maaneder faaet 23 RD dansk om Maaneden. I det Hele har jeg til Dato været overordentlig heldig med min Skrivekuglesag.  Mit engelske Patent har jeg solgt paa meget gode Betingelser.

 

 

10 Skrivekugler er ude i Verden og selv har jeg ingen for Öjeblikket. I Tyskland har den gjort megen Opsigt og vakt megen og særdeles fordelagtig Omtale. Tilgive at jeg bebyrder Dem med disse Linier; men De har, Hr. General, saa velvilligt tilsagt mig Deres interesse for denne Sag, at jeg saa gjerne vil holde Dem a jour med Skrivekuglen. Den Kugle, som Hr. Clausen har faaet, skriver udmærket smukt, dersom han nu blot kan finde paa at indstille den rigtig. Jeg tillader mig at vedlægge en udtalelse i Annalen für Typographi for 25. Maj d. A. angaaende Skrivekuglen.

 

 

Jeg haaber at agent Clausen sender Dem Pröveskrift af Skrivekuglen. Jeg beder Dem paa det Indstændigste fremdeles at interessere Dem for min Opfindelse og ialtfald ikke tabe dens Fremgang af Syne.

 

 

 

                                                     Med Höjagtelse

 

                                                     allerærbödigst

 

  

 

                                                   R. Malling Hansen

 

 

P.S.

 

 

Grunden til at jeg sendte Maskinen direkte til Hr. Clausen og ikke til Deres Höjvelbårenhed ligger deri, at Maskinens Ud- og Indpakning var forbundet med så mange Vanskeligheder, at jeg ikke turde bebyrde Hr. Generalen med at gøre Anordninger angående den Sag og derfor hellere måtte sende den direkte.

 

 


[1] Stege ligger på øen Møn, 100 km fra København. Hvad RMH laver der, er ukendt.

[2] Agent C. F. Clausen er RMHs meget lidt succesrige Agent i USA - og var dessuten dansk konsul i Washington. I Dansk udvandrerarkiv er det registrert at han i 1871 foretok en reise med skipet "Humboldt" til New York. I følge registreringen var han da 36 år.