Brev fra Rasmus Malling-Hansen til politiassistent Rantzau.
Research, transkribering og kommentarer af Jørgen Malling Christensen.
Illustrasjoner ved Sverre Avnskog.
Dette er et meget tidligt brev fra Malling-Hansens hånd! Det er håndskrevet og er sandsynligvis en kladde/kopi af det formelle brev. Modtageren var Carl Vilhelm Rantzau, som i mange år – fra 1863 til 1891 – var chef for Politistation 6 på Fælledvej 18. Rantzau var, med sine 140 kilo, en kendt skikkelse i gadelivet. Døvstummeinstituttet hørte administrativt set til Station 6 som lå ca 1,5 kilometer sydvest for skolen.
DET KONGELIGE
DØVSTUMME-INSTITUT
Herved undlader jeg ikke at anmelde for
Politiet, at der for faa Dage siden i det kgl: Døvstumme-Instituts
Dam er bleven fundet en Sæk fuld af Brænde. Sækken er med
Brændet i bleven hensat i en Brændekjælder her paa Anstalten.
Kbhvn d. 12 Januar 1870
R.m.h.
Hr Politiassistent Rantzau.